Vis i din webbrowser
VojensMail-logo
VojensMail uge 48 - 2025

Du kan altid finde tidligere numre af VojensMail på Forum Vojens´ hjemmeside
Tidligere numre af Nyhedsmailen

Arrangementer i VojensMail

VojensMail prøver så vidt muligt at dække offentlige arrangementer af almen interesse i den tidligere Vojens Kommune - under forudsætning af, at de kommer til vores kendskab. 
​
Hvis du gerne vil køre lidt længere efter oplevelser, kan du f.eks. tjekke den lokale udgave af Kultunaut - Det sker i Haderslev Kommune - der dog kun medtager de aktiviteter, arrangørerne selv har indberettet.

Superligafodbold: Sønderjyske - Midtjylland

Klik på billedet for at købe billet

Emil Nolde – nazist og antisemit

Tid: Mandag den 24. november 2025 kl. 14.00 – 16.00
Sted: Hammelev Sognehus, Kirkeforte 6, Hammelev, 6500 Vojens
 
Program: Hans Christian Davidsen (Foto Jens Høyer) forlæller om Emil Nolde – nazist og antise-mit.
I Danmark kender de fleste ekspressionisten Emil Nolde som et offer for nazismen. I virkeligheden var han selv nazist, og hans malerier skal derfor ses i et helt nyt lys.
Hans Christian fortæller den virkelige sandhed om Emil Nolde.
 
Entré: Pris for foredrag og kaffe er 40,- kr. (Tag selv kage med)
Arrangør: Brugerrådet (Hammelev).

Røverhistorier fra alverdens støvede landeveje

Tid: Onsdag den. 26. november 2025 kl. 14.00 – 16.00.
Sted: Skrydstrup Kultur og Fritidscenter GL. Bevtoftvej 17. 6500 Vojens
 
Program: Skrydstrup Seniorforening afholder et spændende foredrag med Jan Tvernø. Tema: Røverhistorier fra alverdens støvede landeveje:
Jan Tvernø tager os med til de mest absurde steder på kloden, og fortæller om de mest skøre oplevelser, han har haft.
– Sikkerhedslandinger i Papua Ny-Guinea.
– Unge mænd med Kalashnikovs i Sydsudan.
– Rejser til lande som i realiteten ikke eksisterer.
– Det intensive møde med bjerggorillaer i Uganda.
– Udmattelse i godt 7.000 meters højde i Andesbjergene.
– Alvorlige bilulykker på Pamir Highway i Tadsjikistan.
– Anholdelse i La Paz lufthavn.
– Færdselspolitiet i Kirgisistan.
– Forhør på en militærbase i Somaliland under mistanke for spionage.
Det bliver med sikkerhed en spændende, hæsblæsende og underholdende eftermiddag.
 
Entré: 20 kr. til kaffe og kage.
Arrangør: Skrydstrup Seniorforening. Find Skrydstrup Seniorforenings program for efteråret 2025 her.

Ishockeyligaen: Sønderjyske - Rødovre

Klik på billedet for at købe billet

Litteratursalonen

Tid: torsdag, 27. november 2025, kl. 16.30 – kl. 18.00
Sted: Vojens Bibliotek, Rådhuscentret 7, 6500 Vojens
 
Program: Litteratursalonen med temaet: Det lille lokalsamfund.
Romaner om lokalsamfund. I den mørke tid er det skønt at slå sig ned i sit yndlings-læsehjørne med kaffe eller te på kanden og læse i timevis.  Vi inviterer derfor til en hyggelig eftermiddag med masser af inspiration, når vi på Vojens Bibliotek deler ud af egne læsetips. Omdrejningspunktet for vores udvalgte litteratur bliver det lille lokalsamfund – danske som udenlandske. Bøgerne kan både være af nyere eller ældre dato. Det primære er, at livet i et mindre samfund foldes ud via litteraturen. Så kom og få idéer til bøger, du måske aldrig selv ville have fundet eller valgt. I efterårets mørke serverer vi noget varmt at drikke med lidt sødt til.
Alle deltagere får vores bogliste med hjem. Der vil også være tid til, at deltagerne udveksler læsetips med hinanden.
 
Entré: Gratis adgang, men kun med billet. Hent billetten her.
Arrangør: Vojens Bibliotek/Haderslevbibliotekerne

Exoplaneter – jagten på liv i rummet

Tid: Fredag den 28. november 2025 kl. 10-12
Sted: Vojens Kultur- og musikhus, Vestergade 20 i Vojens
 
Program: Michael Linden-Vørnle: Exoplaneter – jagten på liv i rummet.
Siden 1995 har forskere opdaget planeter uden for vores eget solsystem – de såkaldte exoplaneter. I dag kender vi til over 7.500 af dem, og tallet vokser støt, efterhånden som nye teknologier åbner universet for os.
I dette spændende foredrag fortæller astrofysiker Michael Linden-Vørnle om, hvordan vi finder exoplaneter, og hvordan vi studerer deres egenskaber. Hvilke metoder bruger vi til at afsløre disse fjerne verdener? Hvad kan vi lære om deres atmosfærer, temperaturer og baner?
Og det mest fascinerende spørgsmål af alle – er nogen af dem måske endda hjemsted for liv i en eller anden form?
Dette foredrag er en del af vores fredagshøjskole. Du har mulighed for at købe adgang til hele foredragsrækken med rabat – læs mere her.
 
Entré: 160 kr. Du kan tilmelde dig dagens foredrag her.
Arrangør: FOF-Sønderjylland

Superligafodbold: Sønderjyske - Viborg

Klik på billedet for at købe billet

Ishockeyligaen: Sønderjyske - Esbjerg

Klik på billedet for at købe billet

Julemandsvækning i Rådhuscentret

Tid: lørdag d. 29. november 2025 kl. 11.00
Sted: Rådhuscentret 11, pladsen foran Kvickly, 6500 Vojens
 
Program: Julemanden ankommer til Rådhuscentret. Kom og vær’ med til at hilse på julemanden, der vågner fra hans vinterlur! Denne lørdag vil Rådhuscentret få besøg af selveste julemanden og hans små nissehjælpere – og han tager også nissemor med!
Julemanden og nissemor kører gennem byen i deres hestevogn og ankommer på pladsen foran Kvickly ca. kl. 11, som de plejer.
Kom gerne i god tid, tag lidt julepynt med og hjælp med at pynte træet 🎄 fint til når julemanden ankommer.
Julemanden har godteposer med til børnene, og alle de velkendte børnejulesange spilles, så alle kan danse glade rundt om juletræet.
Vi gør opmærksom på at der kun udleveres godteposer til børn der er fysisk til stede – og kun én pose pr. barn.
 
Entré: Gratis adgang
Arrangør: Vojens Handel HER

Julearrangement i Maugstrup

Tid: 1. Søndag i advent den 30. november kl. 10.30
Sted: Maugstrup Kirke, Ringgade 5 b, Maugstrup, 6500 Vojens

Program: 
🕊️ 🕊️ Gudstjeneste med adventskranse kl. 10:30
🎅 🎅 Vækning af julemanden
🌟 🌟 Tænding af juletræet på kirkepladsen i Maugstrup
🍽️ 🥞 Æbleskiver og gløgg i kroens lade
🎁 🎁 Slikposer (gratis) til børn der skal bestilles på sms på tlf. 23937808 Ketty Hoe senest mandag den 24. november
🥞 Æbleskiver (3 stk. pr. bestilling) skal bestilles på sms på tlf. 26839081 Nanette Vitting senest mandag den 24. november
 
Entré: Gratis adgang
Arrangør: Maugstrup Sogns Menighedsråd, Maugstrup og Landsbyforeningen

Adventsgudstjeneste med efterfølgende kirkefrokost

Tid: Søndag den 30. november 2025 kl. 11
Sted: Vojens Kirke, Østerled, 6500 Vojens

Program: Adventsgudstjeneste, 1. søndag i advent. Efterfølgende er der kirkefrokost i sognegården
 
Entré: 50 kr. excl. drikkevarer. Frokosttilmelding til mariannehans@outlook.dk senest den 24. november
Arrangør: Vojens Sogns Menighedsråd

Repair Café

Tid: Mandag den 1. december 2025 kl 18-20
Sted: Aktivitetscentret Povlsbjerg, Glentevej 39, 6500 Vojens
 
Program: Åbent i Repair Cafeen. Her kan du kigge forbi for at høre mere om, hvad en Repair Cafe er. Hvis du har noget, der skal repareres – tøj, et elektrisk/elektronisk apparat, et møbel eller lignende – er du velkommen til at tage det med. Det forventes, at du selv deltager i reparationen, men du kan få hjælp undervejs.
Læs evt. mere her – https://repaircafedanmark.dk/
 
Entré: Gratis adgang. Alle er velkomne.
Arrangør: Aktivitetscentret Povlsbjerg og Forum Vojens

 
Arrangementskalender

 

Arrangementer

Hvad sker der ellers i Vojens og omegn? Klik på knappen for at hente info til opslagstavlen.
 
Arrangementskalender

Klik her, hvis du ikke længere ønsker at abonnere på VojensMail.
Vojensmail Danmarksgade 6-8 (1.sal) Vojens, 6500