Det har været svær at komme udenom at kashmir har fået en slags genopståelse de sidste år. Pludselig fik alle (igen) øjnene op for det bløde garn, og der blev strikket tørklæder, vanter, huer og alt muligt andet tilbehør for den hel store guldmedalje. Kashmir er en eksklusiv fiber, og dermed heller ikke et billigt garn. Derfor er det dejligt, at der er blevet lavet en masse opskrifter der kun kræver et eller to nøgler, så man kan smage lidt på luksussen, uden at blive helt ruineret.
I dette nyhedsbrev har vi samlet opskrifter og kits til det blødeste tilbehør – fordi alle fortjener et blødt kashmirkram denne vinter, uanset størrelse.
Rigtig god fornøjelse, Inga og Thilde Walløe
Inden du læser videre: Nyt om kurser med Inga Walløe
Grundet stor efterspørgsel på broderikurser har vi valgt at lave et af kurserne på Kragerup Gods til Mal med nål og tråd i stedet for Strik med farver.