Vis i din webbrowser
  Uge 27 - 2023

Sommerferie

VojensMail bliver lavet som frivillig opgave, og i ferieperioden kan det hænde, at mailen bliver lidt tyndere og knap så planmæssig som ellers. Så fortvivl ikke, hvis den ikke tikker ind til morgenkaffen hver søndag kl. 7.00 som sædvanlig. Indtil videre er det dog lykkedes.
God ferie!

Trafikale udfordringer

Nu bliver det bøvlet... 😣
I næste uge (uge 27) skifter arbejdet på Ribevej til modsatte side af vejen. Det betyder, at I nu skal køre på den del af  rundkørslen, der er bygget. Men det betyder også, at I ikke kan krydse arbejdet, så derfor bliver det lidt besværligt den kommende tid. Du skal være opmærksom på:
➡️ Når du kommer fra øst (Haderslev), kan du ikke svinge til venstre ad Østergade fra Ribevej.
➡️Når du kommer fra Østergade, kan du ikke svinge til venstre mod vest (Gram).
Vær ekstra opmærksom på de folk, der arbejder på vejen, og hav lidt ekstra tålmodighed 🙏
Heldigvis er det midlertidigt, og en ny rundkørsel står klar i løbet af oktober 2023.
Ny rundkørsel på vej

Veterantoget mellem og Haderslev

kører igen torsdag den 6. juli. 
Køb billetterne her.
Kør en tur med veterantog

Bingo i Hammelevhallen 

Lørdag den 8. juli 2023.

Sommerdans i Vojens Fritidscenter

Søndag den 9. juli kl. 14-16. Læs mere her.

Åbent hus på Christiansdal Vandkraftværk

Christiansdal Vandkraftværk
Christiansdal Vandkraftværk har fra 1. juni til og med 14. august åbent for besøgende alle torsdage fra kl. 11–14.

Det er frivillige fra elværket, der står for arbejdet på elværket - samt fortæller om værkets fascinerende historie og viser rundt.

Pas på bierne

 
Biavlerforeningen for Haderslev og Omegn samler alle med interesse for biavlen og driver bl.a. en skolebigård på den gamle deponiplads i Dybdal ved Styding. Her har foreningen klubhus, og skolebigården tjener samtidig som uddannelsessted for folk, som har lyst til at blive biavlere.
Endelig har foreningen et tilbud til kommunens folkeskoler, om at komme på besøg for at se, hvad der foregår i en bifamilie.
Skoleelever på besøg i skolebigården

Jazzfestival på Tørning Mølle

Et nyt initiativ ser dagens lys lørdag den 12. august 2023. Vojens Kultur & Musikhus og Haderslev Jazz Club slår pjalterne sammen og mødes på halvvejen for at præsentere en hel dag med traditionel jazz. 
For en meget favorabel entré kan man vælge eller være med hele dagen. Dørene åbnes kl. 10, og programmet ser således ud:

Kl. 11-13.30: All time Jazzband
Kl. 14-16.30: Vestre Jazzværk
kl. 17-19.30: Finn Burich
Kl. 20-22: Neanders Jazzband
 
- så der bliver rig lejlighed til ikke alene at vippe med tæerne, men sikkert også til en svingom...
 
Haderslev Jazz Club har tidligere arrangeret jazzfestival i Haderslev, og Vojens Kultur- og Musikhus kan stadig samle fuldt hus til regelmæssige frokostjazz-arrangementer.
 
Læs artiklen i Haderslev Ugeavis - eller klik på billedet for at læse mere - og sæt kryds i kalenderen.
 
Foto fra frokostjazz i Vojens Kultur- og Musikhus
Foto fra frokostjazz i Vojens Kultur- og Musikhus

Jels Vikingespil

- har premiere på forestillingen Den Sidste Viking fredag den 30. juni 2023. Forestillingen opføres hver aften kl. 20.00 til og med den 16. juli med følgende undtagelser:
  • søndag den 2. juli spilles der kun kl. 16.00
  • søndag den 9. juli er der ingen forestilling
  • mandag den 10. juli startes der først kl. 21.00
Køb billetter online her.
Jels Vikingespil
Pressefoto: Frank Cilius / Jels Vikingespil

Hvad sker der ellers i Vojens og omegn? Klik på knappen for at hente info til opslagstavlen.

Arrangementskalender
Forum Vojens´ hjemmeside

Hjælp med at gøre VojensMAIL endnu bedre. Giv os et tip, hvis du er arrangør eller ved noget, der kan interessere abonnenterne.

Send en mail med oplysninger om tid, sted, program/indhold, entré/billetpris - og hvem der er arrangør. Du må også meget gerne vedhæfte et billede eller en plakat. På forhånd tak!
Send dit tip

Følg Forum Vojens på Facebook
Button Text

Klik her, hvis du ikke længere ønsker at abonnere på VojensMail.
Vojensmail Danmarksgade 6-8 (1.sal) Vojens, 6500