Udgave 41. * 21. september, 2022
|
|
Så er vi tilbage med 5 anbefalinger til, hvad man bare ikke må gå glip af i oktober måned. Der er noget for de madglade, de arkitekturinteresserede, og dem, som engang imellem kan trænge til en sjus!
|
|
Denne måneds anbefalinger kommer fra Kasper, som blandt andet er redaktør på Copenhagen Unfolded og visitcopenhagen.dk. Kasper er Vesterbroer og elsker at cruise rundt i kvarteret og indsnuse både det nye og det gamle. Men som sædvanligt kommer vi her lidt rundt i den københavnske geografi.
|
|
Alle snakker om det: Kulden og mørket er på vej, men lad os nu lige tage et øjeblik og nyde, at vi har hinanden, og at København er fuld af fantastiske tilbud. Her er fem ting, som jeg i hvert fald ikke vil snyde mig selv for i løbet af oktober. Skål!
|
|
PLANTEMAD PÅ BAKA D' BUSK
|
|
Ting, der som regel står øverst på mine to do-lister, er noget med restaurantbesøg. I øjeblikket er Baka d’ Busk på Rantzausgade så i toppen af den liste. Baka d’ Busk er en plantebaseret bistro, hvor menuen er skiftende, og det er sæsonens lokale råvarer, der er afgørende for, hvad der havner på tallerkenen.
|
|
Til gengæld er der, uanset hvad sæsonen byder på, nøje tænkt over tilberedning, smag og præsentation. Devisen er,at du kan meget mere med grøntsager end kød i forhold til smag, tekstur og så videre. Jeg synes, at det lyder nice!
|
|
Foto: Marc Skafte-Vaabengaard
|
|
Udover god vegetarisk mad, så bliver der serveret til alle sanser. Der er ung kunst på væggene, tallerknerne bliver udvalgt til den enkelte gæst, og der er vodka shots til forretten. Sign me up!
|
|
Mandag d. 3. oktober markerer Dansk Arkitektur Center (i BLOX) i samarbejde med Københavns Kommune, at der er under 100 dage til at København skal være World Capital of Architecture i hele 2023. Hvad det handler om, kan du læse meget mere om her.
|
|
Kl. 17 i DAC skal der snakkes om byens sjæl. Martin Kongstad giver sit bud på, hvor byens sjæl ligger. Om det er i murstenene, hos de folk, der bevæger sig omkring bygningerne, eller måske de akkumulerede oplevelser, som folk har haft bestemte steder i byen. Måske noget helt andet. Jeg glæder mig i hvert fald til at få nogle bud på det.
|
|
Jeg skal ikke kunne sige, om man kan se eller mærke byens sjæl fra toppen af Mærsk Tårnet på Blegdamsvej, men udsigten er i hvert fald god. Skal vi blive et øjeblik ved det med arkitekturen, så er der god mulighed at spotte både nye og gamle varemærker i den københavnske skyline.
|
|
Mærsk Tårnet er en del af Københavns Universitet, og det huser dele af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Bygningen er 75 meter højt, og alle kan komme op og nyde et fantastisk vue ud over byen.
|
|
En anden ting, som jeg, sammen med min super fodboldinteresserede søn, skal have taget et kig på, er FIFA World Cup Trofæet, det som Maradona kyssede i '86. Trofæet er på verdensturné før, det kontroversielle VM i Qatar afvikles i november og december. Skal det ses og opleves på dansk grund, så er det i Parken den 29. september, det sker.
|
|
Det koster ikke noget at komme ind og lure på trofæet, som det danske herrelandshold skal kæmpe om til vinter, men du har mulighed for at give en donation til Røde Kors. Der opfordres også til at man få booket sig en tid, så der ikke går alt for meget kø i den. Det kan man gøre her.
|
|
Mørket falder tidligere og tidligere og fra at have siddet udendørs på Enghave Plads og nydt en kold øl eller noget i den stil, så trækker jeg altså nu indendørs. Nede i mørket, omgivet af teakpaneler, vintagelamper og bløde læderstole, vil jeg læne mig tilbage, lægge benene over kors og nippe til en vellavet cocktail.
|
|
CocktailbarenDuck and Cover på Dannebrogsgade på Vesterbro er en af mine favoritter (og lidt en hidden gem), og det er længe siden, at jeg har været der sidst. Så det er helt klart et gensyn, som jeg glæder mig rigtig meget til.
|
|
Sådan kommer min oktober blandt andet til at se ud. Personligt kunne jeg godt bruge et par måneder mere af noget lækker lun sen-sensommer, men når nu der er lidt svært at ændre på vejret, så vælger jeg at omfavne årstiden, som den er 😉
|
|
Husk, at dette blot er mine anbefalinger. På redaktionen er vi lige så interesseret i at høre jeres, så skriv meget gerne, hvis der er noget, som I føler, at vi har overset. Vi glæder os til at høre fra dig.
|
|
Vi er tilbage om to uger med meget mere om alt det bedste fra København.
|
|
Kasper, Copenhagen Unfolded
|
|
Copenhagen Unfolded er udgivet af VisitCopenhagen, som hver dag fortæller hele verden om København og de oplevelser, der er at hente her. Med Copenhagen Unfolded, vil vi gerne dele vores københavneroplevelser med både gæster og lokale.
|
|
Denne udgave af Copenhagen Unfolded er sat sammen af Kasper Syhler, Frederik Ibsing og Andrea Sonne.
|
|
Kender du nogen, der vil være lige så glad for Copenhagen Unfolded, som dig? Giv en ven muligheden for at skrive sig op.
|
|
Har du fået videresendt det her nyhedsbrev af en ven? Skriv dig op her, så du kan modtage det selv hver anden uge.
|
|
Send forslag, spørgsmål, forslag til samarbejde eller generel feedback til redaktion@woco.dk
|
|
Priser fra kun 439 kr. for 24 timer.
|
|
|
|
|