Udgave 79. * 29. januar, 2025
|
|
Så er vi tilbage med endnu en inspirationsindsprøjtning til store og små oplevelser i det københavnske februar. Vel mødt!
|
|
Dette nummer af Copenhagen Unfolded er skrevet af Kasper, som er redaktør på VisitCopenhagens digitale kanaler. Kasper elsker cykler, København og surfing - og hans yndlingsfarve er pt. blå.
|
|
Engang imellem, og indrøm det, det gælder nok også for dig, så trækker sofaen og de gode film og bøger måske lidt ekstra i disse kolde måneder. Men der er altså stadig mange spændende ting at opleve denne tid på året. Så træd op af lænestolen og gå ud ad døren med åbne øjne og ører.
|
|
- Kunsten lyser København op
- Fastelavnsbollen er stadig spillevende
- Ramen: Varme til krop og sjæl
- Februars udvalgte
|
|
Hvis du har savnet os og ikke kan få nok af Københavneranbefalinger, så kan du altid tjekke vores Instagram ud eller besøge visitcopenhagen.dk.
|
|
KUNSTEN LYSER KØBENHAVN OP
|
|
Så blev det (næsten) februar, og vi bevæger os mod lysere tider i mere end én forstand. Dagene bliver længere, vi får mere dagslys, men lige så vigtigt er det, at Copenhagen Light Festival er tilbage og lyser byen op med mere end 50 lysinstallationer.
|
|
Årets lysfestival løber af stablen fra d. 31. januar til d. 23. februar. Foruden at opsøge de mange værker på egen hånd, som jeg selv planlægger at gøre, så er der også en række events, man kan deltage i, lige fra guidede ture, kanalrundfarter, lys-løb og silent disco. Billetterne bliver efter sigende revet væk, så skynd dig og se, om der er nogle tilbage her.
|
|
FASTELAVNSBOLLEN ER STADIG SPILLEVENDE
|
|
Fastelavnsbollen er stadig en kæmpe ting i København. Nye konditorier kommer til, der bliver eksperimenteret med smage og æstetikker, der får din kæbe til falde og dit mundvand til at løbe. Hvem har lavet årets bedste fastelavnsbolle? Ja, det er nok et spørgsmål om smag og behag, og den bedste måde at finde ud af det må jo være at smage sig frem.
|
|
Fotos: Maria Kathrine Preisler & Daniel Rasmussen
|
|
Fotos: Maria Kathrine Preisler |
|
Jeg har endnu ikke besluttet mig helt for, hvilke jeg skal prøve i år. Men mit valg er heldigvis blevet lettere af, at vi igen har opdateret vores efterhånden omfattende liste over steder, der langer velsmagende og interessante bud over disken denne spøjse fastelavnssæson, som man kalder det i folkemunde.
|
|
Vi påstår ikke at have alle med, så hvis du synes, vi mangler nogen, så skriv endelig til os og lad os vide, hvad vi har overset.
|
|
RAMEN: VARME TIL KROP OG SJÆL
|
|
Det er råkoldt, du har været ude og jagte fastelavnsboller og lysskulpturer hele dagen, og nu har du brug for noget, der kan varme knoglerne op indefra. Min go-to på sådan en dag er en god portion japansk Shoyo Ramen.
|
|
Foto: Maria Kathrine Preisler
|
|
Som oftest frekventerer jeg Ramen to Biiru på Vesterbro, fordi det praktisk talt er min nabo. Men det er også et stykke tid siden, jeg har besøgt Slurp Ramen Joint i Nansensgade. Slurp stiler efter at servere Skandinaviens bedste ramen. Igen vil jeg helst undgå at være den endelige smagsdommer, men personligt synes jeg, at det er virkelig godt.
|
|
Er du mindre til ramen, men overordnet glad for det asiatiske køkken, så bør du tjekke vores guide her.
|
|
Vi har nævnt det før, men vi laver en podcast, hvor Esben Bjerre tager med herboende 'expats' rundt i København og omegn for at opleve byen fra deres perspektiv. Her er der altså vildt mange gode tips til kultur, mad, oplevelser og meget mere. Find den her. Det er en kæmpe opfordring.
|
|
Og så er der to meget forskellige events i byen, som er værd at tjekke ud, hvis man er til det ene eller det andet eller måske endda begge dele. Fra d. 31. januar til d. 28. februar er der Vinterjazz i hele byen og fra d. 13.-15. februar er der Copenhagen Gaming Week, hvor du kan møde danske spiludviklere, opleve e-sport live og meget, meget mere.
|
|
Jeg er klar til at kaste mig ud i februar, og med udsigter til lyskunst, søde sager og varme nudler, håber jeg, I har det på samme måde 😉
|
|
Men husk, at dette blot er mine anbefalinger. På redaktionen er vi lige så interesserede i at høre jeres, så skriv meget gerne, hvis der er noget, som I føler, vi har overset.
|
|
Vi er tilbage i næste måned med meget mere om alt det bedste fra København.
|
|
Kasper, Copenhagen Unfolded
|
|
Copenhagen Unfolded er udgivet af Visit Copenhagen, som hver dag fortæller hele verden om København og de mange oplevelser, der er at hente her. Denne udgave af Copenhagen Unfolded er sat sammen af Kasper Syhler, Christina Daubjerg Newman, Emil Kristensen og Andrea Lundgaard.
|
|
Kender du nogen, der vil være lige så glad for Copenhagen Unfolded, som dig? Giv en ven muligheden for at skrive sig op. Har du fået videresendt det her nyhedsbrev af en ven? Skriv dig op her, så du kan modtage det selv hver anden uge.
|
|
Send forslag, spørgsmål, forslag til samarbejde eller generel feedback til os her.
|
|
Spar penge på din tur til København. Med et Copenhagen Card får du gratis indgang til byens populæreste attraktioner, gratis transport og du kan medbringe to børn under 12 år. Læs mere her
|
|
|
|
|