Udgave 84. * 25. juni, 2025
|
|
Sommer i København: Det er simpelthen det bedste, jeg ved! Sol, feriestemning og liv og glade dage i alle gader og stræder. Det kalder alt sammen på en masse dejlige oplevelser i byen.
|
|
Derfor er det heldigt, at CopenPay er tilbage igen i år – denne gang med tre gange så mange aktører, som er klar til at belønne dig med gratis (eller billigere) oplevelser for dine gode valg og gerninger. Psst... i forbindelse med CopenPay vil vi gerne invitere dig til gratis fællesspisning. Læs mere i det grønne felt nedenfor.
|
|
Hvad din gerning kan være, og hvordan du skal belønnes, er op til de enkelte aktører. I dette nyhedsbrev har jeg, Andrea, valgt nogle af de CopenPay oplevelser og spisesteder, som jeg helt klart skal forbi denne juli. Vi skal omkring følgende:
|
|
- Gratis koncert i URBAN 13
- Morgenmad på Kayak Bar
- Ned i gear på Hotel Hornbækhus
- Julis udvalgte
|
|
Hvis du har savnet os og ikke kan få nok af Københavneranbefalinger, så kan du altid tjekke vores Instagram ud eller besøge visitcopenhagen.dk.
|
|
Vi vil gerne invitere dig til en helt særlig gratis frokostoplevelse med masser af smag og overskud på menuen!
|
|
I samarbejde med nonprofitorganisationen JunkFood vil vi gerne invitere op til 200 gæster (først til mølle) til en unik fællesspisning lørdag d. 28. Juni på Frederiksberg. Her bliver du forkælet med lækker mad, lavet med fokus på at mindske madspild – maden er nemlig tilberedt af overskudsvarer. Derudover lægger Rasmus Munk, grundlægger af den Michelin-stjernede restaurant Alchemist, vejen forbi for at fortælle om historien bag projektet.
|
|
JunkFood arbejder hver dag for at bekæmpe madspild og hjælpe socialt udsatte – og nu kan du få et smagfuldt indblik i deres arbejde.
|
|
Vær opmærksom på, at der er tilmeldingsfrist d. 26. juni.
Vi glæder og til at se dig!
|
|
Under Bispeengbuen, den omdiskuterede motortrafikvej mellem Nørrebro og Frederiksberg, ligger URBAN 13: Et kreativt og kulturelt byrum med containere, der fungerer som iværksætterkontorer, madstader, værksteder, gadeidrætsbaner og et kulturhus, der både er koncertsted, biograf, teater og medborgerhus.
|
|
Foto: Maria Kathrine Preisler
|
|
URBAN 13 sætter fokus på mødet mellem mennesker og fællesskab på tværs af forskellige baggrunde. Al deres overskud går til sociale formål i området eller i København – det kan vi lide!
|
|
Som en del af CopenPay-projektet, giver Urban 13 dig nu mulighed for at komme til en gratis koncert i deres spillested GARAGEN d. 14. august på den betingelse, at du samme dag inden koncerten samler skrald på stedet i 30 min. Tilbuddet er kun tilgængeligt ved online booking med promo koden COPENPAY. Jeg elsker at gå til koncerter, så jeg skal helt klart forbi URBAN 13 med en stor skraldepose.
|
|
Kayak Bar er en af mine yndlingsbarer om sommeren. Den ligger lige ned til kanalerne under Knippelsbro i et fredet område fyldt med historisk ikoniske bygninger. Hvis du er den eventyrlystne type, kan du leje en kajak og få en sjov dag på vandet. Men hvis du, ligesom jeg, er mere til afslapning og hygge, kan du slå dig ned på molen og nyde en dejlig frokost eller drink blandt palmetræer og farvede lamper – eksotisk, ikke?
|
|
På Kayak Bar forenes historie, vand og kultur – derfor er det et perfekt samlingssted om sommeren! Der bliver jævnligt arrangeret koncerter, udstillinger og andre fester, hvor alle er velkomne. På Kayak Bar er fællesskab og social ansvarlighed en stor værdi, lige så vel som genbrug og bæredygtighed er i fokus.
|
|
Under CopenPay kan du fra mandag til fredag mellem kl. 9 og 11 få en valgfri gratis kop kaffe ved køb af Kayak Bars morgenmadsplatte til 99 kr., hvis du ankommer på cykel eller med offentlig transport. Jeg skal ned og have mig en hyggelig sommermorgen ved vandet.
|
|
Og pssst! I juli lægger Kayak Bar scene til fire livekoncerter i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival. Vi ses på molen!
|
|
NED I GEAR PÅ HOTEL HORNBÆKHUS
|
|
En af Danmarks bedste badestrande ligger i Hornbæk, ca. 55 km nord fra København. Du kan komme dertil ved at tage den billedskønne togtur langs Kystbanen og derefter et regionaltog fra Helsingør til Hornbæk. Det er et perfekt lille sommer get-away fra byen.
|
|
I den lille kystby finder du også det charmerende røde træhus, Hornbækhus, der siden 1905 har været et strandhotel. CopenPay giver denne sommer 10 % rabat på ophold på Hornbækhus til dem, der kommer med offentlig transport.
|
|
Så hvis du trænger til at komme lidt væk fra byen i mere end blot én dag, kan du overveje dette. Hornbækhus ligger i idylliske og rolige omgivelser og emmer af dansk sommer. Der er 36 værelser, og ikke to er ens, hvilket gør stedet autentisk og unikt. Du kan også deltage i husets mange aktivitetstilbud såsom løbeklub, strikkeklub eller yoga.
|
|
Der er så mange fede aktører, som er en del af CopenPay i år, at det er svært at få plads til dem alle her i Unfolded. Jeg vil lige slå et slag for lidt flere, som jeg tænker at skulle forbi.
|
|
BaneGaarden, der ligger mellem Sydhavnen og Vesterbro, er virkelig også et af Københavns dejligste steder om sommeren, hvis du spørger mig. Under CopenPay kan du samle skrald i området og få et gratis organisk måltid fra en af streetfood-boderne. Tjek også de mange fede events, de holder, såsom musikbanko eller krebsegilde.
|
|
Sommerferie betyder også mere tid, og jeg vil gerne bruge den på at krydse mange af Københavns fede museer af. Jeg har f.eks. aldrig været på Designmuseum Danmark, som i forbindelse med CopenPay giver en gratis kop kaffe på museumscaféen Lille Format på den ene betingelse, at du medbringer dit eget krus.
|
|
Jeg håber, I er blevet inspirerede til at tage ud i byen, ud i sommervejret – CopenPay er i hvert fald en oplagt mulighed for at få en masse gode oplevelser i rygsækken.
|
|
Men husk, at dette blot er mine anbefalinger. På redaktionen er vi lige så interesserede i at høre jeres, så skriv endelig, hvis der er noget, I føler, vi har overset.
|
|
Vi er tilbage i næste måned med meget mere om alt det bedste fra København.
|
|
Andrea, Copenhagen Unfolded
|
|
Copenhagen Unfolded er udgivet af Visit Copenhagen, som hver dag fortæller hele verden om København og de mange oplevelser, der er at hente her. Denne udgave af Copenhagen Unfolded er sat sammen af Kasper Syhler, Christina Daubjerg Newman, Emil Kristensen, Andrea Lundgaard & Emilie Bødker.
|
|
Kender du nogen, der vil være lige så glad for Copenhagen Unfolded, som dig? Giv en ven muligheden for at skrive sig op. Har du fået videresendt det her nyhedsbrev af en ven? Skriv dig op her, så du kan modtage det selv hver måned.
|
|
Send forslag, spørgsmål, forslag til samarbejde eller generel feedback til os her.
|
|
Spar penge på din tur til København. Med et Copenhagen Card får du gratis indgang til byens populæreste attraktioner, gratis transport og du kan medbringe to børn under 12 år. Læs mere her
|
|
|
|
|