Indhold:
Scroll ned for at læse om
- Kornanalyser, resultater
- Bliv klædt på som leder
- Lys i stalden i de mørke måneder – anbefalinger
- Kom med til ERFA
- Sodødeligheden i Danmark er stadig for høj
- Klimavenligt foder: Kan det reducere CO2-afgifter?
- Type 2 korrektion – er der noget at hente?
- I praktik hos SvineRådgivningen
- Månedens kalkule
- Annoncer
|
|
Kornanalyser, resultater
Af: Jonas From Katholm
|
|
Analysetallene for indholdet af råprotein, fosfor og FE i årets kornhøst ligger efterhånden fast, og mange har også fået tilrettet blandingerne til 2024-korn. Det generelle billede er korn med mindre protein og færre foderenheder. Vårbyggen indeholder 2 procentpoint lavere protein end sidste år. Proteinindholdet i hvede og rug ligger lidt lavere end sidste år, og for alle kornarter gælder det, at de ligger lavere i fosfor, end sidste år. I nedenstående tabel ses, hvordan næringsstofindholdet i en slagtesvineblanding ændres, hvis 2023-korn udskiftes med 2024-korn uden at tilrette blandingen. Blandingen indeholder 30 pct. byg og 10 pct. rug samt hvede, sojaskrå og mineralblanding.
|
|
|
Blanding med 2023-korn
|
Uændret blanding med 2024-korn
|
Tilrettet blanding med 2024-korn
|
Pct. sojaskrå
|
15,1
|
15,1
|
16,9
|
Tørstof, pct.
|
85,8
|
85,8
|
85,9
|
FEsv/kg
|
1,06
|
1,04
|
1,04
|
St. ford. råprotein, g/FEsv
|
125
|
119
|
125
|
St. ford. lysin, g/FEsv
|
8,6
|
8,5
|
8,6
|
Ford. fosfor, g/FEsv
|
2,4
|
2,58
|
2,4
|
Pris, kr./FEsv
|
1,92
|
1,95
|
1,97
|
|
|
Den utilpassede blanding indeholder mindre protein og aminosyrer end planlagt, og pga. færre FE pr. kg stiger FE-prisen. Hvis blandingen tilpasses med mere sojaskrå og en ny mineralblanding, stiger FE-prisen med omkring 5 øre pr. FE – svarende til 10-11 kr. pr. slagtegris. Prisstigningen kommer hovesaligt fra det større behov for sojaskrå.
Hvis man ikke har fået tilrettet sine blandinger endnu, er det er en god ide at få gjort det hurtigst muligt, for at undgå tab i kødprocent og tilvækst.
|
|
Jonas From Katholm
Tlf. 2949 6850
jfk@sraad.dk
|
|
|
|
Bliv klædt på som leder - stadig ledige pladser
Af: Stina Brødbæk Sørensen
|
|
Der er stadig enkelte ledige pladser på vores nye kurser – skal en af dem være din? Byd din driftsleder på efteruddannelse – praktiske kurser på dansk og engelsk om ledelse!
Udbytte for dig med ledelsesansvar:
- Få nyttig viden om dig selv og dem du skal lede
- Bliv bedre til at kommunikere til forskellige persontyper
- Få redskaber til at håndtere konflikter
- Bliv bedre til at skabe et godt miljø og en god teamspirit
- Opnå bedre resultater sammen med dit team
Kursus på dansk torsdag den 28. november 2024 – se program på dansk herKursus på engelsk torsdag den 5. december 2024 – se program på engelsk her SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning, kl. 8.30 - 15.00. Bemærk max. 12 deltagere på hvert hold! Tilmelding til Sofie på tlf. 2020 0917 eller sof@sraad.dk
|
|
Stina Brødbæk Sørensen
Tlf. 2029 8803
sbs@sraad.dk
|
|
|
|
Lys i stalden i de mørke måneder – anbefalinger
Af: Praktikant Anne Kathrine Thøgersen
|
|
Vi er nu gået ind i efteråret og dermed også de mørke måneder. Solskinsdagene er reduceret og byttet ud med grå- og regnvejrsdage. Det betyder også, at det bliver mørkere og mørkere rundt i de forskellige afdelinger i stalden, og det er derfor vigtigt, at vi har etableret lys nok i staldene, da for lidt eller for meget lys påvirker døgnrytmen hos grisene og dermed produktiviteten negativt.
For at måle lysmængden i stalden skal man bruge en lux-måler, som angiver hvor mange lux, der rammer en overflade (og dermed hvor meget lys der rammer en overflade). Rundt i de forskellige afdelinger af staldsystemet er der hormoner, som påvirkes af lyset, og disse har alle indflydelse på produktiviteten:
I løbeafdelingen er lys især vigtigt for produktionen af østrogen. Et højt niveau af østrogen er med til at starte brunsten. Her anbefales det, at der er mellem 200-400 lux i 16 timer i døgnet (målt over soens hoved).
I drægtighedsstalden er lys vigtigt for produktionen af progesteron, som er et drægtighedshormon, som holder på drægtigheden. Ved at have tilstrækkeligt lys i drægtighedsstalden vil man derfor kunne minimere kastninger herover vinteren. Det anbefales at have mellem 150-250 lux i mindst 12 timer i døgnet.
I farestalden er lys vigtigt for produktionen af Prolaktin, som er med til at styre mælkeydelsen. For lidt lys i farestalden vil reducere mælkeydelsen og her anbefales det, at der er 150 lux i 12 timer i døgnet.
I klimastalden har lys vist sig at have en positiv effekt på foderindtaget, og derfor anbefales det her at have 150 lux i 16 timer i døgnet.
Ved spørgsmål – kontakt Team Sohold på tlf. 70151200
|
|
I SvineRådgivningen tilbyder vi medlemskab i et stort udvalg af ERFA-grupper med forskelligt fokus på produktionen. Her får du et lukket fællesskab, hvor vi stiller skarpt på:
- Kompetenceudvikling
- Overblik og rutiner
- Målsætning og motivation
- Aktuelle problemstillinger
Du vil blive medlem af en gruppe, der ønsker at udvikle egne egenskaber og som ønsker et netværk, der inkluderer sparring og ny faglig viden. Vi har grupper i hele Jylland for både dansk- og engelsktalende ejere og medarbejdere.
|
|
Kontakt os for at høre mere på tlf. 70151200
|
|
Sodødeligheden i Danmark er stadig for høj
Af: Janne Danholt
|
|
Tal fra DAKA og Danmarks Statistik viser, at sodødeligheden for andet år i træk ligger på 16,5 procent. Erhvervets målsætning er stadig på 9 procent selvdøde og aflivede søer. Tal fra SEGES Insight viser, at risikoen for at søerne dør af sig selv, eller bliver aflivet, er størst lige omkring faring. Dette skal tages alvorligt.
De hyppigste dødsårsager til selvdøde søer, registreret af besætningerne, er typisk organdrejninger, gaspustersyndrom, tilbageholdte fostre, børbetændelser og varmestress. For at få klarlagt dødsårsagerne korrekt i den enkelte besætning, er det generelt en god ting at få obduceret de søer, som dør. Det bedste grundlag for en målrettet indsats er naturligvis altid, at der er kendskab til de reelle dødsårsager på søerne.
Der er flere årsager til, at søer i farestalden må aflives. Det kan være søer med skuldersår, et dårligt ben, klovproblemer eller manglende ædelyst, hvor det er en løbende proces hele tiden at tage stilling til det enkelte dyr. Her handler det i høj grad om rettidig omhu og om at være på forkant. Derfor er det utrolig vigtigt at tage stilling til de søer, der kommer ind i farestalden, men i høj grad også til dem, der forlader farestalden igen.
Skal der sættes fokus på at reducere sodødeligheden hos jer, så kontakt mig:
|
|
Janne Danholt
Tlf. 4023 2643
jbd@sraad.dk
|
|
|
|
Klimavenligt foder: Kan det reducere CO2-afgifter?
Af: Jonas From Katholm
|
|
Med indførelsen af CO2-afgifter er klimavenligt foder blevet et vigtigt emne i landbruget. Traditionelle råvarer som sojaskrå og palmeolie, der har en høj klimabelastning, kan erstattes af mere bæredygtige alternativer som hestebønner, rapsskrå og rapsolie, hvilket markant reducerer foderets klimaaftryk. Især sojaskrå, der ofte importeres fra områder med skovrydning, bidrager med et særligt højt CO2-aftryk. Udskiftningen af palmeolie med rapsolie er endnu et skridt mod at gøre foder mere klimavenligt.
Disse ændringer kan bidrage til en mere bæredygtig landbrugsdrift og reducere bedriftens samlede klimaaftryk (Scope 3). Dog vil de ikke direkte påvirke CO2-afgifterne, som primært fokuserer på emissioner fra husdyrproduktion (Scope 1).
Selvom klimavenligt foder ikke nødvendigvis medfører lavere CO2-afgifter, kan det stadig hjælpe med at reducere det globale klimaaftryk og forbedre landbrugets ESG-rapportering. Det er afgørende, at disse ændringer ikke påvirker produktionen negativt, da det kan opveje de opnåede CO2-besparelser.
Kontakt os for at finde de bedste løsninger for din bedrift.
|
|
Jonas From Katholm
Tlf. 2949 6850
jfk@sraad.dk
|
|
|
|
Type 2 korrektion – er der noget at hente?
Af: Karin Næsby
|
|
Tiden nærmer sig, hvor regnskabet for gødningsåret skal gøres op. Lavt foderforbrug i din griseproduktion og/eller blandinger med lavt indhold af råprotein/fosfor kan udløse muligheden for køb af mere handelsgødning. Vi ser i mange tilfælde, at produktionen af næringsstoffer reelt har været mindre end standardnormen, og at du derfor kan købe mere gødning til din planteavl, hvis alt er registreret korrekt. Også her kan man få gavn af en præcis opgjort E-kontrol. Perioden man regner på i E-kontrollen, er 12 sammenhængende måneder fra 1. juli 2023 til den 31. august 2024 Skal du have tjekket, om der er noget i det for dig? Vi er behjælpelige med at finde og beregne de tal fra din E-kontrol, der skal bruges til din planteavlskonsulent.
|
|
Karin Næsby
Tlf. 4030 5712
kan@sraad.dk
|
|
|
|
I praktik hos SvineRådgivningen
Af: Praktikant Anne Kathrine Thøgersen
|
|
Gennem de seneste to måneder har jeg været i praktik hos SvineRådgivningen i forbindelse med min uddannelse indenfor Animal Science. Jeg har i praktikperioden været med til forskellige møder, gårdbesøg og flere ERFA-møder. Det er dejligt at se, at ERFA-møderne bliver brugt til sparring blandt både ejere og ansatte, og det har været spændende at overvære de forskellige problemstillinger, som har været diskuteret.
Gårdbesøgene har også været meget interessante, hvor forskellige problemstillinger er blevet vendt på staldgangen. Det har været skønt at være tilbage på staldgangen og jeg synes, at I landmænd kan være stolte af jeres gode arbejde for en bedre griseproduktion i Danmark.
Praktikperioden har alt i alt været en spændende tid, og det har været godt at få den nyeste viden med indenfor griseproduktion. Jeg har i forbindelse med min praktikperiode fået kendskab til, hvad arbejdet som griserådgiver indebærer og også fået afklaret, at jobbet bestemt kunne være ideelt som kommende jobmulighed, hvis tilbuddet melder sig. Jeg skal nu i gang med mit specialeforsøg, som omhandler pattegrisefoder, hvilket jeg færdiggør i juni 2025, hvormed jeg er færdig som kandidat indenfor Animal Science.
Tak til alle jer, der har lukket mig med ind i jeres stalde og ERFA-grupper.
Anne Kathrine
|
|
Indkøbspris er er ½ pulje + ½ beregnet + 30 kr.
Bemærk at også denne gang er DB mindre end efterbetalingen.
|
|
Pernille Elkjær
Tlf. 4026 3988
pe@sraad.dk
|
|
|
|
Annoncer
Klik på nedenstående annoncer, for at besøge deres hjemmeside.
|
|
Der er mulighed for at annoncere i vores nyhedsbrev. Prisen er 500 kr. pr. stk. – min. 3 gange – i alt 1.500 kr. Da annoncørerne betaler for annoncen og vi er uvildige, kan vi ikke gøres ansvarlige for indholdet af de reklamer, der er trykt i vores nyhedsbrev.
|
|
|
|
|