Udgave 47. * 14. december, 2022
|
|
Året nærmer sig sin afslutning, og vi benytter lejligheden til både at kigge lidt frem og lidt tilbage på året, der gik.
|
|
Hvad husker vi? Hvad har brændt sig fast, og hvad glæder vi os til. I den første kategori var der vist noget med et cykelløb, noget med nogle restauranter, der igen var virkelig gode, og en regent med et jubilæum.
|
|
Og til næste år kommer arkitekturen til at fylde en del, og selvfølgelig er bæredygtighed også på radaren.
|
|
- Verdens største cykelløb i København
- Bæredygtig København – Øens have
- Et gastronomisk år for København
- Dronningens 50 års jubilæum
- World Capital of Architecture
- Copenhagen Light Festival
|
|
Der er selvfølgelig tusinde andre ting, som vi også kunne tage fat i, men vi holder det skarpt og Copenhagen Unfolded-agtigt, som vi plejer!
|
|
Lad os kaste os ud i det.
|
|
VERDENS STØRSTE CYKELLØB I KØBENHAVN
|
|
Hvis vi tager et kig tilbage på året, der gik, så er der et event, som især stikker ud. Tour de France starten i København var helt klart højdepunktet i byen i år. Noget, som de fleste plejede at se på deres fjernsyn, var pludseligt lige uden for døren.
|
|
Københavnerne mødte virkelig også talstærkt op både til holdpræsentationen nogle dage før starten, hvor vi fik sendt vores danske ryttere godt afsted, men også til selve enkeltstarten i de københavnske gader. Selv ikke et regnvejr, der varede hele dagen, kunne holde folk fra at heppe på sidelinjen.
|
|
Danmark viste sig heldigvis fra sin lidt mere sommerlige side de efterfølgende dage, da Touren fortsatte igennem landet, hvor stemningen i København blev en forsmag på, hvad rytterne og verden oplevede i resten af Danmark.
|
|
Resten af Touren blev også en stor succes set med danske øjne. Jonas Vingegaard endte med at stå på toppen af podiet i Paris, og den bedrift skulle selvfølgelig også fejres i København.
|
|
Vingegaard blev fejret i stor stil på balkonen på Københavns Rådhus, hvor Rådhuspladsen var proppet med mennesker, som hyldede både Jonas Vingegaard og de øvrige danske ryttere på bedste danske manér.
|
|
BÆREDYGTIG KØBENHAVN – ØENS HAVE
|
|
Noget, som vi håber, at vi kommer til at se mere til i det kommende år i København, er urban gardening. Lad os få naturen ind i byen og dyrke nogle lokale råvarer.
|
|
Den tanke er vi heldigvis ikke alene om. Tag nu krafterne bag Øens Have på Refshaleøen. Ejerne af drivhusrestauranten GroSpiseri og tagfarmen ØsterGro har forvandlet grunden, der tidligere husede kantinen for virksomheden B&W, til et livligt og organisk bylandbrug samt skabt de perfekte rammer for uforglemmelige oplevelser.
|
|
Foto: William Himmelstrup
|
|
Vision for Øens Have er at skabe en grøn oase midt i en betonjungle, hvor der er plads til både at dyrke økologiske grøntsager og flora og vise, at man sagtens kan omfavne dyreriget og skabe fantastiske levemuligheder for fugle, insekter og andre mikroorganismer, selvom man bor inde i byen.
|
|
Tagfarmen ØsterGro, som er indbegrebet af urban gardening, glæder vi os også til at besøge endnu mere i 2023! Vi holder meget af at mærke farmens helt særlige atmosfære, på toppen af den gamle bygning, og ser frem til at spise lækker, økologisk middag ved langbordet i GroSpiseris hyggelige drivhus.
|
|
ET GASTRONOMISK ÅR FOR KØBENHAVN
|
|
De københavnske Michelin restauranter er dog ikke helt billige, og ventetiden er... Ja, du når det i hvert fald ikke i år. Guide Michelin laver dog også en anden liste med restauranter, der laver kvalitetsmad til overkommelige priser. De kalder den Bib Gourmand.
|
|
Foto: Daniel Rasmussen og VisitCopenhagen
|
|
Du er i hvert fald garanteret virkelig god mad, der ikke kommer til at tømme din bankkonto fuldstændig, og du skal nok også kunne få et bord indenfor for en rimelig tid.
|
|
DRONNINGENS 50 ÅRS JUBILÆUM
|
|
2022 var også året, hvor vores allesammens Dronning Magrethe kunne fejre sine 50 år siddende på tronen. En fejring, der først blev rykket på grund af corona i januar og senere af den britiske Dronnings død i september. Men hun kunne til sidst, den 12. november, endelig blive hyldet af hele Danmark smilende fra Rådhusets balkon.
|
|
Hvis du heller ikke kan få nok af Dronningen, kan du også stadig nå at opleve den klassiske juleballet Nøddeknækkeren i Tivolis koncertsal. Her har Dronning Magrethe nemlig stået i spidsen for forestillingens scenografi og kostumer. Balletten spiller frem til den 23. december.
|
|
Foto: Marc Skafte-Vaabengaard og Daniel Rasmussen
|
|
Foto: Marc Skafte-Vaabengaard |
|
Og kan du stadig ikke få nok af det danske kongehus, og kunne du godt tænke dig, at få en fornemmelse af, hvordan det mon er at være født med blåt blod, kan du følge vores guide: Tilbring en dag som en moderne kongelig i København. Den tager dig igennem den kongelige rute i København, lige fra de historiske bygninger og forbi de Kongelige Hofleverandører, så du kan tage den royale stemning med dig hjem.
|
|
WORLD CAPITAL OF ARCHITECTURE
|
|
Foruden at vinke farvel til 2022 byder vi også velkommen til 2023, som bliver et helt særligt år for København og dets arkitektur. For København blev i år nemlig udnævnt som UNESCO-UIA’s World Capital of Architecture, som UNESCO-UIA tildeler den by, der er vært for den internationale arkitektforening UIA’s verdenskongres.
|
|
Det er en titel, København er blevet tildelt på baggrund af vores bæredygtige og urbane løsninger med mennesket for øje, samt vores høje klimaambitioner, når der bygges i byen.
|
|
World Capital of Architecture starter officielt den 17. januar med et event på Rådhuset og fortsætter herefter hele året med forskellige, spændende events rundt omkring i byen. Men vil du allerede nu i gang med at hylde og beundre den Københavnske arkitektur, så har vi selvfølgelig samlet et overblik over 20 arkitektoniske perler i København, som du selv kan gå på opdagelse i.
|
|
COPENHAGEN LIGHT FESTIVAL
|
|
En lysende begivenhed, som vi heller ikke snød os selv for i 2022, var Copenhagen Light Festival. Copenhagen Light Festival er en årlig tilbagevendende begivenhed, der udnytter de mørke aftener i februar til at lyse byens bygninger, kanaler og arealer op med unikke lysinstallationer skabt af lyskunstnere og designere.
|
|
Foto: Marc Skafte-Vaabengaard
|
|
Vi glæder os allerede til den 4.-27. februar, hvor festivalen finder sted igen, og vi kan begive os ud på en af de flotteste (og måske koldeste) gåture på året.
|
|
Det er altid med stor spænding og forventning, at vi går ind i et nyt år. Hvad skal der ske? Vi er nysgerrige som børn, der lurer på pakkerne under træet.
|
|
Men én ting er sikkert, og det er, at København aldrig skuffer. Der sker altid noget nyt og overraskende, som får os til genforelske os i byen igen og igen.
|
|
Under alle omstændigheder glæder vi os til at opleve og dele det hele med jer. Tak for i år og tak for, at I læser med 😉
|
|
Vi er tilbage næste år med mere af alt det bedste fra København.
|
|
Kasper, Frederik, Clara og Julie Copenhagen Unfolded
|
|
Copenhagen Unfolded er udgivet af VisitCopenhagen, som hver dag fortæller hele verden om København og de oplevelser, der er at hente her. Med Copenhagen Unfolded, vil vi gerne dele vores københavneroplevelser med både gæster og lokale.
|
|
Denne udgave af Copenhagen Unfolded er sat sammen af Kasper Syhler, Frederik Ibsing, Clara Fuglsang Søgaard, Julie Horn og Andrea Sonne.
|
|
Kender du nogen, der vil være lige så glad for Copenhagen Unfolded, som dig? Giv en ven muligheden for at skrive sig op.
|
|
Har du fået videresendt det her nyhedsbrev af en ven? Skriv dig op her, så du kan modtage det selv hver anden uge.
|
|
Send forslag, spørgsmål, forslag til samarbejde eller generel feedback til redaktion@woco.dk
|
|
Priser fra kun 439 kr. for 24 timer.
|
|
|
|
|