Vi er virkelig glade for den funktion på vores hjemmeside, der gør det muligt at lave sit eget strikkekits. Det er virkelig fleksibelt, og gør at du som kunde nemt kan samle dit eget strikkekit. Der er en masse teknik bag, hvor man skal holde tungen lige i munden hvis der er mange forskellige kvaliteter og farver, som der for eksempel er i flere af modellerne fra Helga Isagers nye kollektion. Til gengæld er det virkelig smart når den tekniske del er overstået, for så skal man bare vælge størrelser og farver uden at tænke over hvor mange nøgler man skal bruge.
I denne uge har vi en masse nye strikkekits klar til jer, og I kan roligt gå i gang med at vælge farver.
Rigtig god fornøjelse,
Inga og Thilde Walløe
Psst.. Nederst i nyhedsbrevet finder du en helt ny bog, som er fyldt af farver og anderledes strikkeopskrifter!
|