Vis i din webbrowser
VojensMail-logo
VojensMail uge 19 - 2024

VojensMail har 1 års fødselsdag

Med denne uge 19 af VojensMail er den ugentlige nyhedsmail fra Forum Vojens udkommet hver søndag morgen kl. 7 nogenlunde i sin nuværende form i 1 år. Forud for uge 2023:19 var der udkommet 14 numre, der så lidt anderledes ud - redigeret og udsendt af Karsten H. Petersen
Fødselsdagslagkage

Orienteringsløb - introaftner

Mors Dag

Er du glad for din mor, så husk Mors Dag, som i år er søndag den 12. maj.
I Danmark er det altid Mors Dag den 2. søndag i maj. Sådan har det været siden 1929, da dagen blev markeret første gang. Læs mere om Mors Dag her.
Mors dag 12. maj 2024

Orienteringsmøder om menighedsrådsvalg 2024

Tid: Tirsdag den 14. maj 2024 kl. 19

Sted: Orienteringsmøderne foregår samtidigt i
Jegerup (konfirmandstuen i Præstegården)
Maugstrup (konfirmandstuen i Præstegården)
og Vojens (Sognegården)

Program: Orienteringsmøde om menighedsrådsvalg 2024
Entré: Gratis adgang.
Arrangør: Menighedsrådene

Selve valget til menighedsrådene foregår den 17. september 2024. Et menighedsråd bliver valgt for en to eller fireårig periode til at lede den lokale kirkes drift og aktiviteter.

Orientering om menighedsrådsvalg

Over Jerstal Byfest 2024

Over Jerstal er i fuld gang med den sidste planlægning af årets byfest, hvor også markedsføringen er opgraderet med Facebookopslag med fine plakater for hvert enkelt programpunkt. Hele programmet kan du finde ved at klikke på billedet herunder
Over Jerstal Byfest 2024

Sejltur på Haderslev Dam

Tid: Onsdag 22. maj 2024 kl. 11-13.30

Sted: Vi mødes på Bispebroen 3, 6100 Haderslev. Kørelejlighed til Haderslev kan evt. aftales.

Program: Få en oplevelse med dambåden Dorothea på Haderslev Dam. Trosserne smides ved Bispebroen 3 til en sejltur på et par timer med ophold undervejs, hvor vi byder på et let måltid og drikkelse.

Entré: Pris 200 kr. Alle er velkomne. Tilmelding senest den 1. maj til Inga Jensen, mobil 50 95 46 74 eller ingaogoluf@hotmail.com.
Tilmelding er kun gyldig efter betaling på MobilePay 337904 eller på Bank Reg.nr. 3001 konto 13610355. Kommentarfelt: Dambåd

Arrangør: Ældresagen Vojens

Dambåden

EU-valg / Valg til Europaparlamentet

De næste uger vil medierne være fyldt med orientering om EU-valget 2024, fordi de opstillede partier/kandidater fører valgkamp. Klik på billedet for at læse mere om valget.

Fra 29. april har det været muligt at afgive brevstemme (Borgerservice i Sundhedscenter Vojens), og selve EU-valget foregår i Danmark på valgstederne søndag den 9. juni.
 
Haderslev Kommune har reduceret antallet af valgsteder ift. tidligere valg fra 34 til 22, og i Vojens by skal alle stemme i Vojens Hallerne.
 
Adresser på alle valgsteder i kommunen kan findes her
 
Valg til Europaparlamentet

Hold øje med din by

Der sker hele tiden noget i Vojens. Længe har store dele af byen været præget af opgravninger i forbindelse med omstilling fra naturgas til fjernvarme i 4-5 kvarterer i byen. Er du træt af at kigge på fjernvarmeopgravninger, skulle du kigge på Vojens Bypark på hjørnet af Østergade og Glentevej. Efter en vinterpause er forårsarbejdet nu gået i gang i parken, og frivillige har været i gang med under kyndig vejledning af kommunens folk at plante 1.300 staudeplanter på skrænten op mod Aktivitetscenter Povlsbjerg. Snart kommer der også bænke m.m., så parken bliver et fint sted til en lille pause eller til en udflugt med madpakke

VojensMail

Har du glæde af VojensMail? Så fortæl dine naboer, venner og bekendte om nyhedsmailen. Der er stadig mange, der slet ikke kender den (og derfor ikke ved, hvad de går glip af). Den er gratis og man tilmelder sig på https://vojensmail.dk

 

Arrangementskalender

 

Arrangementer

Hvad sker der ellers i Vojens og omegn? Klik på knappen for at hente info til opslagstavlen.
 
Arrangementskalender

Tidligere numre af Nyhedsmailen

Klik her, hvis du ikke længere ønsker at abonnere på VojensMail.
Vojensmail Danmarksgade 6-8 (1.sal) Vojens, 6500