Danmarks Ishockey Union får 1. april ny direktør
Det bliver en velkendt af slagsen, der tager teten på kontoret i Brøndby. Kim Pedersen kommer nemlig til at stå i spidsen for dansk ishockey.
Kim overgår dermed fra administrationschef til direktør og med 20 års erfaring fra den indre del af både dansk og international ishockey, bliver det både en kompetent og erfaren mand, der overtager jobbet som øverste chef i den daglige drift hos Danmarks Ishockey Union.
Kim Pedersen bliver konstitueret direktør indtil 1. januar 2025, hvor han overgår til Danmarks VM2025-selskab. Efter VM vender han tilbage til Danmarks Ishockey Union.
Ulrik Larsen sætter fødderne i den jyske muld 1. april og sætter et VM2025-kontor op i Herning. VM-selskabet er ejet af Danmarks Ishockey Union, hvis organisation naturligvis også kommer til at spille en stor rolle, når Herning tager imod otte nationer i maj 2025. 1. januar samme år og et halvt år frem får han altså selskab af Kim Pedersen i VM2025-selskabet.
_______________________________________
Åbent hus som afsked for Ulrik Larsen
Torsdag d. 23. marts 2023 afholdes der åbent hus på DIU-kontoret i Idrættens Hus, Brøndby i anledning af, at Direktør Ulrik Larsen stopper i Danmarks Ishockey Union for at blive direktør i selskabet, der skal afvikle VM i Ishockey i Herning i 2025. Ulrik har været i DIU i 14 år, hvoraf han har været direktør siden 2015.
Det vil glæde Danmarks Ishockey Union at se kollegaer, medlemmer og samarbejdspartnere m.fl. denne dag til et uformelt farvel i tidsrummet kl. 13.00-15.00.
Det foregår på DIU’s kontor – Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, Hus C, 3. sal.
_______________________________________
Sæsonens sidste kurser
Som ishockeysæsonen går på hæld, så tilbyder vi to off-ice-kurser, der afholdes i april og maj 2023.
Træningslære A d. 29.-30. april i Odense - tilmeldingsfrist d. 14. april 2023
Træningslære B d. 26.-28. maj i Odense (bemærk at fredag også er kursusdag) - Tilmeldingsfrist d. 12. maj 2023.
Tilmelding sker via det sædvanlige link, som er sendt til klubberne.
Læs mere om kurserne her: Sæsonens kurser 2022/2023 – Danmarks Ishockey Union