Ups... Vi lavede en fejl i sidste nyhedsbrev! Da vi annoncerede vores hyggelige markedsdag i porten ved siden af Sommerfuglen lørdag den 8. august, nævnte vi, at der samme dag også er marked et andet sted tæt på i byen. Der er dog ikke tale om et håndarbejdsmarked i Vor Frue Kirke, men et kunsthåndværksmarked på Vor Frue Plads. Vi beklager forvirringen og henviser til deres hjemmeside, hvor du kan læse meget mere om markedet. Vi håber at se dig til markedsdagen i Sommerfuglen til august!
|