Det er virkelig strikkevejr, hva? Selvom vi her i hovedstaden har set solen lidt de sidste par dage, så er det koldt og mørkt meget af tiden, og det kalder på kaffe og strikketøj i sofaen. Det fejler nu heller ikke noget!
I disse tilfælde synes vi det er særligt sjovt, at have et mere kompliceret projekt på pindene. Det må gerne være noget der kræver koncentration og udfordrer lidt. Det kunne sagtens blive en opskrift fra vores nye magasin, som du kan læse mere om længere nede, men der er også opskrifter i, som egner sig mere til fjernsynsstrik.
Hvis du er mere til broderi, har vi noget fint der kan tilføje lidt ekstra lys her til de mørke dage.
Rigtig god fornøjelse,
Inga og Thilde Walløe
|