Arrangementer i VojensMail
VojensMail prøver så vidt muligt at dække offentlige arrangementer af almen interesse i den tidligere Vojens Kommune - under forudsætning af, at de kommer til vores kendskab.
Hvis du gerne vil køre lidt længere efter oplevelser, kan du f.eks. tjekke den lokale udgave af Kultunaut - Det sker i Haderslev Kommune - der dog kun medtager de aktiviteter, arrangørerne selv har indberettet.
|
|
Årets Vojensborger 2025
Vibeke Lautrup Jensen blev i går udnævnt til Årets Vojensborger 2025. Her er et lille uddrag fra indstillingen til hæderen: "Hendes mangeårige frivillige arbejde er drevet af ægte fællesskabsånd og et hjerte, der banker for børn, foreningsliv og Vojens. Hun gør ikke stort væsen af sig – men hendes indsats er uvurderlig og mærkbar for alle omkring hende.”
Vibeke lægger sin frivillige indsats i Vojens Håndboldforening.
Herfra skal lyde et stort til lykke!
|
|
Høttegudstjeneste
Tid: Søndag den 24. august 2025 kl. 11
Sted: Teltet på Høttepladsen, Over Jerstalvej 2, 6500 Vojens
Program: 11.00 Gudstjeneste 11.45 Fællessang fra Højskolesangbogen V. Trine og Allan Ø. Jensen
Entré: Gratis adgang
Arrangør: Vojens Sogns Menighedsråd og VBI/Høtteudvalget
|
|
|
|
Høtte-børneunderholdning
Tid: Søndag den 24. august 2025 kl. 14
Sted: Høttepladsen, Over Jerstalvej 2, 6500 Vojens
Program: Børneunderhodning med Bluey & Bingo
Entré: Gratis adgang
Arrangør: VBI- Høtteudvalget
|
|
|
|
Ny sæson i Vojenskoret
Så starter VOJENSKORET op igen efter en dejlig sommerferie – VIL DU VÆRE MED I ET VELSYNGENDE BLANDET KOR, så er DU meget velkommen til at møde op i Vojens Sognegård. Vi øver hver mandag, med start den 25. august 2025 kl. 18.45 – 21.00. Vores dygtige korleder Klara-Sofie leder os igennem aftenen og vi skal allerede synge i forbindelse med Vojens Kirkes 100 års jubilæum den 4. september. Det betyder, at vi de to første gange øver kendte sange, så det måske vil være svært at følge med for nye medlemmer, men du er alligevel meget velkommen til at møde op og se og høre hvordan en øveaften forløber. Har du spørgsmål så kontakt korets formand Hans Friis Petersen. Tlf. 25674607 og kig ind på www.vojenskoret.dk , der kan du høre nogle af Vojenskorets sange. Vi glæder os til at se både sopran, alt, tenor og bassangere. Kom og syng med.
|
|
Vil du med på opdagelse – vandretur
Tid: Torsdag den 28. august 2025 kl. 19-21
Mødested: P-pladsen ved Præsteskoven overfor Slevadvej 2, 6560 Sommersted
Program: Vil du med på opdagelse? Vandretur. Ét af de skønneste steder i Haderslev kommune finder man langs Nørreåen. Turen er ca. 6 km. lang
Den 8. af i alt 9 vandreture i Haderslev kommune i 2025. Se folderen med alle 9 ture her.
Entré: Gratis adgang. Kræver ikke tilmelding.
Arrangør: Haderslev Kommune i samarbejde med lokale gåværter
|
|
|
|
Shakespeares samlede værker
Tid: Fredag den 29. august 2025 Kl. 19.30
Sted: Nustrup Forsamlingsgård, Skolevej 62, Nustrup, 6500 Vojens Forestillingen spilles under åben himmel.
Program: Shakespeares samlede værker. En hæsblæsende og vild tur gennem Shakespeare. En time. Tre skuespillere. Uendelige grin. Fra kærlighedens skønhed til jalousiens giftige tand – og alt derimellem! Vi har samlet alle Shakespeares historier i én forestilling. Med blot tre skuespillere på scenen væves alle historier og karakterer fra verdens mest ikoniske dramatiker sammen i en rasende festlig mosaik af følelser og latter. Perfekt til både de garvede Shakespeare-elskere og dig, der bare er klar til at have det sjovt.Teatret Møllens forestilling SHAKESPEARES SAMLEDE VÆRKER spiller under åben himmel på teatrets mobile scene og er skabt til den danske sommer: Tag din medbragte mad og drikke med, klap stolen ud og find en plads på græsset og nyd en gratis kulturel oplevelse med hele familien. Det er Shakespeare i øjenhøjde – uformelt, folkeligt og hyleskægt!
Entré: Forestillingen er gratis, og du skal bare medbringe dig selv og en campingstol
Arrangør: Teatret Møllen
|
|
Bind en sensommerkrans med Anette Nobel
Tid: lørdag den 30. august 2025 kl. 13 – 16
Sted: Bregnbjergskolen, Unionvej 4 i Vojens
Program: Workshop “Bind en sensommerkrans med Anette Nobel”.
Anette Nobel har arbejdet med blomster i 28 år, heraf 10 år med egen butik, og hendes gode formidlingsevner har kunnet opleves ved “Forår på Havnen” sidste år. Medbring materialer og værktøj – en saks og evt. myrtetråd og en ring til at binde på. Anette medbringer supplerende materialer. Anette vil også demonstrere, hvordan man binder en spændende buket af sensommerens blomsterflor.
Entré: Deltagelse koster 150 kr. for medlemmer af Haveselskabet, og 200 kr. for ikke- medlemmer. Tilmelding senest en uge inden workshoppen til Marianne Baggersgaard mbaggersgaard@gmail.com eller telf. 30268212
Arrangør: Haveselskabet Haderslev
|
|
Banko i Hammelevhallen
Tid: Lørdag den 30. august 2025 kl. 14. Dørene åbnes kl. 12
Sted: Hammelevhallen, Hammelev Bygade 28A, Hammelev, 6500 Vojens
Program: Er du frisk til et godt spil Banko? HSUF Støtteklub afholder sit populære bankospil.
Opråber Søren Sørensen er klar til at styre løjerne sammen med “profi”-hjælperne. Der spilles både dobbelt og enkelt og der er sidegevinst ved fuld kort. Der kan også købes forskellige ekstraspil. Kom i god tid: Der er masser af siddepladser i hallen, og gode parkeringsforhold og P- vagter. Hallens cafeteria har åben. Vi glæder os til en hyggelig eftermiddag.
Entré: Køb af plader og spil samt mad og drikke i cafeteriet.
Arrangør: HSUF Støtteklub
|
|
Squaredans på Bregnbjergskolen
Så varer det ikke længe før vi atter starter på Square Dance I Vojens i Bregnbjergskolens Aula, Unionvej 4, 6500 Vojens. Indgang fra skolegården Mandag 1.sept 2025 kl 19. HUSK: Kaffekurv og drikkedunk til Koldtvandspausen...
|
|
Herrefrokost på Skrydstrup Forsamlingsgård
Tid: lørdag 13. september 2025 kl. 12
Sted: Skrydstrup Forsamlingsgård, Ribevej 76, Skrydstrup, 6500 Vojens
Program: Herrefrokost. Menu: Stor marineret sild med tilbehør og dernæst skipperlabskovs ad libitum. Læskedrikke 25 kr. pr. stk.
Entré: 160 kr. pr. person, ekskl. drikkevarer. Betal ved ankomst. Deltagelse kræver ikke medlemskab af Ældre Sagen. Tilmelding: Senest 7. september til Dennis Hansen på 4016 4378 eller densos@live.dk
Arrangør: Ældre Sagen Vojens
|
|
|
|
|