Udgave 60 * 27. september, 2023
|
|
Så er vi tilbage med 5 anbefalinger til, hvad du bare ikke må gå glip af i oktober. Sædvanen tro skal vi godt rundt i hjørnerne og have input til alle sanser.
|
|
Denne måneds anbefalinger kommer fra Kasper, som blandt andet er redaktør på Copenhagen Unfolded og visitcopenhagen.dk. Kasper er Vesterbroer og elsker at drive rundt i kvarteret og indsnuse både det nye og det gamle, men i dag skal vi både være de hjemmevante rammer og helt ud af byen.
|
|
Nogle gange (hver morgen) er det helt rigtige at starte med en god kop kaffe. Og det samme gælder for den her udgave af oktobers Editor’s Choice. Orsa er for ikke alt for længe siden åbnet på Vesterbrogade, og der ligger den godt. I septembers sensommer-stråler har jeg bemærket, både på vej til og fra arbejde, at den har været godt besøgt.
|
|
Det er der sandsynligvis en rigtig god grund til. Kaffebønnerne leveres af de dygtige folk fra Prolog, så allerede der er der skabt basis for gode oplevelser. Men det stopper ikke der. Folkene bag kaffemaskinerne skulle efter sigende kunne deres kram, og det skal jeg så forbi for at opleve på egne smagsløg.
|
|
JAPANSKE VIBES I CARLSBERGBYEN
|
|
Der er ingen grund til at løbe fra, at jeg render rundt med en lettere fascination af det japanske, og det gælder også maden. Er du til Izakaya som jeg, er Kona i Carlsbergbyen et besøg værd. Japanske småretter, cocktails, god stemning og mindelser om besøg i the land of the rising sun.
|
|
Foto: Mathias Milton Bilfeldt
|
|
Er du mere til ramen, så holder Slurp Ramen til i underetagen. Her er lyst, lækkert og med garanti mere roligt end Osakas Dotonbori område. Her er der ro på til, at lade smagsløgene gøre det meste af arbejdet. Måske bliver jeg nødt til at tage forbi to gange: En gang for Izakaya og en gang for ramen.
|
|
DEN STORE ARKITEKTUR-TOUR
|
|
Der findes i min verden ikke nogen bedre måde at komme rundt i København end på to hjul, altså cykel. Jeg er så glad for at cykle rundt i byen, at jeg har tre forskellige cykler at gøre det på. Oplevelsen er forskellig på hver af dem.
|
|
Foto: @trashhand & Daniel Rasmussen
|
|
På en forhåbentlig crisp efterårsdag vil jeg hoppe på en af dem og tage den helt store BIG arkitektur-tour. Der er nok at tage fat på: Det almene boligbyggeri ved Dortheavej, Urban Rigger ude på Refshaleøen, CopenHill, Bjerget, 8-Tallet og alt det andet. Man kan sige meget, men at Bjarke Ingels har sat sit fingeraftryk på København er ikke til diskussion.
|
|
På en anden forhåbentlig crisp efterårsdag hopper jeg på en S-togslinje C mod Klampenborg. Ja, vi skal selvfølgelig en tur i Dyrehaven. En efterårsklassiker hvis der nogensinde har været en. Jeg kommer nok ikke til at slentre rundt deroppe helt alene, for der plejer at være andre, der får samme idé, men pilen peger på hygge, når københavnerne hilser på hinanden på skovstierne.
|
|
Du kan selvfølgelig også tage op og heppe på de modige løbere i det traditionsrige Eremitageløb. Der er altid god stemning, når de omtrent 21.000 løbeskosbeklædte motionister giver sig i kast med de 13 km i det grønne. Mindre god stemning kan der være, når kronhjortene begynder at slås. Det er imponerende, men hold dig nu på afstand.
|
|
GIGANTISKE BEMALEDE TERMITBOER
|
|
Og på falderebet skal jeg have et skud kunst. På GL STRAND har de i øjeblikket en udstilling af Tobias Rehberger, som jeg gerne vil opleve. Through the back side of my eyes hedder den. Jeg kan altid godt lide at komme i kunsthallen, og pressebilledet herunder talte direkte til mig. Det rum vil jeg bare gerne opleve at stå i.
|
|
Jeg skal på ingen måde prøve at gøre mig kyndig på denne Rehbergers kunst, men jeg fornemmer humor og en umiddelbarhed, som jeg ofte godt kan lide i mødet med kunst. Og så håber jeg, at jeg finder et dybere lag undervejs. Vi får se, om jeg er klog nok, ellers må jeg tage et smugkig i programmet.
|
|
Efteråret er her, (måske) også kendt som lille-vinter, men vi skal ikke i hi. vi skal bare lave nogle andre ting end at hoppe i havnen og nippe udendørs hvidvin. Lad os gå sammen ind i det med åbne arme og lys i sindet.
|
|
Husk at det her bare er mine anbefalinger. På redaktionen er vi lige så interesseret i at høre jeres, så skriv meget gerne, hvis der er noget, som I føler, at vi har overset.
|
|
Vi er snart tilbage med meget mere om alt det bedste fra København.
|
|
Kasper, Copenhagen Unfolded
|
|
Copenhagen Unfolded er udgivet af Visit Copenhagen, som hver dag fortæller hele verden om København og de mange oplevelser, der er at hente her. Denne udgave af Copenhagen Unfolded er sat sammen af Kasper Syhler, Julie Horn og Christina Daubjerg Newman.
|
|
Kender du nogen, der vil være lige så glad for Copenhagen Unfolded, som dig? Giv en ven muligheden for at skrive sig op. Har du fået videresendt det her nyhedsbrev af en ven? Skriv dig op her, så du kan modtage det selv hver anden uge.
|
|
Send forslag, spørgsmål, forslag til samarbejde eller generel feedback til info@visitcopenhagen.com.
|
|
Spar penge på din tur til København. Med et Copenhagen Card får du gratis indgang til byens populæreste attraktioner, gratis transport og du kan medbringe to børn under 12 år. Læs mere.
|
|
Priser fra kun 459 kr. for 24 timer
|
|
|
|
|