Det er svært at slå cashmere, når man taler strikke-luksus. Der er intet mere lækkert at strikke i og have på, det holder sig pænt over tid, og så kan det bruges hele året rundt, og af langt de fleste også direkte på huden. Til gengæld ved vi også, at cashmeren har et prisniveau, der kan være svært at være med på. Lige nu dukker cashmeren op hos populære designere, der skaber lækkert design efter lækkert design i luksuriøs cashmere, og derfor har vi samlet et par forslag til, hvad du kan erstatte de dyre cashmeregarner med, så du kan hoppe med på bølgen til en lavere pris.
Det er selvfølgelig værd at bemærke, at selvom garnerne her sagtens kan erstatte cashmeregarnet i en række populære designs og give et rigtig lækkert resultat, har de ikke den samme blødhed, holdbarhed og struktur som cashmere. Men måske et af vores forslag alligevel får dig tættere på drømmeprojektet?
I stedet for Cashmere Premium kan du med fordel bruge det lækre merinogarn Double Sunday fra Sandnes eller det bløde, fluffy Soft Fine fra Isager - som faktisk endda bliver kaldt "Isagers Cashmere"!
Cashmere
fra Kit Couture
Er du vild med nogle af de lækre designs fra Kit Couture, som er strikket i deres fine cashmere? Det kunne være den søde, stribede Esjan Slipover, den forårsagtige Fugloy T-shirt, eller måske det fine Sandoy tørklæde med struktur og snoninger!
I stedet for Kit Coutures Cashmere kan du bruge Soft Wool fra Walløe, Arwetta fra Filcolana, Merino fra Knitting for Olive eller Sunday fra Sandnes!
Compatible Cashmere
fra Knitting for Olive
Vil du gerne strikke et design, der oprindeligt bruger den bløde Compatible Cashmerei 2 tråde? Så se med her.
Har du forelsket dig i fx Direction Loop Tee fra Other Loops, eller måske Ivy Tee og et sødt Sophie Scarf fra PetiteKnit? Så kan du strikke dem i en enkelt tråd af fx Arwetta fra Filcolana, Merino fra Knitting for Olive, Soft Wool fra Walløe og Sunday fra Sandnes - så der er masser af muligheder for at nå i mål!
Karei
fra ITO
Karei fra ITO er superlækkert med små, fine nister af tweed. Perfekt til lette, sommerlige projekter og superblødt.
Et godt alternativ, hvis du er ude efter det samme tweed-udtryk er Soft Wool fra Walløe - men du kan også sagtens ramme den rigtige strikkefasthed tilsvarende Karei med både strømpegarnet Arwetta fra Filcolana, samt merinogarnerne Sunday fra Sandnes og Merino fra Knitting for Olive!
Air
fra Zealana
Zealana Air er ganske særligt, fordi det udover at være superblødt og eksklusivt også er pill-resistant og altså ikke fnulrer i brug over tid. Det er et af de allermest eksklusive garner, vi har!
Hvis du har brug for et godt alternativ, der kan bruges til mange af de samme projekter som Air fra Zealana, kan du tage et kig på Alva fra Filcolana eller Soft Wool fra Walløe, der i de fleste tilfælde kan bruges i stedet!
Er du alligevel forelsket i den bløde cashmere? Så se nogle af vores strikkekits med cashmeregarnerne her: