Udgave 57. * 9.august, 2023
|
|
På trods af vejret er vi tilbage i med mere sommer indhold til dig og dine venner. Vi er sikre på, at der nok skal komme en lang og lækker sensommer.
|
|
Og så er der sket lidt med hvordan vi ser ud, men heller ikke der skal du frygte. Forandringerne er ikke større end, at det gode gamle indhold, som vi alle er så glade for i store træk forbliver, som det har været hidtil. Vi trængte bare til at friske os selv lidt op. Men nu til denne udgaves indholdsfortegnelse.
|
|
- Kunst på vandet - Harbour Parade
- Københavns musikalske have - Pumpehusets Byhave
- Mad fra landet til Folket i Byen - Grønt Marked
- Fra Have til Mave - Øens Have
- Kortet Over Alle Kort - Copenhagen Card
|
|
Hvis I er klar, så er vi klar til kultur, friske råvarer og masser af god stemning.
|
|
København er omgivet af vand, og året rundt hygger sig på langs havnen, i havnebadene og på de grønne områder ved vandet. En gang om året finder Copenhagen Harbour Parade sted og i år forgår herlighederne mellem den 11.-13. august. Havnen vil være fyldt med kunstinstallationer, levende musik, ballet og andre forestillinger - alt sammen på tømmerflåder, både og andre flydende enheder.
|
|
Arrangementet strækker sig som sagt over tre dage med et tema for hver dag. Den 11. vil være en natparade, den 12. vil være en heldagsbegivenhed og den 13. vil være en børnefestival. De forskellige arrangementer vil finde sted over hele København, og du kan danne dig et overblik i deres program. Alle tre dage er helt gratis!
|
|
Når nu København har så meget vand, havn, kanaler, hvorfor så ikke anvende det til en gang om året at bringe kunsten ind i bybilledet på en lidt anderledes måde? Kunstværkerne er centreret omkring det moderne, tidssvarende og bæredygtige storbyliv og vil ofte dreje sig om moderne dilemmaer med fokus på humor, abstraktion og sensualitet.
|
|
Vi kan ikke vente med at se det hele og udvide vores horisont - helt bogstaveligt!
|
|
KØBENHAVNS MUSIKALSKE HAVE
|
|
Velkommen til Københavns mest musikfyldte byhave! Lige i hjertet af København ligger Pumpehuset, et ikonisk koncertsted, som hver sommer åbner sin have for musikarrangementer, god stemning, lyskæder, lækker mad, kolde drinks og god underholdning.
|
|
Den hyggelige have har en scene, der præsenterer musik fra både nationale og internationale kunstnere som DJ's og bands. Der er ofte temaaftener, f.eks. queer, eurodance og orkesteraftener. Det eneste, du skal gøre, er at læne dig tilbage, slappe af og nyde musikken og stemningen i Byhaven - eller rejse dig op og danse løs.
|
|
Foto: Gonzales Photo/Flemming Bo Jensen
|
|
Selvom der mest er koncerter i Byhaven, har de en lang række andre sjove aktiviteter, såsom karaoke, bingo, sociale middage, loppemarkeder og meget mere. Du kan tjekke deres program her.
|
|
MAD FRA LANDET TIL FOLKET I BYEN
|
|
Grønt Marked er Københavns farmers market, som hver søndag flyttes rundt mellem Refshaleøen, Vesterbro, Nørrebro og Frederiksberg. Producenter fra hele Sjælland, Skåne, Fyn og Bornholm dukker op for at præsentere og sælge lækre specialiteter og råvarer.
|
|
Markedet er, ud over at være et sted, hvor man kan købe produkter med hjem, også et sted, hvor man kan nyde mad og drikke. Der er ofte små foredrag, så man kan lære mere om råvarernes oprindelse og historie, herunder dyrevelfærd og bæredygtighed, så du kan tage derfra med både noget til hovedet og til maven.
|
|
Grønt Marked er gennemsyret af en en fællesskabsfølelese og sammenhold om at at tilvælge de grønne løsninger ved at producere og handle lokalt. Bæredygtig fremtid du ved. Samtidig hjælper du også små virksomheder, der har hjertet på rette sted. Det er en win-win-situation!
|
|
Øens Have, er præcis som navnet indikerer, en have på en ø, nærmere Refshaleøen.
|
|
Haven er en urban farm, hvis vision er at inspirere til en grønnere livsstil og styrke samspillet mellem byen, landbruget og naturen. En af de bedste måder at påvirke folk på er gennem smag og en følelse af forbundethed. Vejen til hjertet går trods alt gennem maven, ikke?
|
|
Menuen er pescatarisk, og alle grønne ingredienser kommer fra haven, mens mælkeprodukter og fisk er med klimavenlig og lokal omtanke. Du kan enten vælge a la carte menuen, eller chef’s choice som består af enten 5 eller 7 retter, så du har mulighed for en bredere smagsoplevelse.
|
|
Vision er at inspirere til en grønnere levevis. Derfor er der hver tirsdag åbnet op for, at frivillige kan få fingrene i alt, hvad der har med urbant landbrug at gøre - såning, plantning, vanding, lugning, høst, kompostering, bygning, maling osv. Her bliver du bedst muligt rustet til at starte din egen lille have/balkongård.
|
|
Alle er velkomne, og du behøver ikke at tilmelde dig. Det eneste, du skal gøre, er at møde op og være med til en fantastisk dag.
|
|
Vi kan hurtigt blive enige om, at der er enormt mange ting at lave i København. Museer, kunstgallerier, parker og arkitektur - København er en by fuld af attraktioner. Nogle gange så mange, at det kan være svært at få et overblik over alle de steder, man gerne vil besøge.
|
|
Copenhagen Card er Københavns officielle bykort, der giver dig adgang til museer og attraktioner i og omkring København samt ubegrænset transport. Hvis du gerne vil besøge så mange attraktioner som muligt og samtidig have mulighed for at at transportere dig rundt og opleve hvad der er nord for København eksempelvis, så er Copenhagen Card bestemt værd at overveje.
|
|
Copenhagen Card er 100% digitalt og fungerer via appen "Copenhagen Card City Guide" til både iOS og Android. Appen indeholder alt hvad du har brug for at vide om byens 80+ bedste attraktioner.
|
|
Kortet kan købes direkte i appen eller på Copenhagencard.com hvor du også kan læse mere om kortet og finde den løsning, der passer bedst til dig.
|
|
Så lad os da komme ud og få en ordentlig en på opleveren.
|
|
Endnu en gang kom vi i mål, og vi håber selvfølgelig, at det vi havde udvalgt i denne uge er noget, som I kan bruge, når I skal ud og jagte nye oplevelser.
|
|
Og så fik vi også trukket i nye klæder. Lidt friske nye nuancer og skrifttype. Lad os høre hvad I synes både om det ene og det andet. Vi har altid ørene åbne for gode forslag og input.
|
|
Vi læses ved i slutningen af august, hvor næste udgave af Editor's Choice for september vil lande i din indbakke.
|
|
Redaktionen, Copenhagen Unfolded
|
|
Copenhagen Unfolded er udgivet af Visit Copenhagen, som hver dag fortæller hele verden om København og de mange oplevelser, der er at hente her. Denne udgave af Copenhagen Unfolded er sat sammen af Kasper Syhler, Julie Horn, Christina Daubjerg Newman og Andrea Sonne.
|
|
Kender du nogen, der vil være lige så glad for Copenhagen Unfolded, som dig? Giv en ven muligheden for at skrive sig op. Har du fået videresendt det her nyhedsbrev af en ven? Skriv dig op her, så du kan modtage det selv hver anden uge.
|
|
Spar penge på din tur til København. Med et Copenhagen Card får du gratis indgang til byens populæreste attraktioner, gratis transport og du kan medbringe to børn under 12 år. Læs mere.
|
|
Priser fra kun 459 kr. for 24 timer
|
|
|
|
|