Indhold:
Scroll ned for at læse om
- Kom med til ERFA – Team Sohold
- Sæt fokus på reproduktion
- Analysestrategi for kornhøsten 2024
- Sådan håndteres de mindste i kuldet
- Polte skal ses som individuelle dyr
- Rug til grise
- Nye datoer udbydes – Bliv klædt på som leder
- Månedens kalkule
- Annoncer
|
|
Kom med til ERFA - Team Sohold
|
|
#ProudPigProducer I denne uge bliver vores nye hoodie lanceret i team Soholds ERFA-grupper, hvor den første heldige vinder får trøjen med hjem. Deltagerne bliver målt på største fremgang til hvert møde og den deltager, der har rykket sig mest fortjener trøjen. Kunne du eller din medarbejder tænke sig at komme med i kampen om trøjen? 𝐎𝐆 mærke sammenholdet, motivationen og de nye input du får af at deltage i en ERFA-gruppe? Så kontakt os i Team Sohold.
Team Sohold
Stina Brødbæk Sørensen 2029 8803 / sbs@sraad.dk
Janne Danholt 4023 2643 / jbd@sraad.dk
Michael Frederiksen 2288 8213 / mhf@sraad.dk |
|
Sæt fokus på reproduktion
Af: Janne Danholt
|
|
Tilbage i februar måned var jeg på besøg ved Povl Skøtt, Hvinderupgård, der er en opformeringsbesætning ved Christiansfeld. Formålet med besøget var at få optimeret reproduktionen. Da besætningen har flere udenlandske kunder, giver det god mening at vise ud ad til, hvad de kan.
Julie Worsøe Larsen er forholdsvis ny driftsleder hos Povl, og har store ambitioner om besætningsoptimering. Hun har mange nye, gode ideer og får den fulde opbakning af Povl. Alle rutiner og daglige vaner blev vendt og drejet ved besøget, der blev skruet hist og pist, og tingene blev sat i system.
Povl har, som så mange andre, engelsktalende medarbejdere i stalden. Det kan til tider være udfordrende at undgå misforståelser eller at få forventningsafstemt de ting, der skal ske i stalden. For at undgå misforståelser var rådgivningen på et "tegn og fortæl"-niveau, hvor medarbejderne i afdelingen stillede supplerende spørgsmål, og vi alle blev sikre på, at tingene var forstået ens. Efter en god dag med masser af ny viden, gik alle derfra med et smil på læben.
Først i juli måned var Julie og jeg inde og optage to afsnit af Grisen hos Landbrugspodcasten, der omhandlede vores samarbejde, herunder med fokus på insemineringsstrategier og so-overlevelse. Her kunne Julie blandt andet fortælle om de fine resultater, de havde opnået siden besøget i februar.
|
|
Sammenlignet med Landsgennemsnittet er de kommet rigtig flot med: |
|
Vi følger op med et besøg i efteråret, hvor vi finjusterer og får sat nye mål på tavlen.
eller kontakt mig for et besøg:
|
|
Janne Danholt
Tlf. 4023 2643
jbd@sraad.dk |
|
|
|
Analysestrategi for kornhøsten 2024
|
|
Kornets indhold af vand og protein varierer meget fra år til år. En manglende analysestrategi for det nye korn kan gå ud over resultaterne, da der er risiko for at grisene enten under- eller overforsynes med vigtige næringsstoffer.
Ved et højere proteinindhold i det nye korn, kan du eksempelvis spare på sojaskrå og mindske risikoen for diarre. Er der derimod mindre protein i det nye korn, skal blandingerne tilpasses, så du undgår fald i mælkeydelse eller tilvækst.
Du bør derfor hvert år udtage nye kornprøver, der indsendes til analyse:
• Kornprøven bør tages, når kornet er i bevægelse (når kornet tippes i siloen)
• Der indsamles en håndfuld korn ved hvert læs – blandes i 1 spand – fordeles i 3 poser
• Medsend rekvisitionslabel, som du får fra din foderrådgiver
Når kornanalyserne foreligger fra SEGES (typisk medio oktober), vurderes det sammen med din foderrådgiver, om der er behov for tilpasninger af blandinger.
I maj måned optog vi en film om korrekt udtagning af kornprøver. Se med her: |
|
Ved spørgsmål – kontakt os i Fodergruppen
Emmy Rønving 2349 0507 / emr@sraad.dk
Bjarne Knudsen 2033 1110 / bjk@sraad.dk
Dorthe Carlson 2031 5768 / doc@sraad.dk
Jonas From Katholm 2949 6850 / jfk@sraad.dk |
|
Sådan håndteres de mindste grise i kuldet
Af: Stina Brødbæk Sørensen |
|
I mange år har levendefødte været fokusområdet i de danske sobesætninger, og er det fortsat i dag. Landsgennemsnittet i Danmark lå i 2023 på 18,2 levendefødte pr. kuld og i flere besætninger endnu højere, nogle er helt oppe over 20,5 levendefødte pr. kuld.
Selvom avl for overlevelse hjælper, er der stadig grise der skal have ekstra godt management og fokus for at komme godt fra start, og her snakker vi de grise, som fødes med en vægt på under 700 gram. Disse grise kræver nogle helt andre tiltag, end de grise der er født stærke og fulde af livskraft. Derfor er det yderst vigtigt, at alle i farestalden ved, hvordan de skal håndteres korrekt og ens uge efter uge, men også hvor vigtigt det er, at man sikrer dem den livsnødvendige råmælk, inden de evt. flyttes fra soen og til en mindsteamme.
Disse grise tager ekstra tid og fokus fra personalet i farestalden. Det kan give ekstra tidspres ved kuldudjævningen, men også spørgsmål om, hvordan man bedst får sat de ekstra arbejdsopgaver i system i sin besætning:
• Gode faste rutiner i farestalden.
• Grisene flyttes ikke fra soen, før de har fået min. 8 timers råmælk.
• Grisene skal have en overfladetemp. på 34 grader for at bruge deres energi rigtig.
• Mærk de førstefødte 4-6 grise op ved start af faring til brug ved kuldudjævning
• Splitmalkning tilgodeser de svageste i kuldet.
• Brug altid en ung frisk so, med små patter til mindsteamme
• Giv manuelt so- eller ko-råmælk til de svagfødte i kuldet
Kontakt mig og hør mere: |
|
Stina Brødbæk Sørensen
Tlf. 2029 8803
sbs@sraad.dk |
|
|
|
Polte skal ses som individuelle dyr – ikke som en gruppe
Af: Michael Frederiksen |
|
Fodring af polte - Vi har hørt det rigtig mange gange, og vi ved godt, det er en udfordring! Men hvor ofte får vi kontrolleret, om poltene er i den rette kondition? Vi tror måske, at det kan gøres på øjemål – men vi bliver ofte snydt.
Målsætningerne er modsatrettede. Vi ved, at store polte i den rette kondition giver flere levendefødte. Der kan simpelthen være mere i bagagerummet af en WV Passat end i en Ford Ka. Men store poltes liv er også kortere. I denne uge var jeg i en besætning, som konsekvent har ligget i Top10% på fødte på gyltefaringer. Indenfor de seneste måneder sænkes poltealderen for at tilgodese sodødelighed og reducere foderomkostningerne.
Under besøget konstaterer vi samtidigt, at spækmålet er skredet noget under de essentielle 12-13mm. Hvorfor? Fordi fodret ikke kan ”nå” at skabe en polt i den rette kondition. Så der skal rettes til på foderets indhold af protein og energi.
Helt generelt skal der styr på prioriteterne! Spækmål – vægt – alder det er prioriteringen, når der vælges polte, som skal kunne præstere høj kuldstørrelse og holde et langt liv.
For at sikre sig, at man når målsætningerne for poltene ved 1. løbning, er det vigtigt, at man får lavet en kontrol af både rykspæk, vægt og alder. Gerne for alle dyr, men som et absolut minimum skal der 1 gang om måneden laves en stikprøvekontrol. Og denne kontrol kan ikke foretages med øjnene alene, da vi i bedste fald ”gætter” 50-75 % rigtigt, hvis vi ikke anvender en scanner og en vægt.
Vejning af poltene er mange steder en udfordring, da der ofte ikke findes en vægt i nærheden af poltestalden og løbeafdelingen. Men det kan også gøres med et målebånd. Topigs Norsvin har f.eks. lavet et målebånd, der med rimelig nøjagtighed kan give en hurtig indikator på poltenes vægt.
SEGES har lavet et skema som viser sammenhængen mellem brystmål og vægt. Det er en simpel og forholdsvis enkel måde at holde øje med den enkelte polts kondition.
|
|
En rygspækmåler er ret simpel at bruge efter en kort instruktion, og de er forholdsvis billige i anskaffelse. Mange har allerede en, der blot skal støves af. Endnu et lille pip: Jeg ser lidt for ofte, at opmærkningen af poltes målpunkt (p2) er lidt for tilfældigt, hvilket har stor betydning for de mål, vi får og dermed arbejder med. Vi vil i løbet af de næste uger lægge en video op på vores facebookside, som viser hvor og hvordan, man måler spæk på polte.
Ved spørgsmål, kontakt mig: |
|
Michael Frederiksen
Tlf. 2288 8213
mhf@sraad.dk |
|
|
|
Rug til grise
Af: Jonas From Katholm |
|
Alle grise kan fodres med rug fra en alder på 3 uger, når blot den er fri for meldrøjer. Rug indeholder store mængder kompleks stivelse, der omdannes til især smørsyre, som virker fremmende på tarmsundhed og bakteriesammensætning.
Produktionsresultaterne fra SEGES Gris viser gode resultater, og specielt ved slagtegrise og søer er det problemfrit at iblande selv store mængder rug. I kommentarerne til forsøg er en øget mæthed blevet bemærket og sammenholdt med den mere komplekse stivelse, der er i rug.
Ønsker du at totaloptimere værdien af mark og stald sammen, giver rug et stort udbytte/ha, men indeholder mindre protein og færre FE pr kg end hvede.
Hver bedrift bør optimere ud fra egne forudsætninger og her er det vigtigt at optimere sine foderblandinger ud fra egne forhold og analyser.
Ved spørgsmål kontakt mig: |
|
Jonas From Katholm
Tlf. 2949 6850
jfk@sraad.dk |
|
|
|
Nye datoer udbydes – Bliv klædt på som leder
Af: Stina Brødbæk Sørensen |
|
De første hold er fyldt - nye kurser udbydes nu!
Byd din driftsleder på efteruddannelse - praktiske kurser på dansk og engelsk om ledelse!
- Udbytte for dig med ledelsesansvar:
- Få nyttig viden om dig selv og dem du skal lede
- Bliv bedre til at kommunikere til forskellige persontyper
- Få redskaber til at håndtere konflikter
- Bliv bedre til at skabe et godt miljø og en god teamspirit
- Opnå bedre resultater sammen med dit team
SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning, kl. 8.30 - 15.00.
Bemærk begrænset antal pladser på hvert hold!
Tilmelding til Sofie på tlf. 2020 0917 eller sof@sraad.dk |
|
Stina Brødbæk Sørensen
Tlf. 2029 8803
sbs@sraad.dk |
|
|
|
Købsprisen på 30 kg grisen = ½ pulje ½ beregnet + 30 kr. |
|
Pernille Elkjær
Tlf. 4026 3988
pe@sraad.dk |
|
|
|
Annoncer
Klik på nedenstående annoncer, for at besøge deres hjemmeside. |
|
Der er mulighed for at annoncere i vores nyhedsbrev. Prisen er 500 kr. pr. stk. – min. 3 gange – i alt 1.500 kr. Da annoncørerne betaler for annoncen og vi er uvildige, kan vi ikke gøres ansvarlige for indholdet af de reklamer, der er trykt i vores nyhedsbrev. |
|
|
|
|
