Indhold:
Scroll ned for at læse om
- Et gårdråd gør en forskel
- Netværk for resultatstærke besætninger
- Tæl op - og brug din viden fornuftigt
- Kom med til ERFA
- 25 år med store fodaftryk
- Månedens kalkule
|
|
Et gårdråd gør en forskel
Af: Jannik Schiermer Poulsen
|
|
Jes Berg Andersen, Fonvad Agro ved Vildbjerg arbejder meget målrettet og metodisk i sin griseproduktion, og for ham er et gårdråd en uundværlig del af driften. Gårdrådet giver vished i visse beslutninger og fjerner nagende tvivl. Det sender vigtige signaler til kreditgiverne, og det giver et fokus i drift og udvikling, når budgetter og benchmarks bliver sat og genbesøgt.
”Som landmænd kan vi godt gå og stirre os lidt blinde på løsningerne - og så er det godt at få andres råd med. At vi får taget problemstillingerne op i et fællesskab, hvor alle vil én det bedste, gør, at vi får belyst emnerne fra alle vinkler. Vi får simpelthen truffet nogle bedre beslutninger,” forklarer han.
En af de beslutninger, der er truffet i gårdrådet, er, at Jes vil producere alle sine grise til slagtning i Danmark. Den beslutning blev effektueret sidste år – og den har været god, fortæller Jes.
”Både som nystartet og etableret landmand tænker jeg næsten ikke, at du har råd til at undvære et gårdråd. Som minimum til at få taget dine problemstillinger op et par gange om året og få indstillet pejlingen i driften,” tilføjer han.
Sådan virker et gårdråd
Fra SvineRådgivningen deltager jeg i Jes’ gårdråd. Styrken ved et gårdråd, kontra almindelig rådgivning, skal blandt andet findes i den struktur og fremdrift, gårdrådet giver under og mellem de tre-fire årlige møder, der typisk er.
Vi går fra møderne med klare beslutninger, en tydelig ansvarsfordeling og en fast opfølgning. Det giver en hel anden fremdrift mellem møderne, og hvor rådgivning i højere grad resulterer i – ja, gode råd – bygger denne tilgang på forpligtende beslutninger.
Vi går fra reaktiv problemløsning til proaktiv prioritering med denne tilgang, og det er klart, at der er et større potentiale at høste, når du går fra enkeltsagsrådgivning til en helhedsorienteret ledelsessparring.
Jeg opfordrer derfor alle, som kan se fordelene i et gårdråd, til at række ud til en rådgiver, som kan hjælpe med at få identificeret de fagligheder, som for alvor bidrager til de gode beslutninger.
Ved spørgsmål, så kontakt mig:
|
|
Kjeld Askjær
Tlf. 2479 1182
kja@sraad.dk
|
|
|
|
Netværk for resultatstærke besætninger
Af: Stina Brødbæk Sørensen
|
|
Bliv en del af et målrettet netværk for besætninger, der allerede leverer stærke resultater (+40 grise pr. årsso) og ønsker at løfte niveauet endnu højere. Vi tilbyder nu ny netværksgruppe i samarbejde med Danvet.
Dette er ikke bare endnu en netværksgruppe. Her får du et tæt og stærkt samarbejde, hvor en dyrlæge og en hands-on rådgiver sammen planlægger og afholder alle møder og sikrer både faglig dybde og praktisk anvendelighed - hver gang.
Opstart: Tirsdag den 16. juni 2026 (for både dansk- og engelsktalende deltagere)
Er du klar til at være en del af et netværk, hvor niveauet er højt - og ambitionerne endnu højere? Så tilmeld dig hos mig, og bliv en del af et stærkt netværk.
|
|
Stina Brødbæk Sørensen
Tlf. 2029 8803
sbs@sraad.dk
|
|
|
|
Tæl op - og brug din viden fornuftigt
Af: Henriette L. Hansen
|
|
Det er måske ikke det mest ophidsende nedslag i dit årshjul, men en statusoptælling er alligevel en af de opgaver, som hurtigt lønner sig. Timerne, du bruger her, gør nemlig mange andre opgaver noget lettere.
Nogle laver optælling én eller to gange om året – andre gør ikke. Jeg anbefaler klart, at du placerer dig på det første hold, for du er bedre stillet med præcise data på din produktion. Når du har en frisk optælling af dyr og alt, hvad du har på lager af foder, råvarer og tilsætningsstoffer, er det selvfølgelig lettere at lave din E-kontrol.
Du får også rigtig gode data til at holde øje med dit dækningsbidrag og din produktionsøkonomi, og du får et bedre udgangspunkt til at træffe investeringsbeslutninger. Og så er det bare rigtig rart med dokumentationen til kontrolbesøgene, så du nemt kan bevise, at du overholder arealkravene.
Systematik er vejen frem Det vigtigste, når du arbejder med data, er disciplin, og skal du kunne bruge optællingen – og de kommende – til noget, skal du være helt konsekvent. Lav opdelinger i kategorier, så du har tal på polte, gylte, søer, smågrise og pattegrise.
Del dyrene op i grupper, og vær konsekvent med opdelingen, så tallene kan sammenlignes fra gang til gang – og ikke mindst bruges aktivt i dine beslutninger. Slå endelig arbejdet sammen, så du laver optællingen umiddelbart før din E-kontrol, så du kommer nemmest og mest retvisende omkring det.
Jeg anbefaler, at du tæller dyrene i deres mindre aktive timer. Med søerne kan du lave en so-bingo, hvor du streger alle dyrene ud på en liste, mens du kan tælle smågrise og pattegris på sti-niveau.
Foderladen tåler lidt mere elastik i skønnene, og her kan du forholde dig til de tons, du mener at have – mens ting i kilo og sække er mere ligetil.
Ved spørgsmål eller hjælp til optælling, kontakt mig gerne:
|
|
Henriette L. Hansen
Tlf. 4023 2643
hhn@sraad.dk
|
|
|
|
Kom med til ERFA
Af: Sofie Hyldgaard
|
|
Der er rygende travlt med afholdelse af ERFA-møder i vores mere end 25 grupper i denne tid. Vi har lige nu grupper med enkelte ledige pladser indenfor:
- Farestald
- Løbe/drægtighed
- Vækstgrise
- Driftsledelse
Vi har helt sikkert også en gruppe for dig. Kontakt os og hør mere.
Brænder du for arbejdet i farestalden?
Midt i april var der ERFA-møde med de danske farestaldsansvarlige i SYD (gruppe 56). Vi havde MSD til at komme og fortælle om de forskellige sygdomme, der kan ramme smågrisene i farestalden. Derudover havde vi staldgennemgang, med efterfølgende forslag til nye tiltag til Jennifer og hendes team. Der blev sammenlignet nøgletal og denne gang stak Amalie velfortjent af med trøjen for bedst opnåede resultater siden sidste møde. Har du lyst til at blive en del af vores skønne ERFA-gruppe, har du nu muligheden, da vi har fået en ledig plads. Kontakt Stina, der er tovholder på gruppen for mere info, på tlf. 2029 8803 hvis en af de ledige pladser skal være din?
Se alle vores ERFA-grupper her:
https://svineraadgivningen.dk/radgivning/radgivningsemne-2/
Spørgsmål vedr. ERFA-grupper, så kontakt mig:
|
|
Sofie Hyldgaard
Tlf. 2020 0917
sof@sraad.dk
|
|
|
|
25 år med store fodaftryk
Af: Jannik Schiermer Poulsen
|
|
”Hvor du sætter din fod” sang Bjarne Knudsen med sine gæster i fredags, og det var et meget sigende nummer for en 25-års jubilar, som i dén grad har sat et aftryk. I SvineRådgivningen, i branchen og i kunders og kollegaers hverdag.
Bjarne kunne nemlig 1. april fejre et kvart århundrede i SvineRådgivningen, og det var tydeligt på de fremmødte, at han er en værdsat mand.
Ærlig, ærekær – og en mand, som udvikler sig selv og sine omgivelser. Det var nogle af de ord, som Bjarnes chef gennem de seneste 10 år, Kjeld Askjær, satte på ham.
Selv sagde jubilaren om sine 25 år i SvineRådgivningen: ”Dét, at være med til at sætte sit præg på den faglige retning – som regel sammen med gode kollegaer, er en stor drivkraft for mig. Som der står i sangen ’Du er del af et os’. Det gælder også for det gode og tillidsfulde samarbejde med griseproducenterne.”
Stort tillykke til Bjarne med sit 25 års jubilæum.
|
|
Dækningskalkulen på søer inkl. smågrise til 30 kg er beregnet ud fra 1/2 basisnotering og 1/2 SPF puljenotering plus 30 kr. i tillæg.
|
|
Marianne Kyed
Tlf. 2145 1404
mky@sraad.dk
|
|
|
|
Der er mulighed for at annoncere i vores nyhedsbrev. Prisen er 750 kr. pr. stk. – min. 3 gange – i alt 2.250 kr. Da annoncørerne betaler for annoncen og vi er uvildige, kan vi ikke gøres ansvarlige for indholdet af de reklamer, der er trykt i vores nyhedsbrev.
|
|
|
|
|