Udgave 85. * 30. juli, 2024
|
|
Ferien er måske slut for nogen, men det er sommeren slet ikke. August er én lang fest - og du er inviteret.
|
|
Sensommer i København betyder lange, lyse nætter med kolde drinks under åben himmel, de sidste forfriskende dyp i byens havnebade og festlige events i byrummet, der forener mennesker på tværs af alle mulige forskelligheder.
|
|
Denne udgave af Copenhagen Unfolded er skrevet af Andrea fra VisitCopenhagen-redaktionen. Jeg vil inspirere dig til at mærke Københavns sensommerpuls gennem anbefalinger, der får dig til at smage, høre og mærke byen, mens den stadig sitrer af sommerstemning og liv. Vi skal omkring følgende:
|
|
- Solnedgang og servering under åben himmel
- Sensommerdyp i havnebadene
- Copenhagen Pride: Kærlighed, kamp og konfetti
- Augusts udvalgte
|
|
Hvis du har savnet os og ikke kan få nok af Københavneranbefalinger, så kan du altid tjekke vores Instagram ud eller besøge visitcopenhagen.dk.
|
|
SOLNEDGANG OG SERVERING UNDER ÅBEN HIMMEL
|
|
Du behøver faktisk slet ikke tage sydpå for at opleve en magisk tropenat, hvor temperaturen inviterer dig til at blive hængende udenfor i de sene aftentimer. Det hænder også i Danmark! Og hvilket bedre sted at nyde sådanne aftener end i København, hvor det vrimler med hyggelige udendørs samlingspunkter, caféer og barer.
|
|
Når det kommer til udendørsliv, kan du nærmest vælge og vrage mellem alle bydele. Næsten overalt kan du finde autentiske steder at nyde de lange, lyse sensommernætter.
|
|
Jeg har flere yndlingssteder. Der er f.eks. Autopoul i Nordvest, som er et gammelt automekanikerværksted, hvor du nu kan nyde naturvin i hvide plastikstole. Eller Lunden på Nørrebro, der giver ægte Københavns gårdhave vibe. Og den sikre vinder, Enghave Plads 9, hvor du køber dine drikkevarer i et lille vindue og derefter selv finder et spot på den hyggelige plads, som også er en populær metrostation lige midt på hippe Vesterbro.
|
|
SENSOMMERDYP I HAVNEBADENE
|
|
Hvis du er en vandhund, ligesom mig, så kender du helt sikkert trangen til at ville ud og bade, lige så snart vejret tillader det. Så i august skal jeg nyde den sidste varme, og de sidste solstråler, og nå så mange dukkerter, som overhovedet muligt.
|
|
Foto: Astrid Maria Rasmussen
|
|
Og det er netop en af grundende til, at jeg elsker at bo i København – man kan nemlig altid tage ned og bade, fordi man aldrig er langt fra en af byens havnebade eller strande.
|
|
Jeg plejer at pakke rygsækken med et tæppe, en god bog, lidt snacks og mit trofaste kryds-og-tværs hæfte, og så kan jeg sagtens få en hel dag til at gå med (sol)badning. På guiden nedenfor kan du læse om Københavns havnebade og strande. Min personlige favorit vil nok altid være La Banchina på Refshaleøen.
|
|
CPH PRIDE: KÆRLIGHED, KAMP OG KONFETTI
|
|
Som sædvanligt i august, vender Copenhagen Pride tilbage. Det er helt klart en af mine yndlingsbegivenheder i løbet af sommeren. Pride-ugen løber af stablen fra d. 9. august til d. 17. august og kulminerer med den ikoniske Pride Parade om lørdagen.
|
|
I løbet af ugen vil der være fyldt med spændende arrangementer, debatter, workshops, optrædener og meget andet. Rådhuspladsen forvandles til Pride Square med en scene, hvor der vil være koncerter og dragshows hele ugen. Du kan se programmet for Copenhagen Pride 2025 lige her.
|
|
Selvom priden er festlig og farverig, er det vigtigt at huske på, at man fester på en seriøs baggrund – nemlig en kamp for rettigheder, ligestilling og synlighed for LGBTQ+-personer. Pride er ikke kun en fest, men også et politisk og aktivistisk statement, der bygger på årtiers modstand, protest og fællesskab. Det er vigtigt at fejre med respekt for dem, der har kæmpet før os – og for dem, der stadig kæmper i dag.
|
|
Varm op til Pride med en tur rundt til Københavns mange fantastiske LGBTQ+-caféer, barer og diskoteker! Se vores guide nedenfor.
|
|
August er generelt en måned, hvor der foregår en hel masse ting i København. Du kan med fordel tjekke vores eventkalender for at holde dig helt up to date med alle sensommerens begivenheder.
|
|
Der er f.eks. Copenhagen Cooking fra d. 15. til d. 24. august – Nordens største madfestival, hvor dansk gastronomi hyldes gennem en hel masse fede arrangementer. Flæsketorvet i Kødbyen bliver i denne anledning forvandlet til et paradis for enhver madelsker.
|
|
Hvis du er mere interesseret i kunst end mad, kan du glæde dig til Enter Art Fair i slutningen af måneden. Det er fra d. 28. til d. 31. august. Her kan du opleve en masse moderne kunst fra nogle af Skandinaviens førende og up-and-coming kunstnere og gallerier.
|
|
Må din måned være fuld af varme dage, kølige drinks og gode mennesker. Tak fordi du læste med – vi ses ude i byen!
|
|
Husk også, at dette blot er mine anbefalinger. På redaktionen er vi lige så interesserede i at høre jeres, så skriv endelig, hvis der er noget, I føler, vi har overset.
|
|
Vi er tilbage i næste måned med meget mere om alt det bedste fra København.
|
|
Andrea, Copenhagen Unfolded
|
|
Copenhagen Unfolded er udgivet af Visit Copenhagen, som hver dag fortæller hele verden om København og de mange oplevelser, der er at hente her. Nyhedsbrevet produceres af Kasper Syhler, Emil Kristensen, Andrea Lundgaard & Emilie Bødker.
|
|
Kender du nogen, der vil være lige så glad for Copenhagen Unfolded, som dig? Giv en ven muligheden for at skrive sig op. Har du fået videresendt det her nyhedsbrev af en ven? Skriv dig op her, så du kan modtage det selv hver måned.
|
|
Send forslag, spørgsmål, forslag til samarbejde eller generel feedback til os her.
|
|
Spar penge på din tur til København. Med et Copenhagen Card får du gratis indgang til byens populæreste attraktioner, gratis transport og du kan medbringe to børn under 12 år. Læs mere her
|
|
|
|
|