Udgave 78. * 14. januar, 2025
|
|
I får lige et ekstra nyhedsbrev ud over det sædvanlige, og det er der en særlig grund til. I seneste nyhedsbrev skrev Christina om sine overvejelser om at prøve vinterbadningens glæder af. Og har man ikke prøvet det før, så er der altså lige en tærskel, man skal over, for at sænke sit legeme ned i vand, hvis temperatur er meget tættere på frysepunktet end på morgenbruseren.
|
|
Vi har opsnappet, at der i løbet af januar og februar bliver afholdt en række gratis vinterbadningsarrangementer, hvor man kan prøve kræfter med den populære aktivitet i trygge og guidede rammer - det syntes vi, I skulle vide.
|
|
Fire hoteller afholder hver onsdag kl. 16.00-18.00 fra 15. januar til 5. februar guidede vinterbadningsarrangementer. Det er både for deres egne hotelgæster og alle andre, der ellers måtte have interesse.
|
|
Du møder bare op med badetøj, håndklæde, tøfler, hue, vanter og hvad der ellers kan være rart at have ved hånden. Der vil være mulighed for omklædning på stedet, og erfarne vinterbadere vil være til stede til at guide og bakke op. Bagefter vil der blive serveret lidt varmt at drikke, så du rigtigt kan nyde endorfinsuset efter turen i det iskolde vand.
|
|
Der er ingen tilmelding. Du møder bare op, og så er der sørget for det hele.
|
|
For flere detaljer, kan du holde øje med de individuelle hotellers sociale medier - du finder links ovenfor.
|
|
Kasper, Copenhagen Unfolded
|
|
Copenhagen Unfolded er udgivet af Visit Copenhagen, som hver dag fortæller hele verden om København og de mange oplevelser, der er at hente her. Denne udgave af Copenhagen Unfolded er sat sammen af Kasper Syhler, Christina Daubjerg Newman, Emil Kristensen og Andrea Lundgaard.
|
|
Kender du nogen, der vil være lige så glad for Copenhagen Unfolded, som dig? Giv en ven muligheden for at skrive sig op. Har du fået videresendt det her nyhedsbrev af en ven? Skriv dig op her, så du kan modtage det selv hver anden uge.
|
|
Send forslag, spørgsmål, forslag til samarbejde eller generel feedback til os her.
|
|
Spar penge på din tur til København. Med et Copenhagen Card får du gratis indgang til byens populæreste attraktioner, gratis transport og du kan medbringe to børn under 12 år. Læs mere her
|
|
|
|
|