Selvom mønsterstrik er et stort hit lige nu, ville det være synd at sige at det er en ny ting. Mønsterstrik har jo eksisteret i århundreder, og har været populært i mange omgange – både fordi det er praktisk, da det skaber et mere tæt og varmt materiale, men også fordi det er en måde at udtrykke sig på. Mange af jer har måske strikket hønsestrik i protest i 70’erne, eller strikket Stjerne sweatre efter at have set Sara Lund løbe rundt i Forbrydelsen.
Det er svært at komme udenom, at mønsterstrik igen er en stor trend. Der popper nye, smukke designs op overalt, hvor farver danner fine mønstre i strik.
I dette nyhedsbrev har vi samlet vores favoritter i kategorien. Måske opdager du noget nyt?
Rigtig god fornøjelse,
Inga og Thilde Walløe