Vis i din webbrowser
VojensMail-logo
VojensMail uge 31 - 2025

Arrangementer i VojensMail

VojensMail prøver så vidt muligt at dække offentlige arrangementer af almen interesse i den tidligere Vojens Kommune - under forudsætning af, at de kommer til vores kendskab. 
​
Hvis du gerne vil køre lidt længere efter oplevelser, kan du f.eks. tjekke den lokale udgave af Kultunaut - Det sker i Haderslev Kommune - der dog kun medtager de aktiviteter, arrangørerne selv har indberettet.

Sommer-åbningstider på bibliotekerne

Fra den 14. juli og 3 uger frem har bibliotekerne ændrede åbningstider
I ugerne 29+30+31 er det kun bibliotekerne der holder åbent - resten af Bispen holder lukket.

Sommerferietider på Haderslev Bibliotekerne:
Haderslev:  Åbent med betjening fra kl. 10-16 og lørdage fra 10-13
Vojens:  Åbent med betjening man+ons+fre fra 10-14
Gram:  Åbent med betjening man+ons fra 10-14 
Borgerservice i Vojens og Gram er lukket fra 14. juli til 3. august .
IT-caféen og IT-hjælp - holder sommerferie indtil fredag d. 8. august 2025
 
Der er åbent uden betjening alle dage kl 7-19 i alle 3 biblioteksafdelinger (Gram, Haderslev og Vojens)

Årets Vojensborger 2025

Så er det igen tid for udnævnelse af Årets Vojensborger.
Kender du en frivillig ildsjæl der gør en forskel for Vojens?
Indsend i så fald dit begrundede kandidatforslag til vbi.hoettesekretaer@gmail.com
senest torsdag den 14. august 2025.
Selve udnævnelsen sker Høttelørdag (23. august) kl. 11 i Rådhuscentret

Kør med Veterantoget fra Vojens til Haderslev og retur

Tid: Søndag den 27. juli 2025, kl. 9.15, kl. 11.30 eller kl. 14
Sted: Vojens Banegård, Odinsplads, 6500 Vojens
 
Returkørsel fra Haderslev (Haderslev Vest, Simmerstedvej 1, 6100 Haderslev) kl. 10.30, kl. 13:00 eller kl. 15.00.
 
Program: Kør med Veterantoget fra Vojens til Haderslev og retur. Toget køres af Veterantog Vest og repræsenterer et tog med lokomotivet MT 152 samt vogne som et typisk passagertog kunne bestå af i 60’rne.
 
Entré: Tur/retur: Børn 0-14 år 60 kr. – Voksne 120 kr. Bestil billetter her.
Spørgsmål om priser og billetkøb henvises til vores mail: info@veteranbanen-haderslev-vojens.dk
Arrangør: Veteranbanen Haderslev Vojens
 
Kørslen gentages med samme køreplan torsdag den 31. juli og søndag den 3. august.

Gå-fodbold i Vojens Fritidscenter

begynder igen efter en feriepause onsdag den 30. juli kl. 14-15 og derefter hver onsdag. 
Alle kan være med, men fløjten lyder, hvis du snyder dig til at løbe...

Åbent hus med guide på Christiansdal Vandkraftværk

Tid: Torsdag den 31. juli 2025 kl.11-14 - og derefter hver torsdag til og med den 14. august.
Sted: Christiansdal Vandkraftværk, Christiansdalvej 50, 6500 Vojens
 
Program: Hen over sommeren er der hver torsdag kl. 11-14 åbent hus på Christiansdal Vandkraftværk. Det drives af frivillige, der viser rundt og fortæller den fantastiske historie om industrieventyret helt tilbage fra 1772, hvor det begyndte med en blikpladefabrik. Senere har der været lærredsvæveri og stampemølle, oliemølle, glasstøberi og spejlglasfabrik, fremstilling af cellulose og papir – indtil det hele fik en brat afslutning i 1907 da en kæmpebrand hærgede fabrikken. Efter branden blev vandkraftværket bygget, og værket producerer stadig strøm til nettet.
Du kan læse mere om Christiansdal her, men kom hellere på besøg!
 
Entré: kr. 20,- for guidning og det hele.
Arrangør: Tørning Mølle/Christiansdal Vandkraftværk

Asfaltbal ved Vesterkroen i Over Jerstal

Tid: Lørdag den 2. august 2025 kl. 13-19
Sted: Festen forgår på p-pladsen og grønt område ved Vesterkroen, Hovedgaden Vest 89, Over Jerstal, 6500 Vojens

Program: Asfalt Bal. Live Musik med 2 orkestre fra kl 13 til 19
Ingen pauser i musikken. Toilet vogn Øl og Mad telt.
Twice is spiller de gode gamle 60.70.80 Rock/Pop.
Ilussion Duo spiller alt det, folk kender og kan synge med på.

Entré: Gratis adgang
Arrangør: Vesterkroen i Over Jerstal

Ringriderfrokost i Vedsted

Tid: Fredag den 8. august 2025 kl. 13-23
Sted: Vedsted Ringriderplads, Lærkevej, Vedsted, 6500 Vojens
 
Program: Haderslev Kommunes største og sjoveste ringriderfrokost med festlige talere ved borgmester Mads Skau og MF Alex Vanopslagh, god musik ved O.S.3 og lækker mad fra Slukefter Kro.
Menu: Sild, karrysalat, brød og smør. “Gyldenspjæts livret" bestående af sprængt oksebryst, kartofler, stuvet spidskål, rødbeder og sennep. Kaffe og sødt.
 
Entré: 408 kr. Bestil billetten her . Sidste frist for tilmelding 5. august
Arrangør:
Vedsted Ringriderforening

Vojens Høtte 2025

Så er programmet for Høtten klar. Klik her eller på billedet for at få hele programmet som pdf

Speedway weekend 12.-13. september

2025 FIM SPEEDWAY GRAND PRIX OF DENMARK - VOJENS
 
Vojens Speedway Center fejrer 50 års jubilæum i 2025, og det bliver markeret med en storstilet VM weekend i september, hvor der skal kåres hele tre verdensmestre.
 
I 2025 er det Danske VM Grand Prix den sidste afdeling af den globale grandprix-serie, og det betyder, at den nye verdensmester bliver kronet og hyldet på dansk grund, lørdag den 13. september, hvor starten går kl. 19.00.
 
Allerede fredag aften, den 12. september, køres den afgørende runde i SGP2 – det individuelle verdensmesterskab for U21, hvor der også skal uddeles medaljer.
 
Som et nyt tiltag indføres et verdensmesterskab for unge kørere mellem 11 og 13 år, under navnet SGP4, og det løb køres på den lille bane på Vojens Speedway Center.
  • - Fredag den 12. september: SGP2 – U21 VM afgørelsen.
  • - Lørdag den 13. september: SGP4 VM finale, Fan Zone med autografskrivning og      quiz samt SGP det danske FIM VM Grand Prix 2025.
Klik på billedet for at købe billetter.

Vojens Kultur- og Musikhus

blænder i samarbejde med Aarhus Universitet op for en ny efterårssæson med offentlige foredrag i naturvidenskab. Foredragene vises som livestreaming på storskærm på tirsdagde kl. 19-21. Der er gratis adgang - med mulighed for at købe kaffe undervejs.
Der er sikkert plads i kalenderen, hvis du skriver dem ind nu :)
Klik nedenfor for at læse mere om foredragene.

 
Arrangementskalender

 

Arrangementer

Hvad sker der ellers i Vojens og omegn? Klik på knappen for at hente info til opslagstavlen.
 
Arrangementskalender

Tidligere numre af Nyhedsmailen

Klik her, hvis du ikke længere ønsker at abonnere på VojensMail.
Vojensmail Danmarksgade 6-8 (1.sal) Vojens, 6500