For et par måneder siden gik vi sammen med Cinemateket om en rigtig hyggelig aften i strikkens tegn, da vi holdt strikkecafé og Strikkebiograf. Onsdag den 19. august gentager vi succesen men i en vaskeægte sommerudgave, hvor vi skal strikke og se film under åben himmel - og hvor der er en kold Aperol Spritz med i billetten! Vi skal se 'Juno' fra 2007 i Cinematekets tagterrasse-biograf Himmelbio - ret genialt synes vi! Faktisk kan vi ikke finde på mange bedre ting at bruge sin onsdag eftermiddag på end hygge med en kold drink, strik på pindene og en god film - og så med himlen og den friske luft lige omkring os. Vi håber at se jer til strikkehygge og en kold drink i Filmtagets skønne omgivelser fra kl. 19:00 før filmen starter i Himmelbio kl. 20:00.
OBS: Fristen for køb af billetter er mandag den 17. august, så vent ikke for længe!
|