Vis i din webbrowser
VojensMail-logo
VojensMail uge 41 - 2023
 

Klik på billedet!

I nyhedsmailen gælder som hovedregel, at hvis ikke der er en forklarende tekst til et billede, eller hvis billedet ikke indeholder alle nødvendige oplysninger, skal man klikke på billedet, der i de fleste tilfælde "linker" til mere information

Haderslev Kommunes budget for 2024-27

På kommunalbestyrelsesmødet den 3. oktober blev det tidligere indgåede budgetforlig mellem et flertal (19) af kommunalbestyrelsens medlemmer bekræftet. (Liste A, F og Ø er ikke med i forliget).
Anlægsbevillinger, der er af særlig interesse i Vojens og nærmeste omegn:
- Vojens Hallerne, udskiftning af tag på Vojens Hallerne  og udskiftning af cts-styring i Frøs Arena (2025)
- Svømmefaciliteter i Vojens, terapibassin (2024-25-26)
- Nyt lys på Vojens Speedway Center (2024)
- Renovering af 2 omklædningsrum i VBI´s klubhus (2024)
- BASEN - et oplevelsescenter ("uden for hegnet") i Skrydstrup (2024-25-26-27)
- Udvidelse af Skrydstrup Kultur- og Fritidscenter (2024)
- Forum Vojens (2024-25-26-27)
- Realisering af strategisk udviklingsplan i Vojens (2024-25-26-27)
 
Det er ikke alle formål, der kan opfyldes alene via kommunale midler. I nogle tilfælde forudsættes, at der også skaffes eksterne fondsmidler i betydeligt omfang.
 
Bilagene fra andenbehandlingen af budgettet kan findes her.
Budgetforlig

Krolfklubben Odin

Indendørs krolf!

Krolfklubben Odin begynder med indendørs krolf i Vojens hal 2 hver torsdag fra kl. 14.00. Der er plads til både krolf, hygge og kaffe. Alle er velkomne til at prøve. Man kan låne kølle og kugle indtil man finder ud af om det er noget man kan li`. Kontakt Erling Fjeldsted tlf. 3035 9860, hvis du har spørgsmål til tilbuddet.

Ishockey på hjemmebane

Vojens Korets logo

Nye stemmer til Vojens Koret...

Vojens Koret har øveaften hver mandag.
Har du lyst til at røre stemmen, kan du synge rent og har du lyst til at være en del af et positivt fællesskab?
👉 Så ring til dirigent Lene Diemer Jacobsen på 24225704 og kom og syng med! 🎶

Skydesportens Dag

Tag hele familien med til Skydesportens Dag i Vojens Skytteforening!
Har du lyst til en sjov og spændende oplevelse for hele familien, så mød op på foreningens baner på Billundvej 1 i Vojens til Skydesportens Dag lørdag den 14. oktober 2023 mellem kl. 10.00 – 15.00
Alle kan være med, og både børnefamilier og bedsteforældre er velkomne.
Klik på billedet for at læse mere.
Skydesportens Dag 2023

Informationsmøde om fjernvarme 

Mandag den 30. oktober 2023 kl. 19.00 i kælderen ved Frøs Arena orienterer Vojens Fjernvarme om konvertering fra gas til fjernvarme
Tilmelding til mødet senest den 22. oktober 2023.
 
Tilmelding til fjernvarme, etape 4 og 5 skal ske hurtigst muligt og senest 30. november 2023.
Udvidelse af fjernvarmenettet

Velkommen til Jannie og Brian!

Arrangementskalender

 

Arrangementer

Hvad sker der ellers i Vojens og omegn? Klik på knappen for at hente info til opslagstavlen.
 
Arrangementskalender

Nyhedsmails lige fra begyndelsen

Klik på knappen for at se tidligere numre af VojensMail, der startede i begyndelsen af december 2022
Tidligere numre

Klik her, hvis du ikke længere ønsker at abonnere på VojensMail.
Vojensmail Danmarksgade 6-8 (1.sal) Vojens, 6500