Hva´ syn´s du?
Mon ikke du er træt af de evindelige brugerundersøgelser, hvor spørgsmålene er styret af afsenderen, og hvor du tænker, at der var andre spørgsmål, du hellere ville svare på, hvis det endelig skulle være...?
VojensMail vil også gerne have ros/ris, men du bestemmer selv, om, hvornår eller hvordan du vil melde tilbage.
Send en mail til tip@vojensmail.dk, hvis du har en mening om VojensMail. Vi har ikke nødvendigvis fundet de vises sten, så vi lover at lytte til forslag, der kan gøre nyhedsmailen endnu bedre - men stadig drevet på frivillig basis.
|
|
Sankt Hans aften den 23. juni 2025
Den kommende uge præges af mandagens Sankt Hans Fester. Nedenfor er der et udvalg i eller tæt på Vojens by, men der er flere i lokalområdet (den tidligere Vojens kommune)! Tjek selv arrangementskalenderen på https://vojens.dk (klik på 23. juni)
|
|
Vil du med på opdagelse – vandretur
Tid: Søndag den 22. juni 2025 kl. 14-16
Mødested: 200 meter vest for Haderslevvej 29, Maugstrup, 6500 Vojens
Program: Vil du med på opdagelse? Vandretur i Maugstrup Skov, rundt om en ny sø i det åbne land og en godt gemt bro fra Kleinbahnens tid. Der er et rigt fugle og dyreliv i området
Den 6. af i alt 9 vandreture i Haderslev kommune i 2025. Se folderen med alle 9 ture her.
Entré: Gratis adgang. Kræver ikke tilmelding.
Arrangør: Haderslev Kommune i samarbejde med lokale gåværter
|
|
Skal du med ud at gå?
Tid: Onsdag den 14. maj 2025 kl. 16.30 – samt følgende onsdage: 21. maj, 28. maj, 4. juni, 11. juni, 18. juni, 25. juni, 2. juli
Mødested: Vojens Fritidscenter, Overgårdsvej 5, 6500 Vojens
Program: Fælles gåture for kræftpatienter, pårørende, tidligere kræftramte med senfølger og andre interesserede. Gå sammen i naturen’ vil inspirere endnu flere til at komme ud i naturen og gå ture i fællesskab med andre. Vi etablerer gåfællesskaber i samarbejde med frivillige gåværter. Gåturene er for alle og bliver tilpasset deltagerne på de enkelte gåhold.
Se den folder, der er lavet om gåturene her
Entré: Gratis adgang
Arrangør: Haderslev Lokalforening – Kræftens Bekæmpelse m.fl.
|
|
Åbent hus med guide på Christiansdal Vandkraftværk
Tid: Torsdag den 26. juni 2025 kl.11-14 - og derefter hver torsdag til og med den 14. august.
Sted: Christiansdal Vandkraftværk, Christiansdalvej 50, 6500 Vojens
Program: Hen over sommeren er der hver torsdag kl. 11-14 åbent hus på Christiansdal Vandkraftværk. Det drives af frivillige, der viser rundt og fortæller den fantastiske historie om industrieventyret helt tilbage fra 1772, hvor det begyndte med en blikpladefabrik. Senere har der været lærredsvæveri og stampemølle, oliemølle, glasstøberi og spejlglasfabrik, fremstilling af cellulose og papir – indtil det hele fik en brat afslutning i 1907 da en kæmpebrand hærgede fabrikken. Efter branden blev vandkraftværket bygget, og værket producerer stadig strøm til nettet.
Du kan læse mere om Christiansdal her, men kom hellere på besøg!
Entré: kr. 20,- for guidning og det hele.
Arrangør: Tørning Mølle/Christiansdal Vandkraftværk
|
|
|
|
|