De seneste år er der kommet en stigende interesse for sommerstrik, og i den forbindelse selvfølgelig også i sommergarner. For selvom somrene i Danmark også ofte kræver en uldtrøje, så er der mange, lækre fibre at vælge imellem til t-shirts, kjoler, toppe og andet sommerstrik.
I dette nyhedsbrev fortæller vi lidt om de forskellige garntyper, og om hvad der er fordelen ved dem hver især. På den måde kan du være godt klædt på - både videns- og tøjmæssigt - til en god, dansk sommer.
Rigtig god fornøjelse, Inga og Thilde Walløe
|
|
Vi tør vædde med, at alle I strikkere der læser med her, har haft bomuldsgarn på pindene. Du har helt sikkert også set en bomuldsplante, med de hvide, bløde fibre der beskytterne frøene.
Garn af bomuld er slidstærkt, og egner sig derfor godt til børnetøj. Ikke mindst, fordi det også kan vaskes i vaskemaskinen ved højere temperaturer. Vi har flere forskellige bomuldsgarner i forskellige tykkelser, og her kan du se et par af dem.
|
|
Palet
Palet fra Isager er et strikket båndgarn, hvilket giver et let og luftigt resultat. Det er lækkert at strikke med, og kommer i en række farver, der passer perfekt til sommeren. PetiteKnit har brug det i sin Sevilla Blouse, en fin sommerbluse.
|
|
Petunia
Petunia fra Rauma er lavet i 100% pimabomuld, som er et af verdens fineste bomuldsfibre. Det er virkelig blødt, og kommer i en masse fede farver, der gør det særligt sjovt at strikke i striber, som for eksempel på Stripe Overload Polo Tee fra Spektakelstrik.
|
|
Bomulin
Bomulin fra Isager er lavet af 65% bomuld og 35% hør. Høren er med til at give lidt fasthed og lethed til bomulden, og det er et perfekt garn til sommerstrik. Her ses den klassiske model Marokko med snoning, også fra Isager.
|
|
Silke er et virkelig lækkert materiale til sommerstrik, da det har en kølende effekt. Derudover er det smukt, og silkegarn giver noget virkelig skønt strik. Silke kommer primært fra kokoner fra silkesommerfuglen. Larverne lever af dele fra morbærtræet, hvorfor du måske også har hørt om morbærsilke.
Silke tørrer hurtigt, og kan suge en del væske uden aft føles våd - også derfor egner det sig særligt godt til sommerstrik.
|
|
Kinu
Kinu fra Ito er 100% bourettesilke, også kaldet råsilke, som betyder at det spindes af kortere fibre, som kommer fra overskuddet af anden silkeproduktion. Kinu har et smukt, tweedagtigt look, hvilket giver et spændende og levende udtryk.
|
|
|
Hverdags T-shirt med lange ærmer |
|
|
|
|
|
|
Pure Silk
Pure Silk fra Knitting for Olive består også af 100% bourettesilke. Det er lavet af vild silke, hvilket betyder af kokonerne samles efter laverne er udklækket og blevet til sommerfugle.
Pure Silk findes i mange, flotte farver, og er helt utroligt lækkert at have på. Det bruges blandt andet i den smukke Barbroe Top.
|
|
|
Knitting for Olive - Pure Silk |
|
|
|
|
|
|
Hørplanten er lavet af lange fibre, som er velegnede til fx at spinde garn af. Først skal de selvfølgelig igennem en del processer, hvor de lange fibre bland andet slås på tværs for at bryde dem op. Hør har lidt et ry for at være svært og hårdt at strikke med, og der er da også en klar forskel mellem hør og uld. Især kan nøglerne være levende og lidt svær at håndtere - her anbefaler vi, at man kommer nøglet i en lille lynlåspose, som holder på nøgler samtidig med at man kan strikke fra det.
Resultaterne bliver dog så gode, at det er det hele værd. Hør bliver kun smukkere og blødere i brug, så frygt ikke hvis du synes at det er lidt stift i begyndelsen.
|
|
Hør Organic
Hør Organic fra Isager er et virkelig smukt, økologisk hørgarn. Det skinner på en helt særlig måde, hvilket giver farvene dybde. Det findes kun i få farver, men farvekortet er nøje afstemt.
I den smukke model Venice, kan du kombinere farvene, og uanset hvilke du vælger, vil resultatet være elegant og lækkert.
|
|
Crealino
Med Crealino fra Lang er der lidt mere gang i farverne, så hvis du har lyst til at strikke en pangfarvet sommertop, så kan du nok godt finde noget her.
Den kan blandt andet bruges i Audrey Top, en 90'er inspireret sommertop fra PetiteKnit.
|
|
Mange sommergarner består af en blanding af forskellige fibre, da de alle har forskellige egenskaber som tilsammen giver helt nye resultater.
Nedenfor ser du for eksempel Trio 1 fra Isager, som også findes i en tykkere version, Trio 2. Den er en blanding mellem hør, bomuld og lyocell og har et helt særligt udtryk.
|
|
|
Knitting for Olive - Cotton Merino |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|