Udgave 47. * 30. november, 2022
|
|
Kan du høre det? Det kommer nærmere og nærmere. Er det..? Ja, det er… Det er bjældeklang. Det fortæller os, at vi skal lave et ordentligt julenummer af Copenhagen Unfolded – og her er det.
|
|
Vi ved alle, hvad julen handler om. Det behøver vi ikke at belære nogen om, men vi vil dog gerne tilbyde vores perspektiv på, hvad der gør jul i København unikt. Om det så er et stort Santa Lucia optog med kajakker i Københavns kanaler, mængden af brygget juleøl eller om det er de specielle juledelikatesser, som du finder rundt på restauranterne i København.
|
|
- Varmt og rart eller koldt og forfriskende?
- Traditionel dansk frokost
- Byens bedste juleøl
- Mød en københavner - Gustavo Cordes
- Ideer til hjemmelavede gaver og genbrugsshopping
- Eventyrlige slotte
|
|
Så lad os komme afsted, alle de skønne juleoplevelser ligger bare og venter på dig.
|
|
VARMT OG RART ELLER KOLDT OG FORFRISKENDE?
|
|
December er perfekt til at hoppe i det iskolde havnevand. Det er godt for både krop og sind. Du kan tjekke vores guide til vinterbadning i København ud, så du også kan finde ud af hvilke steder, der har en sauna, som du hurtigt kan hoppe ind i efter det kolde dyk.
|
|
Hvis du allerede ved, at det ikke lige er din ting, at bade i iskoldt vand, hvorfor så ikke prøve noget, der ligger i den helt anden ende af skalaen? Hvad med at nyde livet i en dejlig varm spa, mens den kolde, mørke vinter raser udenfor. København har virkelig nogle fantastiske spaer som Aire Ancient Baths med sin romerske atmosfære nedenunder Carlsberg Byen. Så tjek endelig vores wellness guide ud.
|
|
Foto: Marc Skafte-Vaabengaard
|
|
Og så ville det jo heller ikke være jul uden en god gammeldags udendørs skøjtebane. Broens Skøjtebane ved Broens Gadekøkken er perfekt, hvis du har lyst til at kombinere skøjtning med god mad eller varm chokolade.
|
|
TRADITIONEL DANSK FROKOST
|
|
Juletiden er højsæson for traditionel dansk mad, og der findes næsten ikke noget, som er mere traditionelt end smørrebrød.
|
|
Her har den gastronomiske scene i København i den grad også sørget for at holde traditionen i live med deres mange nyfortolkninger af smørrebrød, der ændrer sig efter sæsonen og gør oplevelsen endnu bedre.
|
|
Men hvor er det bedst at få det serveret? København er fyldt med fremragende smørrebrødsrestauranter, som Aamanns, der laver Michelin anbefalet smørrebrød. Du kan også prøve en af klassikerne som den 150 år gamle Christianshavn Færgecafé.
|
|
Når det bliver juletid, bliver det også juleølstid. Og den famøse øl nyder vi, som bekendt, rigtig gerne en eller to af i løbet julen. Lad os derfor tage et kig på nogle af de mindre bryggerier rundt omkring i København og kigge på, hvor du kan smage alle disse fantastiske juleøl.
|
|
Nørrebro Bryghus var engang et lille bryggeri, der på mange måder var en del af starten på den sprudlende ølkultur i København i begyndelsen af årtusindeskiftet. Efterfølgende har de vokset sig store og stærke og er nu en stor del af Københavns bryggeriscene. Nørrebro Bryghus brygger selvfølgelig også juleøl, som du blandt andet kan smage i deres restaurant.
|
|
Dia’legd er også et fantastisk sted at drikke en juleøl, og er en bar med en meget specifik niche. Stedet sælger nemlig kun fynskproducerede øl med et helt særligt fokus på bryggeriet Refsvindige, som laver den berømte ”bedste øl i Danmark” anno 1997, Ale no. 16.
|
|
Hvis du vil have en lidt anderledes men også meget traditionel juleølsoplevelse, så burde du svinge forbi Jernbanecaféen på Vesterbro. De brygger godt nok ikke deres egen øl, men hvad de mangler på hjemmebrygsdelen, gør de op for med deres hyggelige atmosfære og ekstraordinære julepynt.
|
|
GUSTAVO CORDES - KAYAK BAR
|
|
I denne måneds Mød en Københavner er vi taget til Kayak Bar for at tale med Gustavo Cordes. Gustavo er født i Argentina, men kommer fra en dansk og tysk familie, hvorfor han bor her i København.
|
|
Gustavo er en del af den gruppe, der planlægger det årlige Santa Lucia optog i Københavns kanaler, hvor kajakker bliver klædt i lys og juleoutfits og efterfølgende sejler gennem kanalerne sammen.
|
|
Foto: Gustavo Cordes og Marc Skafte-Vaabengaard
|
|
Hvordan startede Santa Lucia optoget i kanalerne?
|
|
Vi startede det tilbage dengang Kayak Bar lå ved Langebro I 2006 eller 2007, for at skabe noget larm. Efter et par år blev vi en smule overvældet af Santa Lucia optoget, det var blevet meget større, end vi havde troet, at det ville blive. Drengene fra Kajakhotellet begyndte at dukke op til optoget. Jeg tror, at alle mennesker i København med en kajak begyndte at dukke op til optoget. Normalt er vi 400-800 kajakker, der bader kanalen i lys og klæder os ud som julemanden. Personligt for mig, så har Santa Lucia et skønt budskab, og derfor har vi de sidste år gjort så meget for at sprede ordet.
|
|
Hvad kan du forvente, ved at se optoget i kanalerne?
|
|
Du kan virkelig fornemme denne her fællesskabsstemning. Det er noget, som du nærmest kan røre. Vi synger sammen, vi hjælper hinanden, og hvis der sker noget i vandet, så er vi der. Det er den slags følelse, som du vil opleve, hvis du kommer til Santa Lucia – en del af et fællesskab. Santa Lucia var på en måde født til at vise lyset til folk i de mørke tider.
|
|
Ifølge dig, hvad må man så ikke gå glip af, hvis man besøger København i julen?
|
|
Altså Santa Lucia optoget selvfølgelig, men jeg vil også sige, at man burde gå fra bar til bar og prøve de forskellige Gløgg, der findes både rød, rosé, hvid - alle mulige slags gløgg. Det er fantastisk, og jeg elsker det. Lidt en kliché men Tivoli i julen er så smuk. Og julemarkederne ville jeg sige.
|
|
Hvordan ville du beskrive den perfekte dag her i København?
|
|
Den perfekte dag for mig er i sommermånederne. Tag ned til Kayak Bar, når der ikke er et øje, det er en solrig dag selvfølgelig, hvor vandet er krystalklart og stille, tage en båd eller kajak eller bare noget der flyder. Så tage forbi en kaffebar og snuppe en kop kaffe med. Sådan en times tid for mig selv på kanalerne og så komme tilbage og begynde arbejdet. Det er en perfekt måde at starte dagen for mig.
|
|
Har du en skjult københavner-perle, som du vil dele med os?
|
|
Altså jeg elsker jo kaffe, som jeg fortalte dig. Jeg ved ikke om det er en skjult perle, men én af de kaffebarer som vi har her, er CUB Coffee Bar - god kaffe, de ved hvad de laver. En anden skjult perle er et sted kaldt Taste tæt på Marmorkirken. Det er et gammelt fransk konditori. Efter min mening kan du finde en af de bedste kager i Danmark her. Jeg begyndte at besøge det for 20 år siden, så det er ikke et nyt sted, men det er stadig en skjult perle. Jeg tror at det var det første sted, der startede med at lave macarons i København.
|
|
IDEER TIL HJEMMELAVEDE GAVER OG GENBRUGSSHOPPING
|
|
December er også lig med juleshopping. Og hvis du er på udkig efter en unik gave til dine kære, eller hvis du bare gerne vil være kendt som den bedste gavegiver i din familie, så har vi en idé, som vi gerne vil dele med dig. Prøv at tjekke et af de kreative værksteder i København ud.
|
|
Besøg Creative Space og mal din egen keramik og skab en enestående gave, kreer dine egne smykker hos Smykbar eller hop med på den Københavnske strikkebølge og tag forbi Woolstock for at begynde dit nye strikkeprojekt.
|
|
Bare rolig, hvis du ikke er i et gør-det-selv humør, så er der selvfølgelig også andre gode og bæredygtige måder at finde helt særlige gaver. For eksempel i genbrugsbutikkerne. Træd indenfor hos BauBau på Nørrebro og gå på opdagelse i det omhyggeligt udvalgt herretøj eller besøg Edison & Co på Vesterbro, som, udover at sælge cool og skæve genbrugslamper, også sælger bæredygtigt lysdesign skabt af ejeren selv. Hvis du er på udkig efter mere inspiration til, hvor du skal gå på genbrugsshopping, kan du altid tjekke vores liste med anbefalinger ud.
|
|
I løbet af december er det som om, at de kongelige slotte i København bliver endnu mere magiske. Den mørke himmel med julelysene omfavner de store bygninger og skaber en helt særlig form for ro. Denne atmosfære vil garantere dig at komme i ægte julestemning.
|
|
Du kan starte med at slentre gennem smukke Kongens Have for at nå Rosenborg Slot, hvor du samtidig også kan få et glimt af De Danske Kronjuveler. Gå igennem de (forhåbentlige) oplyste gader i indre by og smut forbi Christiansborg Slot og oplev deres smukke sale.
|
|
Foto: Thomas Høyrup Christensen
|
|
Hvis du har lyst til en tur op nordpå, kan du besøge det historiske og enestående Kronborg Slot. Mens du nu allerede er her, kan du lige så godt blive og besøge deres julemarked, i weekenden d. 3. og 4. december, og nyd den skønne duft og smag af friskbagte æbleskiver eller oplev Helsingør by.
|
|
Forestil dig bare slottene dækket til af nyfalden hvid sne – det bliver ikke mere magisk end dette!
|
|
Okay så vi håber, at du er klar på julen nu. Der er i hvert fald masser at dykke ned i, hvis du har lyst til at gå lidt væk fra den slagne vej og opsøge de mere unikke tilbud, som København også har.
|
|
Der er selvfølgelig meget mere at udforske, men det her skulle gerne få dig godt i gang. Men tjek endelig vores hjemmeside ud for at finde endnu mere juleinspiration.
|
|
I næste måned er vi tilbage med endnu mere inspiration og indblik i alt det, som København har at byde på.
|
|
Kasper, Frederik & Clara, Copenhagen Unfolded
|
|
Copenhagen Unfolded er udgivet af VisitCopenhagen, som hver dag fortæller hele verden om København og de oplevelser, der er at hente her. Med Copenhagen Unfolded, vil vi gerne dele vores københavneroplevelser med både gæster og lokale.
|
|
Denne udgave af Copenhagen Unfolded er sat sammen af Kasper Syhler, Frederik Ibsing, Clara Fuglsang Søgaard og Andrea Sonne.
|
|
Kender du nogen, der vil være lige så glad for Copenhagen Unfolded, som dig? Giv en ven muligheden for at skrive sig op.
|
|
Har du fået videresendt det her nyhedsbrev af en ven? Skriv dig op her, så du kan modtage det selv hver anden uge.
|
|
Send forslag, spørgsmål, forslag til samarbejde eller generel feedback til redaktion@woco.dk
|
|
Priser fra kun 439 kr. for 24 timer.
|
|
|
|
|