Indhold:
Scroll ned for at læse om
- Nøglen til yver, fravænning og fertilitet
- Til dig, der har et dagligt ledelsesansvar
- Har du en plan for, hvordan dit korn skal analyseres i år?
- Alderen på grisen, er vigtigere end størrelsen ved fravænning!
- Månedens kalkule
- Annoncering
|
|
Nøglen til yver, fravænning og fertilitet
Af: Emmy Rønving
|
|
Fodring under drægtighed spiller en større rolle, end mange er opmærksomme på. Her er tre vigtige pointer, som du kan tage med direkte ud på staldgangen:
1. Hold foderkurven stabil i midt-drægtighed
Moderkagen udvikles i midt-drægtighed, og soen prioriterer den før sit eget huld, derfor kan en flad foderkurve på fx 2,8 FEso/dag være relevant. Derudover kan en flad foderkurve sikre ro i stien og mindske slåskampe – så også lavrangssøer får det, de har brug for.
2. Giv protein i sen-drægtighed
Yveret udvikler sig markant de sidste uger før faring. For at sikre mælkeydelsen anbefales mindst 5 g fordøjeligt lysin/FEso. Det niveau opnås ikke altid med drægtighedsblandingen alene – derfor supplerer flere landmænd med ekstra sojaskrå.
3. Forebyg oxidativt stress
Inflammation og oxidativt stress øges i drægtigheden og påvirker både fostre og yver. Fibre og antioxidanter som C- og E-vitamin, selen og zink er med til at holde tarmen i gang og immunforsvaret i balance.
Er du interesseret i at høre mere?
Kontakt vores Rådgiver Emmy Rønving
|
|
Emmy Rønving
Tlf. 2349 0507
emr@sraad.dk
|
|
|
|
Til dig, der har et dagligt ledelsesansvar
Af: Stina Brødbæk Sørensen
|
|
8 kurser afholdt med succes – nu er der nye datoer for lederkursus:
Kursus på engelsk tirsdag den 2. september og på dansk onsdag den 10. september 2025 kl. 8.30 - 15.00 i Herning.
Udbytte for dig med ledelsesansvar:
- Få nyttig viden om dig selv og dem du skal lede
- Bliv bedre til at kommunikere til forskellige persontyper
- Få redskaber til at håndtere konflikter
- Bliv bedre til at skabe et godt miljø og en god teamspirit
- Opnå bedre resultater sammen med dit team
Hør hvad Christian har fået med fra kurset:
”Jeg har været på del 1 og 2 af SvineRådgivningens lederkursus og har haft en rigtig lærerig oplevelse. Jeg har fået mange gode værktøjer, som kan bruges i hverdagen til at lede og motivere forskellige medarbejdere og jeg har lært at sætte mig ind i, hvordan medarbejderne tænker og reagerer ud fra de forskellige personprofiler – og hvordan de skal håndteres i forskellige situationer. Udover det har jeg fået et stort indblik i de forskellige kulturer og nationaliteter, som arbejder i landbruget, og hvor vigtigt det er, man tager sig af den forskel, der er. Under kurset har jeg også lært meget om mig selv, og hvordan jeg er som leder og person. I del 2 af kurset har vi lavet en DISC-profil, der er et rigtig godt værktøj at have i forhold til at vide, hvordan man er som leder og hvordan andre ser en i dagligdagen.”
Christian Dalstrup, driftsleder
|
|
Stina Brødbæk Sørensen
Tlf. 2029 8803
sbs@sraad.dk
|
|
|
|
Har du en plan for, hvordan dit korn skal analyseres i år?
Af: Fodergruppen
|
|
Kornets indhold af især vand og protein varierer meget fra år til år. Derfor har man brug for at få lavet en analyse efter hver høst. Hvis analysen viser et højere proteinindhold end sidste år, kan du spare på sojaskrå til glæde for pengepungen, og grisene får mindre diarré. Hvis kornet derimod indeholder mindre protein, kan blandingerne tilrettes, så du undgår fald i mælkeydelse eller tilvækst.
Vi har optaget en film om korrekt udtagning af kornprøver. Se med her:
|
|
Ved spørgsmål - kontakt os i Fodergruppen
Emmy Rønving 2349 0507 / emr@sraad.dk
Bjarne Knudsen 2033 1110 / bjk@sraad.dk
Dorthe Carlson 2031 5768 / doc@sraad.dk
Jonas From Katholm 2949 6850 / jfk@sraad.dk
|
|
Alderen på grisen, er vigtigere end størrelsen ved fravænning!
Af: Stina Brødbæk Sørensen
|
|
I dag er den gennemsnitlige fravænningsalder 24 - 31 dage, når grisen fravænnes. Derudover skal den helst veje 7 til 8 kg, så den kan klare sig bedst muligt fra dag 1, når den kommer i klimastalden. Men hvor mange er egentlig klar over, at alderen er vigtigere end størrelsen på grisen? I mange besætninger kan der være helt op til 14 dages forskel på de grise, der fravænnes samme dag, og det kan give udfordringer, når grisen kommer i klimastalden. Når man skal finde grise til fravænning, kan det være svært at forestille sig, at en gris på 5 kg kan klare sig bedre i klimastalden, end den store flotte marcipangris på 8 kg. Et andet problem man oplever, når man kun kigger på størrelse og ikke alder på grisen ved fravænning, er at de større grise ofte er dem, der har været bedst placeret ved yveret og derfor ikke har ædt så meget tørfoder i farestalden. Det giver udfordringer ved fravænning, da de ikke er vænnet til at indtage foder og derfor er længere tid om at komme i gang med at æde. Er tarmen tom, ødelægges tarmvæggene, så næringsstofoptaget nedsættes og resulterer i grise, der ikke trives og har nedsat tilvækst.
Vigtig viden, hvis du vil sikre dig sunde grise ved og efter fravænning:
- Gode faste rutiner i farestalden.
- Sørg for, at grisene efter fødsel får dækket deres råmælksbehov.
- Hyppig fodring af pattegrise i farestalden.
- Alder frem for størrelse ved fravænning.
- Grise der fravænnes ved 21 dage, skal i specialindrettede stalde med ekstra fokus og pleje.
- Brug langtrug i klimastalden for at stimulere grisenes behov for væskeindtag og ædepladser.
- Kvaliteten af grise i farestalden kendetegner kvaliteten i din klimastald.
Er du interesseret i at høre mere?
Kontakt vores rådgiver Stina Brødbæk Sørensen
|
|
Stina Brødbæk Sørensen
Tlf. 2029 8803
sbs@sraad.dk
|
|
|
|
DB er steget meget siden den sidste kalkule. Det er nu tydeligt, at DC har hævet noteringen. Indkøbsprisen er fortsat ½ pulje + ½ beregnet + 30 kg.
|
|
Pernille Elkjær
Tlf. 4026 3988
pe@sraad.dk
|
|
|
|
Der er mulighed for at annoncere i vores nyhedsbrev. Prisen er 750 kr. pr. stk. – min. 3 gange – i alt 2.250 kr. Da annoncørerne betaler for annoncen og vi er uvildige, kan vi ikke gøres ansvarlige for indholdet af de reklamer, der er trykt i vores nyhedsbrev.
|
|
|
|
|