Indhold:
Scroll ned for at læse om
- Er du interesseret i at indgå partnerskab?
- En god foderstrategi i polteperioden er fundamentet for holdbare søer
- I praktik hos SvineRådgivningen
- Årets foderhandel skal forberedes nu
- E-Kontrol er en stor hjælp ved erstatningssager
- Poltens huld er vigtig
- Månedens kalkule
- Mulighed for annonce
|
|
Er du interesseret i at indgå partnerskab?
Af: Michael Frederiksen
|
|
Jeg er tovholder for unge griseproducenter på vej til at købe landbrug med grise. Nogle har allerede købt og andre er på udkig.
Jeg har pt. et medlem som, efter at have ejet en middelstørrelse griseproduktion, nu er klar til næste step, da han i løbet af få år har løftet produktionen op over 40 fravænnede pr so. Han har evnet at skifte ”driftslederkasketten” ud med ”ejerkasketten” og samtidigt leveret bedre resultater, end han gjorde som driftsleder.
Geografien er ikke så vigtigt, men det skal være et produktionsapparat, der kan produceres rationelt i og hvor der er udviklingsmuligheder. Han er som en start åben for delt ejerskab, men er ikke interesseret i at blive driftsleder igen. Han vil have hånden på kogepladen. Han brænder for grisene og udvikling af medarbejderne, hvorfor han skal have ansvaret for flere grise, end han har i dag.
Hvorfor skriver jeg det her? Det gør jeg, fordi jeg gennem min daglig kontakt med griseproducenter indimellem bliver spurgt, om jeg ikke kender en, som er interesseret i at indgå et partnerskab eller et glidende generationsskifte. Her er muligheden! Og jeg må sige, der er flere unge mennesker, som er interesserede i ejerskab, men vi skal bare have lavet et match.
Hvis ovenstående har skabt interesse, så giv mig et kald, hvad enten du er ung og vil i gang eller er klar til at overgive noget af ejerskabet til din griseproduktion
|
|
Michael Frederiksen
Tlf. 2288 8213
mhf@sraad.dk
|
|
|
|
En god foderstrategi i polteperioden er fundamentet for holdbare søer
Af: Dorthe Carlson
|
|
Poltene er grundlaget for næste generations søer – og derfor er det afgørende, at de får den rette fodring fra starten. De nyeste anbefalinger er fasefodring frem for en enhedsblanding, hvis vi vil sikre sunde og holdbare søer i besætningen.
Tilpas fodringen til poltens vækstfase Små polte (30-60 kg) har et højt behov for protein. En korrekt proteintildeling i denne fase kan mindske risikoen for negativ adfærd som f.eks. øre- og halebid. Når poltene vejer 110-150 kg, skal de have et lavere proteinniveau, så de kan opbygge rygspæk, der er vigtig for god reproduktion. Forsøg viser, at polte med lav vægt, men tilstrækkeligt rygspæk, ofte har bedre holdbarhed som søer.
Mål og følg op Det er en god idé løbende at vurdere, om fodringen virker efter hensigten. Det gør du bedst ved at måle poltenes vægt og rygspæk ved løbning. En optimal polt vejer 150-165 kg og har en rygspæktykkelse på 13-15 mm ved første løbning.
Gør fasefodring mulig i praksis Det kræver ofte lidt tilpasning i besætningen at gennemføre fasefodring. Det vigtigste er, at løsningen er praktisk og let at udføre, så den bliver implementeret i det daglige arbejde.
Overvej også at bruge management-software til at registrere vægt, rygspæk og foderstrategi. Det giver bedre mulighed for at følge udviklingen og vurdere effekten af ændringerne.
Selv hvis tekniske løsninger ikke er tilgængelige, kan man komme langt med simple midler. For eksempel kan manuel tilsætning af sojaskrå til de små polte eller brug af drægtighedsfoder til de store polte være et effektivt første skridt mod fasefodring.
Har du brug for sparring til, hvordan du kan komme i gang med fasefodring til dine polte? Kontakt os – vi hjælper dig gerne videre.
|
|
|
|
Dorthe Carlson
Tlf. 2031 5768
doc@sraad.dk
|
|
|
|
I praktik hos SvineRådgivningen
Af: praktikant Astrid Dahl Clausen
|
|
Jeg har først i april afsluttet fem ugers praktik i SvineRådgivningen i forbindelse med min uddannelse til jordbrugsteknolog på Aarhus Erhvervsakademi. Det har været en utrolig spændende og lærerig praktikperiode, hvor jeg har været med rundt i virksomheden. Jeg har bl.a. haft mulighed for at deltage i lederkurser, ERFA-møder, rådgivningsbesøg, seminar og meget mere.
Igennem min praktikperiode er jeg blevet bekræftet i, hvor vigtigt sammenspillet mellem mennesker er. Gennem lederkurserne er jeg blevet klogere på DISC profiler og forskellige ledelsesstrategier. Kulturelle forskelle var også et emne på kurset. Disse redskaber og emner syntes jeg var spænende og relevante ift. hvordan medarbejdersammensætningen i en dansk griseproduktion kan se ud. Ude på gårdbesøgene så jeg også, hvor vigtigt sammenspillet er for at opnå gode resultater, både internt blandt medarbejderne og i relation til rådgiveren. En god dialog mellem alle de ansatte og tavlemøder, var ofte en del af besøgene.
Praktikken har givet mig et indblik i arbejdet som griserådgiver hos SvineRådgivningen. Jeg har fået mulighed for at opleve hele organisationen og modtage noget af den nyeste viden inden for dansk griseproduktion. Disse erfaringer har været med til at afklare hvilke opgaver og ansvar, jeg kan forvente i mit fremtidige arbejdsliv. Jeg ser meget frem til at bygge videre på de kompetencer og den viden, jeg har opnået, samt opnå mere erfaring. Tak til jer der har åbnet jeres stald og ERFA-grupper for mig og ladet mig komme med på besøg.
|
|
Årets foderhandel skal forberedes nu
Af: Emmy Rønving
|
|
Foderhandlen, der danner fundamentet for det kommende års indtjening, kræver en grundig forberedelse. Det må ikke være en hurtig beslutning baseret på forventningen om et godt tilbud, eller en handel baseret på dem, som du plejer at handle med. Det kan være dyrt!
Oplæg til blandinger og betingelser for tilbud Forskellen på fodertilbud mellem firmaerne kan være på både 5 og 10 kr. pr. 100 kg foder, så en investering i hjælp fra en uvildig foderrådgiver er ofte tjent hjem igen i løbet af den første måned. En foderrådgiver kan hjælpe med at udarbejde et samlet oplæg for din produktion og dit behov for blandinger, samt fastsætte specifikke krav.
Få det kølige overblik på foderpriserne Send allerede nu, og senest i uge 26, dit oplæg på blandinger og evt. forventede høstudbytter til de udvalgte foderleverandører og skriv, at du forbeholder dig retten til at forkaste alle tilbud. Derved får du et overblik over foder- og kornpriser fra de forskellige foderleverandører, og du kan afvente situationen, indtil der kommer købssignal. Fordelen ved at dine foderleverandør kender dine krav er, at du hurtigt kan få nye priser, når der sker noget på korn- eller råvaremarkedet. Min erfaring er, at den bedste ombytningspris på eget korn til færdigfoder opnås, når 3-4 foderleverandører forhøres om pris og betingelser for kornhåndtering.
|
|
Emmy Rønving
Tlf. 2349 0507
emr@sraad.dk
|
|
|
|
E-kontrol er en stor hjælp ved erstatningssager
Af: Pernille Elkjær
|
|
I erstatningssager giver det store udfordringer med dokumentationen, når der ikke forligger en effektivitetsrapport med foderforbrug.
Vi kan i forbindelse med erstatningssager, som skal erstatte driftstab, have store udfordringer med dokumentationen, når der ikke forligger en effektivitetsrapport med foderforbrug.
Det gælder, både når det er bedriftens eget forsikringsselskab, der skal erstatte et tab, og når det er en leverandør af for eksempel foder, inventar, medicin eller dyr, der skal betale erstatning.
Hvis man ikke har nogen dokumentation, vil man ofte være henvist til at bruge landsgennemsnittet, hvilket jo ikke er tilfredsstillende, hvis man ligger med en effektivitet bedre end landsgennemsnittet, men det kan være særdeles vanskeligt at dokumentere, at man ligger bedre.
Hvis det drejer sig om at følge specifikke grise gennem en vækstperiode, bliver det ekstra vanskeligt, når de ramte grise er blandet sammen med andre grise i stalden. På den måde bliver det ekstra vanskeligt at dokumentere et produktionstab.
Opfordringen er derfor, at man skal få lavet sin effektivitetskontrol.
Den kan jo heldigvis også bruges i den daglige styring, som opfølgning på indsatsområder og som motivation af sig selv og sine medarbejdere.
|
|
Pernille Elkjær
Tlf. 4026 3988
pe@sraad.dk
|
|
|
|
Poltens huld er vigtig
Af: Astrid Dahl Clausen
|
|
Hvornår er polten stor nok til at blive løbet? Og bliver jeres polte løbet ved det rigtige huld? For at opnå gode produktionsresultater og en holdbar so, er vægten ved løbning vigtigt. Det kan være svært at gætte sig til poltens vægt, derfor kan et vægtmålebånd være et godt redskab. Ved brug af målebåndet skal man måle poltens brystomfang bag albuerne, hvorefter vægten aflæses på båndet. Det kan være en god idé at måle grisene, lige efter fodring, mens de stadig står og spiser. Hvis du løber dine polte, når de er blevet tungere end anbefalingerne, kan det have en negativ virkning på kuldstørrelsen og so-holdbarheden. Ifølge SEGES’ anbefalinger er den optimale vægt ved løbning af en polt omkring 150 kg, med en rygspæktykkelse på min. 13 mm. Og husk - vægten på polten er vigtigere end alderen!
Ved spørgsmål kontakt:
|
|
Michael Frederiksen
Tlf. 2288 8213
mhf@sraad.dk
|
|
|
|
Købspris ½ beregnet + ½ pulje + 30 kr.
|
|
Pernille Elkjær
Tlf. 4026 3988
pe@sraad.dk
|
|
|
|
Der er mulighed for at annoncere i vores nyhedsbrev. Prisen er 750 kr. pr. stk. – min. 3 gange – i alt 2.250 kr. Da annoncørerne betaler for annoncen og vi er uvildige, kan vi ikke gøres ansvarlige for indholdet af de reklamer, der er trykt i vores nyhedsbrev.
|
|
|
|
|