Vis i din webbrowser
VojensMail-logo
VojensMail uge 33 - 2024
Prøv orienteringsløb

Troilus og Cressida

– sex, lidenskab og forræderi serveret på tre hjul!
 
Tid: Mandag den 12. august 2024 kl. 18.30
Sted: Elmegården, Damager 7, 6560 Sommersted.

Program: Sex, lidenskab og forræderi serveret på tre hjul! Tag en klapstol under armen og kom til Sommersted, hvor du kan opleve teatergruppen Shakes, der kommer til byen med deres sprudlende og farverige opførelse af Shakespeares tragedie TROILUS OG CRESSIDA. For at skyde Møllens jubilæumssæson i gang med et brag har vi gjort forestillingen helt gratis for alle. 
I TROILUS OG CRESSIDA gemmer sig en fortælling om den tragiske romance mellem Troilus, en trojansk prins, og Cressida, datter af en trojansk præst. Deres kærlighed bliver viklet ind i krigens politik og forræderi, som tester deres loyalitet og hengivenhed over for hinanden. Shakes tilfører forestillingen en moderne kant, hvor store følelser om sex og kærlighed præger den kaotiske handling. Med deres dristige vision og uovertrufne kunstnerskab fortsætter Shakes med at fængsle publikum og give stof til samtaler, som fortsætter længe efter, at den sidste ladcykel har forladt scenegulvet. Det hele bliver iscenesat under den åben himmel.

Entré: Gratis adgang (målgruppe fra 12 år og opefter). Du skal bare huske at tage noget at sidde på med. Der er mulighed for at købe noget at drikke undervejs hos Elmegården.
 
Arrangør: Teatret Møllen
Troilus og Cressida

Hvalpehundetræning

Tid: mandag d 12. august 2024 kl. 18.30-19.30
Sted: DCH, Overgårdsvej 27, 6500 Vojens (ved transformer stationen).
Program: DcH Vojens starter et nyt hvalpehold op. Det er for hunde mellem 8 uger og 12 mdr 🥳 🇩🇰 det er først til mølle 🤩.
Vi træner almen lydighed såsom stå, sit, dæk, gå pænt i snor og komme når der blir kaldt 🗣 -og selvfølgelig også en masse andet sjovt 🥳🤸‍♀️🏋‍♀️
Det eneste i skal medbringe er hunden (selvfølgelig)🤣 bløde lækre godbidder 😋, legetøj (uden piv 🥴) vand 💦, forsikringspapirer og en god line/snor (ikke flexline)🦮
Alle racer er velkomne – store 👐 som små 🤏 
Entré: ? Tilmelding skal ske på klubmodul DcH Vojens eller hos Conny Griepentrog Nielsen tlf. 20459022 eller gennem Facebook/messenger😁
Arrangør: DCH Vojens
Hvalpehundetræning

Svæveflyvepilot for en dag

Tid: Tirsdag den 13. august kl. 16.45-21
Mødested: Hovedvagten på Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, 6500 Vojens
Program: Pilot for en dag arrangementerne gennemføres med mellemrum og et udførligt program kan findes ved at klikke på billedet herunder
Entré: 400 kr.
Arrangør: Flyvestation Skrydstrup Svæveflyveklub

 

Pilot for en dag

Speedwayligamatch: Sønderjylland - Varde

Tid: Onsdag den 14. august 2024 kl. 19:00 – 21:00
Sted: Vojens Speedway Center, Tinglykke 9, 6500 Vojens
Program: Speedwayligamatch: Sønderjylland Elite Speedway – Region Varde Elitesport
Entré: Fra 125 kr. Køb billetter her.
Arrangør: Vojens Speedway Center
Speedwayligamatch

Invitation til Krolf

Tid: Torsdag den 15. august 2024 kl. 17.00
Sted: Krolfklubben Odin, Overgårdsvej 1C, 6500 Vojens.
Program: KROLF – halv kroket, halv golf – helt sjov! Krolfklubben Odin vil gerne invitere alle der har lyst til nye fællesskaber, frisk luft og et spil der er nemt at lære, til en hyggelig aften, hvor vi starter med pølser og kartoffelsalat. Herefter spiller vi nogle runder krolf, hvor vi går sammen i par, så du bliver sat godt ind i spillet. Vi slutter vi af med kaffe og kage, og mon ikke der falder en lille præmie af til nogle af de nye spillere?
Entré: Aftenen er for alle der ikke i forvejen spiller i en klub og koster kun 25,- for denne aften.
 
Tilmelding skal ske senest den 8. august på mail: lena-friis@hotmail.com eller på ét af nedenstående telefonnumre: 50 56 25 80 eller  60 87 91 15
 
Arrangør: Krolfklubben Odin
 
Serviceinformation: Et helårligt medlemskab koster kun 150,- og det er muligt at låne udstyr. Kontingentet gælder både udendørs og indendørs Krolf og ikke mindst alle de dejlige lokale arrangementer klubben tilbyder i løbet af året (der kan forekomme en lille egenbetaling til disse).
Der kan trænes mandag kl. 9.30, onsdag kl. 19.00 og torsdag kl. 14.00

PostNord Danmark Rundt - cykelfest i Vojens

PostNord Danmark Rundt er en af årets mest prestigefyldte begivenheder i dansk cykelsport. På 3. etape kommer løbet med 135 fantastiske cykelryttere fordelt på 19 hold - herunder et dansk landshold - gennem hovedgaden i Vojens fra vest til øst og fortsætter ud ad Jernhytvej mod Tørning og Haderslev. 
Vær med! Kom helt tæt på langs ruten og følg den spændende etapeafslutning på storskærm på pladsen foran Østergadecentret.
Fra kl. 15-18 vises cykelløbet på storskærm, og omkring kl. 16 kommer rytterne susende lige forbi pladsen. 
Der vil være masser af aktiviteter for hele familien, bl.a. spinning-event med Santé Fitness, madboder fra Grill-experten og Banegaardshotellet, konkurrencer v/ Salon Hänel og Vojens Handel samt KreaBod for børn udenfor Kreativ Design Vojens. 
Sæt kryds i kalenderen og vær med til en dag fyldt med cykelløb og hygge i Vojens!
Du kan købe mad og drikke undervejs.
PostNord Danmark Rundt

Sommerfest i Over Jerstal

Åbent hus på Sønderjysk Skolemuseum

Tid: Lørdag den 17. 08. 2024 KL. 13.00-16.00
Sted: Sønderjysk Skolemuseum, Farrisvej 10 Over Lerte, 6560 Sommersted
Program: Åbent hus på Sønderjysk Skolemuseum. Sjove aktiviteter for børn og voksne:
– Leg som i gamle dage.
– Pandekagebagning på det gamle komfur
– Undervisning som i gamle dage
– Synge forbudte sange.
Entré: Gratis adgang. Derudover er der mulighed for at købe kaffe, te, kage og is. Alle er hjertelig velkommen.
Arrangør: Sønderjysk Skolemuseum
Sønderjysk Skolemuseum

Vil du med på opdagelse?
Tid: Lørdag den 17. august 2024 kl.13.30-15.30

Mødested: Skrydstrup Kultur- og Fritidscenter, Gammel Bevtoftvej 17, 6500 Vojens
Program: Vil du med på opdagelse? Find stier og ruter i naturen. På den første af efterårets 6 vandreture skal vi udforske trampestien i Skrydstrup. Se hele folderen med alle 6 ture her.
Entré: Gratis adgang. Kræver ikke tilmelding.
Arrangør: Haderslev Kommune

 

Gåture i naturen

Bingo i Hammelevhallen

Tid: Lørdag den 17. august 2024, kl. 14-17. Dørene åbnes kl 12 og man kan købe plader fra kl 12.30.
Sted: Hammelevhallen, Hammelev Bygade 28A, Hammelev, 6500 Vojens
Program: Bingo. Vi har et godt set-up med tv skærme der viser de opråbte tal, god lyd og en professionel og velkendt opråber.  Overskuddet går til frivillig arbejde for børn, voksne og seniorer i Hammelev sogn. Vi ser frem til at give dig en super bingo-oplevelse. Tag gerne din nabo og vennerne med.
Entré: Salg af spilleplader m.m. Der vil være gratis kaffe under arrangementet (tag gerne din egen kop med). Der er også mulighed for at købe en ostemad eller kage i pausen. Vi tager imod kontanter og MobilePay.
Arrangør: HSUF Støtteklub

 

VojensMail

Har du glæde af VojensMail? Så fortæl dine naboer, venner og bekendte om nyhedsmailen. VojensMail er ved at runde 600 abonnenter, men der er stadig mange, der slet ikke kender den (og derfor ikke ved, hvad de går glip af). Den er gratis og man tilmelder sig på https://vojensmail.dk
 

Arrangør?

Hvis du er forening/arrangør og står for offentlige arrangementer, er du velkommen til at sende tips om arrangementerne til Forum Vojens. Se her, hvilke oplysninger, vi gerne vil have.

Arrangementskalender

 

Arrangementer

Hvad sker der ellers i Vojens og omegn? Klik på knappen for at hente info til opslagstavlen.
 
Arrangementskalender

Tidligere numre af Nyhedsmailen

Klik her, hvis du ikke længere ønsker at abonnere på VojensMail.
Vojensmail Danmarksgade 6-8 (1.sal) Vojens, 6500