Vær godt klædt på med overgangsstrik
Dette skrives mandag den 1. september, en dag der markerer starten på en ny uge, måned og årstid. Det er sommervejr udenfor, og på den lille plads foran butikken sidder mange og nyder en iskaffe, en kold øl eller bare en stund i solen.
Vi ved godt alle sammen, at det ikke varer for evigt, og snart skal jakkerne pakkes frem igen. Og dermed også efterårsstrikken! I dette nyhedsbrev har vi samlet nogle strikkekits med modeller, der er gode at have når sæsonen skifter. Hvis ikke du kan nå at være klar til denne gang, så fungerer de altså også henover vinteren, og når foråret kommet igen til næste år.
Rigtig god fornøjelse,
Inga og Thilde Walløe
|