Indhold:
Scroll ned for at læse om
- Invitation til fyraftensmøde
- Hygiejne i løbestalden
- Få pattegrisene godt fra start - ny viden om fodring før fravænning
- Make your farestald great again!
- Månedens kalkule
- Mulighed for annonce
|
|
Invitation til fyraftensmøde
|
|
Klar til at styrke din foderstrategi og få indsigt i markedet - GRATIS?
Kom med til et spændende fyraftensmøde med Team Ernæring & Vækst og Agrocura!
Mandag den 2. juni kl. 15.00-18.00 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning.
Uanset om du vil optimere din strategi eller bare holde dig opdateret – så er dette arrangementet for dig!
|
|
Hygiejne i løbestalden
Af: Henriette L. Hansen
|
|
God hygiejne ved soens indsættelse er en ren og tør stibund, en ren krybbe og korrekt fodermængde gennem hele perioden i løbestalden. Vurder, om din insemineringsteknik og opbevaring af kateter, sæd og aftørringspapir er optimal for en god løbning. Soen skal være ren – både indeni og udenpå. Der bør ikke stå søer i løbestalden, der er fravænnet med flåd. Er det tilfældet, bør man se nærmere på sygdomsforebyggende tiltag i farestalden. Hvis soen er meget beskidt udenpå, kan man med fordel bruge aftørringspapir inden løbning. Hygiejne og gode resultater går hånd i hånd. Det er derfor vigtigt at være fokuseret på, om man har de optimale forhold for den fravænnede so.
Er du interesseret i at høre mere?
Kontakt Henriette L. Hansen, Rådgiver.
|
|
Henriette L. Hansen
Tlf. 4023 2643
hhn@sraad.dk
|
|
|
|
Få pattegrisene godt fra start - ny viden om fodring før fravænning
Af: Dorthe Carlson
|
|
Hvordan klæder vi bedst pattegrisene på til livet, lige efter at de er blevet taget fra soen? Det er efterhånden velkendt, at det især er afgørende, at grisene kommer godt i gang med at æde fast foder i farestalden inden fravænning.
På Fodringsseminaret 23. april 2025 præsenterede Anouschka Middelkoop, fra Schothorst Feed Research i Holland, den nyeste viden inden for emnet. Her er nogle af hovedpointerne
- Grise er sociale dyr, der lærer af soen og hinanden
Hvis det er praktisk muligt, kan man derfor hjælpe grisene i gang, hvis man sørger, for at de har adgang til soens foder og kan æde sammen med hende.
- Variation i struktur og smag øger interessen
Når foderets struktur (inkl. pillestørrelse) og smag er varierende, bliver grisenes nysgerrighed opvakt og de bruger mere tid på at undersøge og æde foderet. Forsøg har vist, at variation i foderet før fravænning øger tilvækst med op til 1 kg ved 28 dage.
- Mælkeanlæg kan øge foderoptaget - hvis hygiejnen er i top
Men det er vigtigt at skifte til tørfoder i tide for at sikre en fortsat god foderoptagelse efter fravænning.
- Grød er godt – men skift til tørfoder i tide
At fodre med en grød-blanding øger også tidligt foderoptag, men også her er det vigtigt at skifte til tørfoder i god tid inden fravænning. Forsøg har vist, at skiftet helst skal være inden grisene er 19 dage gamle.
- Skift til tørfoder ca. en uge inden fravænning
Herved fremmes en lav pH i maven og udvikling af fordøjelsesenzymer i tarmen, hvilket gør grisene bedre rustede til at fordøje foderet efter fravænning.
- Samme foder før og efter fravænning
Det har større betydning, at grisene får det samme foder den første uge i klimastalden, som de fik den sidste uge i farestalden, end hvor meget de faktisk har ædt af dette foder i farestalden.
Er du interesseret i at høre mere?
Kontakt Dorthe Carlson, Projektleder og Rådgiver .
|
|
Dorthe Carlson
Tlf. 2031 5768
doc@sraad.dk
|
|
|
|
Make your farestald great again!
Af: Stina Brødbæk Sørensen
|
|
Vi tilbyder et tilpasset farestaldskursus, der henvender sig til praktikanter og elever. Kurset tager udgangspunkt i egen besætning, hvor dagen byder på både teori og praksis.
Kurset afholdes fra kl. 9 til 15. På den måde kan morgenarbejdet i stalden gennemføres, inden kurset begynder, og ingen skal hverken bringes eller hentes, da jeg kommer ud til hver enkelt besætning. Kurset er for dem, der gerne vil klæde deres nye praktikanter bedst muligt på til hverdagen i en svinebesætning. Praktikanterne får vigtig teori, som senere på dagen bliver omsat til praksis – hvorfor gør vi, som vi gør, og hvad er vigtigt?
Kurset er med til at hjælpe det faste team i stalden med at sikre, at de nye medarbejdere er godt klædt på. Det giver dem en bedre forståelse for arbejdet og gør det nemmere at indgå i den travle hverdag. Samtidig frigøres nøglemedarbejderne for opgaven og får i stedet praktikanter med på holdet, som er bedre rustet til opgaverne – og som har en anden forståelse for, hvorfor arbejdsopgaverne bliver udført, som de gør. Dagen rundes af med vigtig viden om dyrevelfærd og om, hvordan man bibeholder en god sundhed i sin farestald.
Du kan se et detaljeret program her.
Er du interesseret i at høre mere om kurset?
Kontakt Stina Brødbæk Sørensen, Rådgiver.
|
|
Stina Brødbæk Sørensen
Tlf. 2029 8803
sbs@sraad.dk
|
|
|
|
Prisen på 7 kg er beregnet notering + 30 kr.
Prisen på 30 kg er ½ beregnet + ½ spf pulje + 30 kr.
|
|
Pernille Elkjær
Tlf. 4026 3988
pe@sraad.dk
|
|
|
|
Der er mulighed for at annoncere i vores nyhedsbrev. Prisen er 750 kr. pr. stk. – min. 3 gange – i alt 2.250 kr. Da annoncørerne betaler for annoncen og vi er uvildige, kan vi ikke gøres ansvarlige for indholdet af de reklamer, der er trykt i vores nyhedsbrev.
|
|
|
|
|