Udgave 71. * 7. august, 2024
|
|
Så blev det august, og det skal nydes i fulde drag med både natur, kultur og et stænk af historie.
|
|
Dette nummer af Copenhagen Unfolded er sammensat af Kasper, der er redaktør på VisitCopenhagens digitale kanaler. Når han ikke sidder og er digital, elsker han at udforske byen med åbne øjne og ører. Gerne på en cykel - meget gerne endda.
|
|
Der er stadig masser af sol til ansigtet (med den rette dosering af solcreme selvfølgelig), og denne gang benytter vi det gode vejr til at tage på udflugt til de østlige egne af København, dvs. Tårnby og Dragør.
|
|
- Naturoplevelser på to hjul
- Tidslommen Dragør
- Gemte grafiske perler
- Augusts udvalgte
|
|
Hvis du har savnet os og ikke kan få nok af Københavneranbefalinger, så kan du altid tjekke vores Instagram ud eller besøge visitcopenhagen.dk.
|
|
NATUROPLEVELSER PÅ TO HJUL
|
|
Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg synes, cyklen er en af menneskehedens helt store opfindelser, og den dækker en ret stor del af min transport rundt i København. I august tænker jeg, at jeg skal have lidt ekstra kilometer i sadlen - uden at det bliver helt nuts, selvfølgelig.
|
|
En cykeltur gennem Naturpark Amager til Dragør uden alt for meget modvind, glæder jeg mig til. Naturmæssigt er der lidt forskelligt at opleve, for du kommer både gennem fuglereservat, birkeskov og kystlandskab osv. Man kan også gå den navnkundige Amarminoen (27 km), hvis man mere er til vandresko end til cykelhjul.
|
|
Der er også masser af andre gode ruter at køre i omegnen af København, og vi har selvfølgelig nogle gode og detaljerede rutekort til dig.
|
|
Der er noget med den gamle bydel i Dragør, som er ganske unikt. Det er både en slags tidslomme, der tager dig tilbage til 1700-1800 tallet, men det fede er, at det ikke er et museum, men en ægte by, hvor rigtige mennesker bor. Det er også derfor, at du ikke skal gå og trykke næsen flad ind mod ruderne til folks private hjem.
|
|
Foto: AstridKBH & Daniel Rasmussen
|
|
Men prøv at slukke telefonen, stik hænderne i lommerne og slentre rundt blandt de okkerfarvede huse, stokroser, støbejernspumper og kikkenborge -et lille udsigtstårn på et hustag, som man brugte i området i gamle dage. Biler er forbudt i den gamle bydel, hvilket gør det hele endnu mere autentisk og specielt.
|
|
Dragør har en helt særlig historik, som både omhandler hollændere, søfartskultur og en helt særlig selvopfattelse. Og når du har snuset det hele til dig, vil jeg anbefale en god frokost på Traktørstedet Gabriel Jensen.
|
|
I kender det alle sammen, det der med at opdage noget spændende, som har ligget lige under næsen på dig hele tiden. Besøg Kastrupgårdsamlingen, der er et museum med speciale i moderne grafisk kunst.
|
|
I øjeblikket kører udstillingen "Kolossal", hvis omdrejningspunkt er grafik i store formater. Her er kunstnere som Olafur Elisasson, Bjørn Nørgaard, Tacita Dean og Nina Marie Klevian udstillet. Jeg har fået et sneak peak af udstillingen tidligere i år, men vender helt sikkert tilbage for at få det hele med.
|
|
Udover udstillingen har Kastrupgård en samling på 7.000 grafiske værker af primært danske kunstnere. Er du til grafisk kunst, er Kastrupgård en overset perle og et must visit.
|
|
København har masser af gode by-festivaler, og det har jeg tænkt mig at gøre godt brug af i august, hvor der blandt andet er Syd for Solen, der bringer gode internationale kunstenere til byen, og Uhørt, som sætter fokus på helt nye danske kunstnere. Begge dele er helt sikkert værd at lægge ører til.
|
|
Og så for at blive (næsten) i mit eget nabolag, så tror jeg, at jeg vil gøre en dyd ud af af at slentre over på BaneGaarden og hænge ud der på en bænk med benene over kors og et glas med stilk i hånden. Vi snakker sommer-vibes her.
|
|
Sådan bliver min august, og det glæder jeg mig til.
|
|
Men husk, at dette blot er mine anbefalinger. På redaktionen er vi lige så interesseret i at høre jeres, så skriv meget gerne, hvis der er noget, som I føler, at vi har overset.
|
|
Vi er tilbage i næste måned med meget mere om alt det bedste fra København.
|
|
Kasper, Copenhagen Unfolded
|
|
Copenhagen Unfolded er udgivet af Visit Copenhagen, som hver dag fortæller hele verden om København og de mange oplevelser, der er at hente her. Denne udgave af Copenhagen Unfolded er sat sammen af Kasper Syhler, Christina Daubjerg Newman, Emil Kristensen og Andrea Lundgaard.
|
|
Kender du nogen, der vil være lige så glad for Copenhagen Unfolded, som dig? Giv en ven muligheden for at skrive sig op. Har du fået videresendt det her nyhedsbrev af en ven? Skriv dig op her, så du kan modtage det selv hver anden uge.
|
|
Spar penge på din tur til København. Med et Copenhagen Card får du gratis indgang til byens populæreste attraktioner, gratis transport og du kan medbringe to børn under 12 år. Læs mere.
|
|
|
|
|