Kribler det også i fingrene for dig at strikke med lækker silke, hør og bomuld? Så tag et kig her, hvor vi har samlet nogle af vores forslag til, hvad du måske skal have på pindene i løbet af foråret!
Omend du er til en sød sommertop, en luftig bluse eller en sød t-shirt, så har vi en række forslag til dig her - og de kan selvfølgelig strikkes i garn, vi har på hylderne i både butikken og webshoppen. Hvilken er mon din favorit?
Rigtig god fornøjelse,
Inga og Thilde Walløe
Julienne Tee
af Leknit
Denne søde, stribede t-shirt fra Leknit er helt perfekt til sommeren og forårets lune dage.
Vores model, som du ser her, er strikket op i Cotton Merino fra Knitting for Olive i farverne Hvede og Ribsrød - men der er også et hav af andre flotte farver at vælge imellem. Måske din skal have mere farve på? Eller måske den skal være endnu mere klassisk?
Her får du en fin og løstsiddende top, med en klassisk firkantet udskæring. En top med potentiale til at blive sommerens store garderobefavorit selv på de varmeste dage!
Vores model, som du ser her er strikket i Lang Yarns Crealino i farven 0060, men den kan også strikkes i Pure Silk fra Knitting for Olive eller Hør Organic fra Isager.
Vi er ret vilde med Sørine top. Den er sød både i striber, som på vores model, men den er også fin i ensfarvet eller måske pyntet med perler og pailletter? Den er desuden både god alene og med t-shirt eller skjorte under.
Den er strikket i Petunia fra Rauma, og vores er lavet i 216 Limegrøn og 200 Lys lyserød. Den kan også strikkes i Duo fra Sandnes!
Sommertoppe og bluser strikkes ofte på små pinde, så ikke de bliver for tykke og varme. Men er du på udkig efter et projekt på større pinde, så er Wave Tee et rigtig godt bud!
Den strikkes nemlig på pind 6, og i vores udgave er den strikket med 2 tråde Pelini fra Rauma i farven 320 Olivenolje, der er lækker med kombinationen af bomuld og hør.
Denne fine sommerbluse med korte ærmer og fint hulmønster er helt perfekt som tilføjelse til sommerens og forårets garderobe!
Vores er strikket i 1 tråd Trio 2 fra Isager i den smukke farve Bordeaux. Måske du er vild med den dybe farve - eller måske du har en anden favorit på det fine farvekort?
For nylig fik vi den lækre sommerkvalitet Silk Linen fra Kit Couture på hylderne. Et design, der kan strikkes i den lækre kombination af silke og hør, er denne fine tunika.
Vores er strikket i farven 13574 Rød - men vi kan lige se den for os i flere af de andre farver. Måske den lysegule? Den råhvide? Eller måske den midnatsblå?
Foråret er tiden for luftige cardigans og bluser. Og hvad bedre end en smuk cardigan med hulmønster på en kølig dag?
Vores udgave er strikket i Walløe Fine Kid Mohair i farven 34 Spirer. Er du mere til jordfarver, er der heldigvis masser af dem på farvekortet - og det samme gælder for kraftige farver som den grønne her!
Denne fine og detaljerige t-shirt er superfin til foråret, hvor det stadig er for koldt med en silke- eller bomuldstop, men hvor en uldsweater dog er for varm. Vores udgave er strikket i Single Merino og Fine Kid Mohair fra Walløe - begge i farven 6 Rose.
Modellen er både sød og anvendelig, og så kan vi se den for os i et hav af smukke farver!
Mangler du en god tank-top? Så er Sol top måske lige projektet for dig! Vores er strikket i 2 tråde Pure Silk fra Knitting for Olive i farverne Kul og Dueblå.
Der er så mange fine farver at vælge imellem, og den kan både strikkes meleret som vores med 2 forskellige farver, men den vil stensikkert også være superflot i ensfarvet!