Indhold:
Scroll ned for at læse om
- Fokus på halerne - tidlige erfaringer
- Er dine mineralpriser konkurrencedygtige?
- Pigs don't lie - gratis opstartsmøde i Herning
- Sæt fokus på velfærd
- Indlæg og tanker fra temadag udendørs
- I praktik hos SvineRådgivningen
- Månedens kalkule
|
|
Fokus på halerne - tidlige erfaringer
Af: Dorthe Carlson
|
|
Vores projekt med hele haler skrider stille og roligt frem. Vi har nu besøgt de første fem besætninger og indsamlet erfaringer, som vi kan bruge i den daglige rådgivning.
Ved hvert besøg gennemgår vi besætningen systematisk ud fra en tjekliste. Vi starter med en dialog med driftslederen og fortsætter derefter med en gennemgang af stalden med fokus på staldklima, fodring, adfærd, sundhed og management. På den baggrund danner vi os et helhedsbillede og vurderer, hvilke tiltag der kan reducere risikoen for halebid. Efterfølgende vender vi tilbage til besætningen og hjælper med at udarbejde en konkret handlingsplan.
De første erfaringer bekræfter, at halebid er en kompleks udfordring, hvor der sjældent er én enkelt udløsende faktor. I besætninger med problemer ser vi ofte, at der mangler fokus på de tidlige tegn – eksempelvis hængende haler.
Af de årsager til halebidsudbrud, vi indtil videre har identificeret, kan nævnes:
• Blandefejl - for lav mineraldosering • Uhensigtsmæssig indstilling af ædetidsstyring på vådfoderanlæg, som giver store daglige variationer i fodermængden • Hyppige alarmer på foderanlægget
• Mangelfuld indstilling af ventilationsanlægget
Samtidig mangler der en klar beredskabsplan for, hvordan situationen skal håndteres. Et effektivt beredskab kræver blandt andet:
• Tæt og hyppigt tilsyn i stalden – flere gange dagligt • Hurtig reaktion ved de første tegn på halebid • Nem adgang til relevante beskæftigelsesmaterialer, som kan tages i brug med det samme (se eksempel på billedet)
Det er afgørende, at alle medarbejdere kender planen, så der handles konsekvent – hver gang. Vi ønsker at hjælpe alle interesserede besætninger med at få udarbejdet en enkel og handlingsorienteret beredskabsplan, der kan være med til at forebygge halebid i praksis.
|
|
Billede lånt fra Vækstmanual 2025
Disse tidlige erfaringer indgår i det treårige projekt, som vi ved årsskiftet har igangsat i samarbejde med Aarhus Universitet, Københavns Universitet og DLG. Projektet har fået tilskud fra ”Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Er du interesseret i at høre mere, så kontakt os i Team Vækst.
|
|
Dorthe Carlson
Tlf. 2031 5768
doc@sraad.dk
|
|
|
|
Er dine mineralpriser konkurrencedygtige?
Af: Emmy Rønving
|
|
Hvordan ved du, om du betaler den rigtige pris for dine mineraler? Har du handlet med den samme leverandør i lang tid, kan det være svært at vide, om prisen stadig er konkurrencedygtig. SvineRådgivningen tilbyder i den forbindelse et professionelt mineral-pristjek.
Du får:
- Sammenlignet dine priser med markedsniveauet på handelstidspunktet.
- Klarhed over, om du betaler den rigtige pris.
- Et solidt grundlag for at optimere dine indkøb.
- Ingen skjulte omkostninger kun en fast pris på 2.500 kr. (op til 3 blandinger)
Kontakt os og få et hurtigt og uforpligtende pristjek.
|
|
Team Ernæring:
Emmy Rønving tlf. 2349 0507 / emr@sraad.dk
Bjarne Knudsen tlf. 2033 1110 / bjk@sraad.dk
Dorthe Carlson tlf. 2031 5768 / doc@sraad.dk
|
|
Pigs don't lie - gratis opstartsmøde i Herning
Af: Emmy Rønving
|
|
ERFA-grupper om dynamiske nøgletal eller realtidsdata
Et par velbesøgte møder er nu afholdt i Kolding og Hobro i samarbejde med Porcus, hvor vi har fået de første tilmeldinger ind til de nye ERFA-grupper med fokus på dynamiske nøgletal eller realtidsdata.
Skal du være med? Ja, selvfølgelig skal du være med!
GRATIS opstartsmøde i Herning, hvor du kan høre meget mere om forventninger, erfaringer og potentiale.
14. april 2026 15.30 – 18.00: Birk Centerpark 24, 7400 Herning
|
|
Emmy Rønving
Tlf. 2349 0507
emr@sraad.dk
|
|
|
|
Sæt fokus på velfærd
Af: Henriette L. Hansen
|
|
Velfærd er højt på dagsordenen. Jeg er på det seneste kaldt ud på flere bedrifter for at diskutere dyrevelfærd med ejer og medarbejdere. Her tager vi fat i nogle konkrete cases, og det giver en god dialog om forskellige problemstillinger, og det at vi har et fælles ansvar for velfærd - og for at reglerne bliver overholdt. Det er afgørende, at alle medarbejdere kender reglerne og forstår, hvad god dyrevelfærd betyder i praksis. Manglende viden kan få alvorlige konsekvenser og derfor er forebyggelse og korrekt adfærd helt afgørende for at undgå situationer, der kan give dårlig velfærd, indskærpelser, bøder eller sanktioner.
Det kan være godt at få rusket op i tingene, og få en dialog med en udefra. Når det gælder kontroller fra Fødevarestyrelsen og Danish skal man være klar til, at turen kan komme til egen besætning. Fødevarestyrelsen laver årligt kontrol af 20% af grisebedrifterne som stikprøver, mens Danish har kontrol af alle besætninger hvert tredje år, og i øvrigt har skærpet kravene pr. 1. januar 2026.
Jeg kommer gerne ud til dig og dine medarbejdere, hvor vi sammen kan sætte fokus på velfærd ved at gennemgå lovgivning, dyr og stalde sammen med medarbejderne. Kontakt mig og hør mere:
|
|
Henriette L. Hansen
Tlf. 4023 2643
hhn@sraad.dk
|
|
|
|
Indlæg og tanker fra temadag udendørs
Af: Sarah Eskesen
|
|
Den 3. marts deltog 82 producenter, medarbejdere, dyrlæger, rådgivere og fagfolk i SvineRådgivningens temadag for udendørs griseproduktion i Billund. Programmet bød på en række aktuelle og faglige oplæg.
Chefkonsulent Heidi Mai-Lis Andersen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug præsenterede nyt om ændrede normtal for økologiske grise samt et igangværende projekt om bedre fosforudnyttelse hos økologiske søer. Dyrlæge Mette Gade fra Porcus gav indblik i udviklingen i produktivitet, de økonomiske fordele ved at øge fravænningsalderen til 9 uger samt en status på brucellose og smittebeskyttelse.
Projektleder Jørgen Aagaard Axelsen fra AU og landmand Kirsten Rasmussen præsenterede projektet Fremme af Frilandsgrise, Flora og Fauna, der sætter fokus på biodiversitet og mulighederne for at styrke den på producenternes marker. Per Laustsen fra Alltech fortalte om fordelene ved at teste foder og halm for toksiner, hvorefter to udendørs griseproducenter delte erfaringer med fravænning af smågrise og produktion af slagtegrise i et nyt staldanlæg.
Lene og Peter Bruun fortalte om deres rejse som økologer og opstarten af samarbejdet med REMA 1000. I forlængelse heraf præsenterede lektor Tove Christensen fra KU et forskningsprojekt om danske forbrugeres betalingsvillighed for grisekød fra økologi og friland og for dyrevelfærd generelt. Peter Bendixen fra Danish Crown Foods gav desuden en status på Friland A/S’ afsætningsmuligheder og udfordringer.
Til sidst blev scenen overladt til ejer og direktør af Gram Slot Svend Brodersen, der kom med optimistisk afrunding på dagen og et positivt perspektiv på fremtidens fødevareproduktion og et klart budskab: Der bliver stadig brug for dansk landbrug i fremtiden!
|
|
Temadagen afholdes for 10. gang til næste år - sæt kryds i kalenderen allerede nu: Tirsdag den 9. marts 2027.
|
|
Kjeld Askjær
Tlf. 2479 1182
kja@sraad.dk
|
|
|
|
I praktik hos SvineRådgivningen
Af: Sarah Eskesen
|
|
Som en del af min uddannelse til jordbrugsteknolog med speciale i grise har jeg været fem uger i praktik hos SvineRådgivningen. Efter otte år med dagligt arbejde i stalden har det været spændende at få lov til at se både grise og medarbejdere fra en rådgivers perspektiv. Det har været både fagligt udfordrende, men også utroligt spændende og givende.
I løbet af mit ophold har jeg fulgt rådgiverne i deres hverdag og fået lov at være med til ERFA-møder, temadag om udendørs griseproduktion, besætningsbesøg, HaleFokus, PRRS-møder og en faglig dag for virksomheden.
Jeg har desuden løst flere konkrete opgaver, blandt andet udarbejdet SOP’er til oplæring af nye medarbejdere og lavet materiale, der kan bruges til undervisning og oplysning af staldpersonale.
Derudover fik jeg muligheden for at deltage i et lederkursus for udenlandske driftsledere. Flere engagerede driftsledere var mødt op for at blive klogere på personlighedstyper, kommunikation og konflikthåndtering, og hvordan de selv i dagligdagen kan motivere deres egne medarbejdere endnu bedre.
Afslutningsvis vil jeg gerne sige tak til alle medarbejdere hos SvineRådgivningen for at have givet mig en værdifuld indsigt i deres arbejde – og til de mange dygtige og passionerede ejere, driftsledere og medarbejdere, jeg har mødt undervejs.
Med venlig hilsen
Sarah
|
|
Indkøb af 30 kgs grise er 1/2 basis og 1/2 puljenotering på PRRS-negative grise + 30 kr. i tillæg.
|
|
Marianne Kyed
Tlf. 2145 1404
mky@sraad.dk
|
|
|
|
Der er mulighed for at annoncere i vores nyhedsbrev. Prisen er 750 kr. pr. stk. – min. 3 gange – i alt 2.250 kr. Da annoncørerne betaler for annoncen og vi er uvildige, kan vi ikke gøres ansvarlige for indholdet af de reklamer, der er trykt i vores nyhedsbrev.
|
|
|
|
|