Udgave 31. * 4. maj, 2022
|
|
Copenhagen Beer Week står for døren og denne udgave af Copenhagen Unfolded står kommer derfor imod dig i øllets tegn. Vi kigger nærmere på øl-festivalens program, den københavnske ølkultur og hvor i byen du altid finder en ølfest.
|
|
Kvajebajer, morgenbajer, reparationsbajer, flyttebajer, høkerbajer. Og vi kunne blive ved. Kært barn har mange navne, og som du nok har gættet skal det i dag handle om bajere i alle afskygninger. Nedtællingen er i gang og onsdag den 11. maj skydes Beer Weeks ølfestligheder endelig i gang. Frem til den 21. maj er København spækket med aktiviteter, oplevelser og arrangementer, der sætter den innovative danske ølkultur i centrum. Skål!
|
|
- Copenhagen Beer Week - Hvad er det?
- Konkurrence - vind og smag
- Beer Week - et kig i programmet
- Slowburn - Københavnsk craft beer
- Mød en københavner - Amalie Knage
- Killer Kebab - går godt til øl
- Ølfest året rundt på Fermentoren
|
|
Forhåbentlig har du fået en solid morgenmad til at ligge en god bund i maven. De våde varer kommer nemlig til at flyde i overstrøm i dag. Vi skal ud i forårsvejret og smage på det skummende guld i alle dens former. Det bliver smukt, lærerigt og måske også så krævende, at du skal aflyse det tidlige møde i morgen. 😉
|
|
COPENHAGEN BEER WEEK - HVAD ER DET?
|
|
Copenhagen Beer Week er en ølfestival, der fejrer de stolte danske øltraditioner og bryggerier. I bund og grund betyder det, en hel uge hvor Københavns gader flyder med øl (overført betydning), og brygmestre fra hele landet kommer til byen for at vise hvad de kan, og du kommer for at smage og suge viden til dig.
|
|
Det vil sige, at der er masser af øloplevelser rundt omkring på byens barer, restauranter, museer, gallerier, laboratorier og kulturelle institutioner og den første weekend omdannes Israels Plads midt i København til et stort ØlTorv, hvor mere end 30 bryggerier skænker øl i dit glas! 🍻
|
|
Foto: Rasmus Flindt Pedersen
|
|
Festlighederne starter d. 11 maj og slutter d. 21 maj. Ti dage med øl, øl, øl! Og lad os lige slå fast; er du den type øl-connaisseur der mener, at der er mere til øl end bare at drikke det, så er der altså masser af events om øllets historie, nutid og fremtid.
|
|
VIND SMAGEPOLETTER TIL ØLTORVET 13-14 MAJ
|
|
Som sagt byder Copenhagen Beer Week velkommen til arrangementet ØlTorvet på Israels Plads d. 13-14 maj. Her kommer en masse danske bryggerier for at præsentere og sælge deres øl til nysgerrige og tørstige gæster som dig. Der er gratis adgang til festpladsen hvor der kan købes smagepoletter, så man kan gå på opdagelse blandt de bedste øl, der findes i landet.
|
|
Men nu skal I bare høre: I samarbejde med Copenhagen Beer Week udlover vi her 2x15 smagepoletter, som kan blive dine hvis du er frisk på en lille smule insta-action!
|
|
SÅDAN DELTAGER DU I LODTRÆKNINGEN
|
|
Vi trækker lod blandt alle kommentarer, der kommer ind, så alle har en fair chance. Vinderne af lodtrækningen kontaktes mandag d. 9. maj via DM på Instagram. Held og lykke!
|
|
BEER WEEK - ET KIG I PROGRAMMET?
|
|
Hvilke events skal du deltage i? Hvordan orienterer man sig? Det gør du selvfølgelig lige her i Beer Weeks program, hvis du skal skræddersy din egen ultimative øluge. Eller du kan læne dig tilbage, og lade os give dig et par anbefalinger med på vejen. 😎
|
|
Hvis du føler dine ølkundskaber kunne trænge til at blive frisket lidt op, så er eventet den 18. maj hos Carls øl og spisehus et godt bud. Her guider deres ølekspert dig igennem en smagning og fortæller dig alt om smagen og sensorikken bag øllen.
|
|
Du kan den 13. maj også joine Nørrebro Bryghus til øl saunagus på Amager strand, hvor de olier der bliver brugt i gusen er parret specifikt med de fire øl I skal smage på. Har du måske prøvet det før?
|
|
Eller en beer and food walk med Mikkeller, hvor der kommer til at være masser af smagsprøver af begge dele. Prøgrammet byder på både mexicansk, japansk og danske øl. Svært at takke nej til. 🌮🍜🍺
|
|
Foto: Rasmus Flindt Pedersen
|
|
Ja som du kan se, er der noget for enhver. Og det her er kun en lille bid af det store program. Nogle events er gratis, andre koster, men vigtigst er nok at få tilmeldt dig de events du gerne vil deltage i, da der kan være begrænset antal pladser 😉
|
|
I denne udgaves "Mød en Københavner" har vi taget en snak med Amalie Knage, som er medstifter af Slowburn Brewing Co-op, og det gør vi selvfølgelig fordi, at Slowburn er er et af de mesterlige bryggerier, som deltager i løjerne under Copenhagen Beer Week.
|
|
Amalie blev inspireret til at arbejde inden for ølbranchen da hun i sine tyvere rejste rundt i USA og forelskede sig i den amerikanske craft beer scene. Efter en årrække som medarbejder i blandt andet Kihoskh og som sælger i ølbranchen, startede hun i 2019 bryggeriet Slowburn op sammen med sin partner, Stefano.
|
|
Slowburn er et kooperativ og er demokratisk styret af en generalforsamling bestående af de arbejdende medlemmer i bryggeriet. Beliggende i en lille garagebygning i Avedøre bliver hver kvadratmeter udnyttet for at følge med efterspørgslen. Hver torsdag kan man besøge bryggeriet, smage friske fadøl og selvfølgelig købe øl med hjem. Ellers er deres øl at finde på diverse restauranter, cafeer, vinbarer, cocktailbarer og ølbutikker rundt omkring i København.
|
|
Hvor og hvordan kan man opleve Slowburn i forbindelse med Beer Week?
|
|
Jeg vil forslå at man tager ind forbi Tap21 på Frederiksberg den 18. maj, hvor vi sælger øl sammen med fire andre små bryggerier fra Hvidovre. Og så er der også en tap takeover på Peders Bar den 11. maj som hedder Danish Dynamite, hvor en masse danske bryggerier vil være til stede. Derudover kan man den 15. maj også komme ud på Farmers Market på Sjællandsgade, hvor vi vil stå med fadølsanlæg og øl sammen med en masse andre lokalproducenter.
|
|
Hvad er det der gør København til det øl-kraftcenter, som det er blevet i de seneste år?
|
|
Da jeg startede med at distribuere øl i København, var min store interesse at få bedre øl på restauranterne i København. Der er opstået en sindssygt god restaurantscene i København, hvilket gør at folk er begyndt at gå rigtig meget op i fx surdejsbrød, kaffe, olivenolie og grøntsager. Her følger det naturligt med, at folk er blevet mere nysgerrige og mere villige til at prøve nye og forskellige slags øl også. Derudover er der kommet rigtig meget gang i små lokale bryggerier i København og omegn, så man har kunne danne sig et andet tilhørsforhold til hvor øllet man drikker, bliver brygget henne. Der er opstået et større og bedre community i bryggerverden, hvor man i branchen hjælper hinanden og også i højere grad tager ansvar for at skabe gode medarbejderforhold og kvalitet.
|
|
Hvis man er i København for at få sig en øl-oplevelse, hvad må man så ikke snyde sig selv for? (Hvis ikke lige, at der er Beer Week)
|
|
Man bør besøge Rbabarrab på Sønder Boulevard, som har en fantastisk kok i køkkenet, samt en virkelig spændende ølmenu, der fokuserer rigtig meget på pilsnere, hvilket jeg elsker. Jeg vil også anbefale Barr på Christianshavn, som ligger i de gamle noma lokaler. De har en virkelig god ølmenu og så kan man få noget fantastisk mad fra de nord- og østeuropæiske lande, som har stærke øltraditioner. Jeg vil også anbefale at kigge forbi Kihoskh og besøge deres ølkælder. Kihoskh var en af de første bottle shops i byen og har altid et fantastisk øludvalg. Og så er det jo dejligt at nyde sin øl i solen på Sønder Boulevard.
|
|
Hvordan ser en perfekt dag i København ud for dig?
|
|
Jeg ville tage til Omegn & Venner i Torvehallerne, som udelukkende serverer lokale danske delikatesser. Menuen skifter hver dag og man kan prøve alt fra lammehjerner, kyllingelever, grøntsager, gode fadøl og alt muligt andet spændende. Så ville jeg gå en tur langs Søerne og Assistens Kirkegård og tage forbi Nørrebro. Her ville jeg besøge Brus og drikke nogle gode øl, og derefter kigge forbi vermouthbaren, Paloma på Guldsmedgade. Det er et fedt sted med god vermouth, øl på fad og lækker mad, og så er der rigtig mange bryggere som hænger ud der. Man får altid en følelse af at være i Barcelona når man er der.
|
|
Har du en hemmelig Københavnerperle, som du vil dele med vores læsere?
|
|
Mit hjerte banker for det lokale og for de små producenter. Der er endelig kommet et godt marked til København. Det hedder Grønt Marked som Slowburn har været en del af, fra da det startede for nogle år siden. Det foregår to søndage om måneden, en søndag på Refshaleøen og en søndag på Nørrebro. Det er en samling af nogle af de bedste små gårde der ligger her på Sjælland, og man kan få friske og lokale æg, honning, kylling, grøntsager, gedekød, eddike og alt muligt andet produceret af små rationerede producenter.
|
|
KILLER KEBAB - GÅR GODT TIL ØL
|
|
Man kan desværre ikke leve af øl alene. Og efter at have nydt adskillige store kolde, er det vist på tide at få fyldt lidt fast føde i maven. Det behøver hverken at være den store tasting-menu eller koste en bondegård. Skal det gå hurtigt, smage godt, mætte og ligge en god bund, så kender vi et sted, som du skal runde, for du drager videre ud i det københavnske øl-eldorado.
|
|
Vi skal have kebab! Heldigvis er byen fyldt med adskillige lækre shawarmasteder, hvor man fra morgen til aften kan få sit kebabfix. Et af disse steder er Killer Kebab på Vesterbro. Her nørdes der i sølvkikkerter helt ned til den mindste detalje. Alt er hjemmelavet fra bunden, fladbrødet er er koldhævet og grillet, kødet fra fritgående lam og grøntsagerne lokale. Du kan takke os for tippet senere 🤤
|
|
Hvis du nu ikke lige befinder dig på Vesterbro så frygt ej. Durum Bar, Kösem, Durum Symfoni og Kebabistan er gode alternativer, hvis du nu skulle blive ramt af pludselige kebabstinenser.
|
|
FERMENTOREN - ØLFEST ÅRET RUNDT
|
|
Vi har været vidt omkring i dag og der er med sikkerhed røget et par gode og ikke mindst alsidige fadbamser ned. Det betyder dog langt fra at vi behøver at stoppe her. For de ekstra ølglade, dem der aldrig kan få nok, så er der heldigvis steder i byen hvor ølfesten aldrig stopper. Her snakker vi gerne om Halmtorvets ølperle, Fermentoren.
|
|
På Fermentoren er der 24 øl på fad. Udvalget er bredt, og bliver jævnligt skiftet, så der altid er noget for enhver smag. Stemningen er afslappet, der er rock i højtalerne, hyggelig belysning og stearinlys i gamle flasker indendørs og sociale langborde i forhaven, hvor man kan slå sig ned hvis vejret tillader det.
|
|
Hvis du stadig tørster efter flere bajere (vi tvivler snart på det, men bare for en sikkerhedsskyld), så tjek vores guide over Københavns bedste ølbarer ud 😎
|
|
Det var alt vi havde for i dag. Du går forhåbentlig ikke tørstig hjem efter sådan en omgang. Husk at en panodil og postevand gør underværker dagen derpå, og hvis du er af den helt hårde kerne, så kan du jo passende starte morgendagen ud med en reparationsbajer 😄🍺
|
|
Vi håber at du får en forrygende Beer Week og at du har fundet inspiration til hvordan du kan opleve byens fantastiske ølkultur, også efter Copenhagen Beer Week er slut 💛
|
|
Vi er tilbage om to uger med mere af alt det bedste fra København.
|
|
Anders, Frederik & Kasper, Copenhagen Unfolded
|
|
Copenhagen Unfolded er udgivet af VisitCopenhagen, som hver dag fortæller hele verden om København og de oplevelser, der er at hente her. Med Copenhagen Unfolded, vil vi gerne dele vores københavneroplevelser med både gæster og lokale.
|
|
Denne udgave af Copenhagen Unfolded er sat sammen af Kasper Syhler, Frederik Ibsing og Anders Nørland.
|
|
Kender du nogen, der vil være lige så glad for Copenhagen Unfolded, som dig? Giv en ven muligheden for at skrive sig op.
|
|
Har du fået videresendt det her nyhedsbrev af en ven? Skriv dig op her, så du kan modtage det selv hver anden uge.
|
|
Send forslag, spørgsmål, forslag til samarbejde eller generel feedback til redaktion@woco.dk
|
|
Priser fra kun 439 kr. for 24 timer.
|
|
|
|
|