Indhold:
Scroll ned for at læse om
- Tag med på praktisk lederkursus
- Har du en plan for kornanalyse i år?
- Hjælp grisene i den varme stald
- Din silo skal overholde reglerne
- Nye DANISH-krav vedr. udlevering
- SowSo - om mælkemangel hos søer
- Månedens kalkule
- Annoncer
|
|
Tag med på en praktisk kursusdag omkring ledelse
|
|
Byd din driftsleder på efteruddannelse - praktiske kurser på dansk og engelsk om ledelse!
Udbytte for dig med ledelsesansvar:
- Få nyttig viden om dig selv og dem du skal lede
- Bliv bedre til at kommunikere til forskellige persontyper
- Få redskaber til at håndtere konflikter
- Bliv bedre til at skabe et godt miljø og en god teamspirit
- Opnå bedre resultater sammen med dit team
Kursus på engelsk torsdag den 29. august og på dansk onsdag den 4. september 2024 kl. 8.30 - 15.00 i Herning.
|
|
Stina Brødbæk Sørensen
Tlf. 2029 8803
sbs@sraad.dk
|
|
|
|
Har du en plan for, hvordan dit korn skal analyseres i år?
|
|
Kornets indhold af specielt vand og protein varierer meget fra år til år. Derfor har man brug for at få lavet en analyse efter hver høst. Hvis analysen viser højere proteinindhold end sidste år, kan du spare noget sojaskrå til glæde for pengepungen, og grisene får mindre diarré. Hvis kornet derimod indeholder mindre protein, kan blandingerne tilrettes, så du undgår fald i mælkeydelse eller tilvækst.
I maj måned optog vi en film om korrekt udtagning af kornprøver. Se med her:
|
|
Ved spørgsmål - kontakt os i Fodergruppen
Emmy Rønving 2349 0507 / emr@sraad.dk
Bjarne Knudsen 2033 1110 / bjk@sraad.dk
Dorthe Carlson 2031 5768 / doc@sraad.dk
Jonas From Katholm 2949 6850 / jfk@sraad.dk
|
|
Hjælp grisene i den varme stald
Af: Stina Brødbæk Sørensen
|
|
Når solen skinner og temperaturen ryger i vejret, bliver der hurtigt varmt i staldene - rigtig varmt. Her skal vi være opmærksomme på at undgå, at søer og smågrise bliver ramt af varmestress, og der er faktisk en del ting, vi kan gøre for at hjælpe grisene i den forbindelse:
- Stå tidligt op og gå i stalden, så du er på forkant, inden det bliver varmere op ad dagen.
- Fordel fordringen, så søerne får den største del om morgenen.
- Foretag eventuelle flytninger og tilsyn først på dagen, hvis det er muligt.
- Vær opmærksom på grisenes liggeadfærd, så du kan reagere tidligt. Ligger de op ad inventar eller udenfor overdækninger, er det tegn på, at de har det for varmt.
- Sørg for at gulvvarmen i stalden er slukket.
- Sænk foderstyrken i vådfoderet en anelse.
- Sørg for at tjekke vandventilerne, de skal yde minimum fire liter i minuttet ved vådfoder og minimum ti liter i minuttet ved tørfoder.
- Vær sikker på, at ventilationen i stalden fungerer optimalt.
- Flere firmaer tilbyder tilsætningsstoffer mod varmestress.
Bliver det meget varmt, kan det blive nødvendigt at oversprøjte søerne med vand, da de ikke kan svede på samme måde som os. Derudover er det en god ide at lave et vandspejl i krybberne, når du går din morgen- og aftenrunde ved søerne for at hjælpe dem på vej.
Har du spørgsmål, kontakt os i Team Sohold.
|
|
Stina Brødbæk Sørensen
Tlf. 2029 8803
sbs@sraad.dk
|
|
|
|
Din silo skal overholde reglerne
Af: Heidi Birch Wentzlau
|
|
Man kan godt komme til at glemme det i farten, når man opsætter eller omplacerer en fodersilo. Men hvis ikke siloen er anmeldt og overholder gældende afstandskrav, kan det blive en både bøvlet og bekostelig affære at bringe sagerne i orden bagefter.
Selvom en silo hverken udleder ammoniak eller lugt, er der stadig klare regler for, hvilke retningslinjer og afstandskrav man skal overholde, for at kunne placere en ny fodersilo på ejendommen. Det gælder også de mindre fodersiloer, der er under 20 meter og har en forholdsvis lille diameter. Den slags siloer, som mange bruger til opbevaring af råvarer, særlige varer eller tilskudsfoder og specielt målrettet grisebesætninger.
Inden opsætning af siloen skal den ønskede placering anmeldes og godkendes ved Kommunen. Der skal på grund af eventuelle periodevise støv- og støjgener være minimum 50 meters afstand til både naboen, til et lokalplansområde og til byzone. Opfylder man ikke kravene, kan det ende med en ny miljøgodkendelse eller tillæg til den eksisterende, og det er der meget arbejde ved, når der blot er tale om en mindre silo. Gør derfor benarbejdet, inden du får siloen købt, placeret og monteret. Hop i støvlerne og skridt af, så du opfylder kravene. Dette gælder også, hvis du senere ønsker at omplacere siloen på ejendommen.
Har du spørgsmål, så kontakt mig:
|
|
Heidi Birch Wentzlau
Tlf. 3070 4057
hbw@sraad.dk
|
|
|
|
Nye DANISH-krav vedr. udlevering
Af: Janne Danholt
|
|
Gældende fra d. 1. juli 2024 kommer der større fokus på udleveringsfaciliteter. Dette betyder, at der fremadrettet skal være indrettet et aflukke til ikke-transportegnende grise. De nye krav i DANISH-ordningen skal sikre, at både chaufføren og medarbejderne i stalden får nemmere ved at fra sortere grise fra under læsning, så det kun er transportegnede dyr, der kommer med.
Har man ikke opnået kravet d. 1. juli 2024, betyder det i første omgang, at man får en bemærkning under kontrolbesøg. Hvis dette gentager sig, bliver man sanktioneret og det udløser en spotaudit, inden man kan få fornyet sit DANISH-certifikat.
|
|
Billede fra svineproduktion.dk
Der vil også være andre fokuspunkter i forbindelse med udleveringsfaciliteterne: • Lysforhold • En skridsikker rampe • Den rigtige hældning på rampen (højst 20 cm pr. meter) • Rengøring og desinficering
Ved spørgsmål, kontakt mig:
|
|
Pernille Elkjær
Tlf. 4026 3988
pe@sraad.dk
|
|
|
|
SowSo - om mælkemangel hos søer
Af: Dorthe Carlson
|
|
SvineRådgivningen bidrager til forskning, der skal reducere forekomst af mælkemangel hos søer.
SvineRådgivningen er samarbejdspartner i et projekt finansieret af Grønt Udvikling og Demonstrationsprogram (GUDP). Projektet, der i daglig tale kaldes SowSo, løber over 4 år. De andre parter i projektet er Aarhus Universitet (Adjunkt Marianne Kaiser er projektleder), BioCV og AHV.
Formålet med projektet er at udvikle et diagnostisk værktøj til tidlig påvisning af mælkemangel (PDS) hos søer. Resultaterne fra projektet skal hjælpe til med at reducere pattegrisedødeligheden og brugen af antibiotika til diegivende søer. En af vejene dertil er at opdage PDS i tide, så alternative behandlingsmetoder kan anvendes med succes.
Udfordringen er, at PDS er meget svært at diagnosticere i dets tidlige fase. Firmaet BioCV har udviklet elektroniske øremærker (BioTags), der kan måle søernes aktivitet og hudtemperatur på øret. Lige nu er forskerne fra Aarhus Universitet i fuld gang med at indsamle data, bl.a. via disse BioTags, i en besætning. Data skal bruges til at ”oversætte” soens bevægelser (redebygningsadfærd) og temperatur til information, der kan bruges til at forudsige, om soen er ved at udvikle PDS. Senere vil forskellige behandlingsstrategier blive undersøgt.
SvineRådgivningens rolle i projektet er at deltage i styregruppemøder, hjælpe med at finde forsøgsbesætninger og formidling af viden til og fra projektet.
|
|
Dorthe Carlson
Tlf. 2031 5768
doc@sraad.dk
|
|
|
|
7 kg gris = beregnet notering + 25 kr. 30 kg gris = ½ beregnet + ½ pulje + 30 kr.
|
|
Pernille Elkjær
Tlf. 4026 3988
pe@sraad.dk
|
|
|
|
Annoncer
Klik på nedenstående annoncer, for at besøge deres hjemmeside.
|
|
Der er mulighed for at annoncere i vores nyhedsbrev. Prisen er 500 kr. pr. stk. – min. 3 gange – i alt 1.500 kr. Da annoncørerne betaler for annoncen og vi er uvildige, kan vi ikke gøres ansvarlige for indholdet af de reklamer, der er trykt i vores nyhedsbrev.
|
|
|
|
|