Indhold:

Scroll ned for at læse om

Mere end en halvering af dødelighed på tre måneder
Få mere værdi ud af dit eget korn
Hele haler kræver handling
SoLivs konkurrencens sidste fase
Tid til en ny omgang DB-tjek
God råvarekvalitet er grundlaget for godt foder
Kommende arrangementer og møder
Månedens kalkule

Mere end en halvering af dødelighed på tre måneder

Af: Kasper Frank Christensen

an image of a person standing in front of a group of pigs

I det åbne, bølgende vestjyske landskab nær Spjald, hvor himlen synes lidt større og vinden lidt friskere, ligger en grisebesætning, der skiller sig ud. Her driver 33-årige Jonas Galsgaard sit landbrug med 710 søer og en årlig produktion på ca. 27.000 smågrise. Af disse opfeder han selv de 18.000, som afsættes til Tican.

Jonas er ikke blot en ung, ambitiøs landmand men en leder, der fra barnsben har vidst, at landmandsvejen var hans kald. Med en stærk tro på vedholdenhed og tillid har han opbygget en besætning, hvor resultaterne taler for sig selv. Og de seneste måneder har samarbejdet med Stina løftet hele produktionen til et nyt niveau.

Et tæt og praktisk partnerskab

Stina er kommet på gården som rådgiver siden 2023, men i november 2025 var Stina en fast og velkommen gæst i farestalden hver mandag. Hun gik ikke rundt som en ekstern observatør, men som en integreret del af teamet og nærmest som en tredje medarbejder, der arbejdede skulder ved skulder med de farestaldsansvarlige. Hun observerede de daglige rutiner, stillede spørgsmål, foreslog justeringer og gav feedback direkte på gulvet.

”Det har været rigtig godt. Hun er både dygtig til at forklare, og vi har det altid rigtig sjovt, når hun er her,” siger Mackline, der er medansvarlig for farestalden.

Denne tilgang har givet markante resultater.

I den seneste E-kontrolperiode fra 3. januar til 3. april 2026 er dødeligheden i farestalden faldet til kun 5,8 procent. Til sammenligning lå dødeligheden i de foregående kvartaler på henholdsvis 9,4 procent, 13,9 procent og 10,5 procent. Det er en dramatisk forbedring, der betyder flere levende grise, bedre dyrevelfærd og selvfølgelig en stærkere bundlinje.

Samtidig er produktionen pr. årsso + gylt steget til 40,9 fravænnede grise. En klar fremgang fra 38,9 og 39,2 i de to foregående perioder.

Stina beskriver samarbejdet sådan:

”Det handler om at være til stede og se de små detaljer, der betyder alverden. Når vi går rundt sammen, opdager vi ting i fællesskab. Det kan være en lille ændring i rutinen, en bedre timing ved pasning eller en mere rolig håndtering af dyrene. Det skaber ejerskab hos medarbejderne, og pludselig bliver de gode resultater en fælles sejr.”

Selvom der selvfølgelig er en faktura, der skal betales for Stinas tid i stalden, så er Jonas godt tilfreds.

”At have Stina gående herude har været en gamechanger for os. Hun kommer ikke bare med teori, men hun forstår vores hverdag og vores dyr. Den faldende dødelighed og den ro, vi nu har i farestalden, er et direkte resultat af det tætte samarbejde. Jeg er utrolig glad for, at vi har turdet lade hende komme så tæt på.”

Ovenstående er en forkortet udgave af artikel fra seneste nummer af Grobund. Læs hele artiklen her: https://www.sagro.dk/nyhedsarkiv/mere-end-en-halvering-af-dodelighed-pa-tre-maneder

Ønsker I også at forbedre resultaterne i farestalden, så kontakt Stina:

Stina Brødbæk Sørensen

Tlf. 2029 8803

sbs@sraad.dk

Få mere værdi ud af dit eget korn

Af: Fodergruppen

an image of two pigs are looking over a wall

Hele haler kræver handling

Af: Jakob Mikolajewicz

Fra 2030 skal danske grise som udgangspunkt produceres med hele haler. Det stiller nye krav til både medarbejderne, staldmiljø og daglig opmærksomhed i besætningerne. Derfor deltager SvineRådgivningen i GUDP-projektet HaleFokus sammen med Københavns universitet og Aarhus universitet og DLG

I projektet gennemgår rådgiverne produktionen på 10 grisebedrifter for at finde løsninger, der kan forebygge halebid og skabe bedre forudsætninger for produktion af grise med hele haler.

De foreløbige erfaringer peger på én vigtig konklusion: Halebid er en kompleks udfordring, som sjældent har én enkelt årsag.

Halebid er et symptom

Halebid er ikke en naturlig del af grisens adfærd. Det opstår typisk som en omdirigeret adfærd, når grisene ikke kan udføre den adfærd, de er motiverede for. Frustrationer opstår ofte som følge af fejl eller mangler i grisens nærmiljø, og når flere risikofaktorer optræder samtidig, øges risikoen for halebid markant.

I projektet har rådgiverne derfor fokus på hele produktionen – fra foder og vandforsyning til staldklima, beskæftigelse, sundhed og management.

”Vi gennemgår simpelthen det hele. Vi kigger på foder, rode- og beskæftigelsesmaterialer, klimaet i stalden og meget mere. Ud fra det vurderer vi, hvad der kan forbedres, så grisene kan gå med hele haler og undgå halebid,” fortæller svinerådgiver Dorthe Carlson.

Hængende haler er et vigtigt advarselssignal

Et af de mest tydelige tegn på et kommende halebidsudbrud er hængende haler. Erfaringerne viser, at halerne ofte begynder at hænge allerede 1-2 dage, før de første egentlige haleskader opstår.

Derfor er hurtig reaktion afgørende. Når de første tegn viser sig, skal grisene straks tilbydes ekstra beskæftigelse, og besætningen bør have en klar beredskabsplan klar. Målet er at aflede grisene, før situationen udvikler sig.

Projektet viser samtidig, at halebid typisk starter omkring to uger efter fravænning og senere igen hos slagtegrise mellem cirka 30 og 70 kg.

Praktiske erfaringer fra besætningerne

På de deltagende bedrifter ses store forskelle i resultaterne. Fælles for de mest succesfulde besætninger er, at de arbejder systematisk med forebyggelse og reagerer hurtigt ved de første tegn.

Et konkret eksempel er en besætning, hvor der allerede hænger kæder klar i alle stier.

”Når grisene begynder at vise tegn på halebid, kan medarbejderne hurtigt hænge rode- eller beskæftigelsesmateriale op. Det er nemt at gå til, og det gør en forskel. Vi kunne blandt andet se en lærredssæk, som grisene virkelig havde arbejdet grundigt med,” fortæller svinerådgiver Bjarne Knudsen.

Projektet viser også, at grisene ofte reagerer positivt på nyt materiale. Derfor anbefales det at have et helt arsenal af muligheder klar, så der hurtigt kan skiftes mellem forskellige typer beskæftigelse.

Har du spørgsmål, så kontakt Team Vækst:

Dorthe Carlson

Tlf. 2031 5768

doc@sraad.dk

Bjarne Knudsen

Tlf. 2033 1110

bjk@sraad.dk

SoLivs-konkurrencens sidste fase

Af: Henriette L. Hansen

I starten af 2025 startede SoLivs-konkurrencen, med henblik på at hæve sooverlevelsen i de danske besætninger. Den blev sat i værk af SEGES og de fire rådgivningskontorer, SvineRådgivningen, VKST, Velas og Agilix.

Der er blevet lovet to pengepræmier på hver 25.000 kr. De går til hhv. den besætning, der opnår den bedste forbedring og til den besætning, der opnår den laveste sodødelighed.

I konkurrencen er 436 tilmeldte besætninger, hvilket svarer til 420.000 årssøer. De havde i gennemsnit for 2. halvår 2024 en sodødelighed på 14,6 %.

Som tidligere omtalt, så viste de indsamlede resultater i starten af dette år, en fremgang i sooverlevelsen. Efter et års hårdt arbejde og målrettet indsats ude i besætningerne var tallet faldet til 13,3 % for de deltagende besætninger. Det er en flot udvikling, og vi ser frem til at følge resultaterne videre hen over sommeren, inden konkurrencens to vindere kåres.

I begyndelsen af næste måned starter rådgivningskontorerne indsamlingen af data for 1. halvår 2026 fra de besætninger, der deltager i SoLivs-konkurrencen.

Husk derfor at få indsendt webbackup til det rådgivningskontor, du er tilknyttet, eller på anden måde give adgang til data, lige så snart du har lavet en afstemt statusopgørelse. Det hjælper os med at få registreret resultaterne hurtigt og korrekt, og samtidig undgår I, at vi behøver at kontakte jer for at følge op.

Ved spørgsmål, så giv mig et kald:

Henriette L. Hansen

Tlf. 4023 2643

hhn@sraad.dk

Tid til en ny omgang DB-tjek

Af: Karin Næsby

Inden længe starter vi på en ny runde med DB-tjek - for 1. halvår 2026, og det er altid spændende at se, hvordan man ligger i forhold til sine kolleger. Priserne for at få udarbejdet DB-tjek er uændret - nemlig 7.500 kr. for et sohold og 5.500 kr. for slagtesvin.

Man kan også vælge at få lavet en aflevering ude på bedriften, så kommer vi ud og gennemgår tallene. Disse møder er altid meget givende, fordi man sammen får diskuteret løsninger til at forbedre tallene.

Hvis man samtidig vælger at inddrage medarbejderne i afleveringsbesøget, så får de en unik mulighed for at få en dybere forståelse for eventuelle ændringer og det er med til at motivere og understøtte de aftalte ændringer.

Inden den 20. juli - skal en afstemt P-rapport inkl. foderopgørelse indsendes. Perioden skal være så tæt på 01.01.2026 - 30.06.2026 som muligt. Infoskema inkl. lønoplysninger medsendes.
Inden den 1. august - Vi modtager revisionslister på minimum konto nr. 3000 og 4000 fra regnskabskontoret eller dig.
Cirka den 16. september - Er DB-tjek klar og udsendes.

Hvis du er nysgerrig på produktet eller allerede nu ved, at du gerne vil være med, så er du meget velkommen til at kontakte mig:

Karin Næsby

Tlf. 4030 5712

kan@sraad.dk

God råvarekvalitet er grundlaget for godt foder

Af: Henriette L. Hansen

Nu nærmer vi os sommer, som for mange betyder ferieplanlægning og strandture. Men det betyder også snart ny høst, og før der kan komme ny høst i siloerne, skal det gamle korn ud.

Derfor kommer her en venlig reminder om at få sikret god kvalitet af dit foder til grisene. Hvis du mener, der vil være for højt toksinindhold, eller at kvaliteten af det sidste korn er for dårligt, så sørg for at få det skaffet af vejen og få fat i noget nyt. Det kan slet ikke betale sig at bruge dårligt korn til grisene, hverken til soholdet eller slagtesvinene. Dårlig råvarekvalitet vil vise sig på både foderoptagelsen, tilvæksten, reproduktionen og den generelle sundhed hos grisene.

Kig ind i siloen og vurdér, om der er tegn på mug, sammenklumpninger eller for mange skaldele og støv. Hav både øjne og næse med ind i siloen, da dårlig lugt også kan være tegn på dårlig kvalitet. Man skal dog også huske, at det ikke er alle toksiner, man kan se eller lugte sig til.

Selvom siloen ikke er tom endnu, så kan du med fordel allerede nu planlægge, hvad din strategi skal være, når du kommer til bunden af siloen, og hvordan du gør klar til næste høst. Tænk over, hvornår og hvordan siloen kan tømmes helt, rengøres og måske efterses af en tekniker. Der er ingen grund til at risikere, at der efterlades forurenede rester af gammelt korn, som nemt kan ende i det nye korn.

Henriette L. Hansen

Tlf. 4023 2643

hhn@sraad.dk

Kommende arrangementer og møder