Udgave 32. * 18. maj, 2022
|
|
Så er vi tilbage med 5 anbefalinger til hvad man ikke må snyde sig selv for i juni måned. Der er noget for de madglade, de fest- og musikinteresserede og dem som altid kan klemme en god is ned.
|
|
Denne måneds anbefalinger kommer fra Anders, som de opmærksomme vil genkende som fast del af Copenhagen Unfolded-redaktionen. Udover sit arbejde i Wonderful Copenhagens kommunikationsafdeling, læser Anders på Københavns Universitet og elsker at bruge byen på forskellig vis i sin fritid.
|
|
Sommeren står for døren, solen skinner og humøret er i top. Byen summer af liv og glade dage og der er som altid masser af fede aktiviteter og oplevelser at tage sig til. I forhold til vejret så lad os for en gang skyld være optimistiske. Denne måneds anbefalinger forgår nemlig næsten udelukkende udendørs. Hop i sommerskjorten, tvær ansigtet ind i tyk faktor 50 og find solbrillerne frem. Her er 5 anbefalinger fra min personlige to-do liste for juni.
|
|
For ca. to år siden fik jeg et gavekort til Kayak Republic og jeg har til dags dato stadig ikke formået at få indløst det og prøvet at cruise rundt i de københavnske kanaler i kajak. Uden at vide noget som helst om at sejle i kajak, så vil jeg skyde på at vejret i juni egner sig bedre til det end så mange andre måneder.
|
|
Foto: Astrid Maria Rasmussen &
|
|
Jeg forstiller mig en tidlig lørdag morgen, hvor jeg mens byen stadig sover, solen skinner og der er ikke en vind der rør sig, glider gennem det helt stille vand og nyder Københavns skønhed. Jeg garanterer ikke at det nødvendigvis bliver helt så idyllisk, men det er da muligt. For en alternativ kajakoplevelse, så tjek GreenKayak ud. Her kan du kombinere kajakoplevelsen med at rengøre Københavns Havn, og så er det endda gratis.
|
|
Vi er for alvor gået ind i is sæsonen og Østerberg har de sidste par år været mit go-to is sted i byen. Østerberg har to butikker i byen, en på Værnedamsvej og en nær Trianglen på Østerbro. Der er typisk en 10-15 forskellige smage at vælge mellem og der bliver ugentligt skiftet ud og afprøvet nye spændende smage som fx honning/safran, olivenolie, cashewnød, vandmelonssorbet eller avocado/limesorbet 🍯🍉🥑
|
|
Du kan tjekke Østerbergs Instagram side ud, hvis du er interesseret i dagens udvalg i de to butikker eller nogle af deres andre tilbud som fx islavningskurser, opskrifter og andet isnørderi 😉
|
|
Foto: Østerberg Ice Cream
|
|
Har du brug for flere tips til gode is-steder i København, så tag et kig på vores guide over byens bedste is.
|
|
Jeg har aldrig været på Bakken, Danmarks ældste forlystelsespark og jeg har besluttet mig for at gøre noget ved det i juni. Bakken har gratis entré og jeg tænker det derfor er oplagt at købe et turpas og gå all-in på oplevelsen. Samtlige forlystelser skal prøves og så skal der nok også drikkes en øl eller to i de smukke omgivelser i Dyrehaven.
|
|
Hvis vejret er til det, så er det naturligvis oplagt lige at slå en smut forbi Bellevue Strand og tage en forfriskende dukkert på vejen hjem. Stranden ligger blot en kort gåtur fra Bakken og klods op af Klampenborg Station.
|
|
Distortion er tilbage! Jeg har længe glædet mig til endelig at gå amok til byens største og bedste gadefest igen. Det er med et par nye tiltag i år og blandt andet er Nørrebros Street Party blevet udskiftet med fester, koncerter og andre aktiviteter nær Rådhuspladsen og Københavns havn. Løjerne løber af stablen fra den 1.-5. juni, hvor du fx kan opleve Havnehygge, Distortion X, Distortion Club, Distortion Ø og selvfølgelig det velkendte Vesterbro Street Party 🎉🍺
|
|
Årets lineup er spækket med elektroniske øre-godbidder og personligt ser jeg virkelig frem til Distortion Ø og en masse fede koncerter fra artister som Be Svendsen, Bedouin, Peggy Gou og Kölsch. Find mig på Refshaleøen, iført solbriller og shorts, en kold Club Maté med vodka i hånden, mens jeg danser til den lyse morgen 😎
|
|
Der skal naturligvis også et ordentlig måltid mad indenbords i løbet af sådan en begivenhedsrig dag og faktisk er den nyåbnede kinesiske restaurant, Lee's Kitchen, et sted jeg har villet prøve i et godt stykke tid efterhånden. De kører en simpel menu med kinesiske klassikere som mapo tofu, sprødstegte wontons, char siu og spicy beef noodle soup. Hvis tanken om disse retter ikke får tænderne til at løbe i vand, så er det nok fordi du ikke har prøvet dem før og så har du virkelig noget at glæde dig til!
|
|
For mig bliver det nok noget med at tage et par venner under armen og så smutte forbi stedet på Åboulevard en sen eftermiddag til et par bajere og så mange forskellige retter vi nu kan overskue at klemme ned 🤤
|
|
Sådan kommer min juni måned blandt andet til at se ud. København skal opleves og nydes på fuld drøn her til sommer og jeg håber at jeg har kunnet inspirere dig dig til at komme ud og byen med mine anbefalinger.
|
|
Men husk, at dette blot er mine anbefalinger. På redaktionen er vi lige så interesseret i at høre jeres, så skriv meget gerne, hvis der er noget, som I føler, at vi har overset.
|
|
Vi er tilbage om to uger med meget mere om alt det bedste fra København.
|
|
Anders, Copenhagen Unfolded
|
|
Copenhagen Unfolded er udgivet af VisitCopenhagen, som hver dag fortæller hele verden om København og de oplevelser, der er at hente her. Med Copenhagen Unfolded, vil vi gerne dele vores københavneroplevelser med både gæster og lokale.
|
|
Denne udgave af Copenhagen Unfolded er sat sammen af Kasper Syhler, Frederik Ibsing og Anders Nørland.
|
|
Kender du nogen, der vil være lige så glad for Copenhagen Unfolded, som dig? Giv en ven muligheden for at skrive sig op.
|
|
Har du fået videresendt det her nyhedsbrev af en ven? Skriv dig op her, så du kan modtage det selv hver anden uge.
|
|
Send forslag, spørgsmål, forslag til samarbejde eller generel feedback til redaktion@woco.dk
|
|
Priser fra kun 439 kr. for 24 timer.
|
|
|
|
|