Piger og kvinder i den virkelige verden udkonkurreres af mænds ”perfekte” kunstig intelligens veninder
Jonathan Haidt gjorde mig opmærksom på det, der viste sig at blive en af de mest alarmerende artikel jeg længe har læst om kunstig intelligens og forholdet mellem mænd og kvinder m.m.: Den massive markedsføring overfor mænd på alle SoMe's af fuldkommen skræddersyede kunstige kvinder, både mht. krop og ansigt, følelser, personalitet og dens skadelige effekt på ægte menneskelige relationer.
|
|
Konklusion
Lige som Freya håber jeg på, at vi mennesker er ved at være så trætte af al den kunstighed og manglende menneskelige relation, der er indbygget i så meget af de her årtiers teknologi, inkl. de her AI-veninder, at det simpelthen dør som forretningsidé.
Og til alle de eksperter m.m. der siger, at det er typisk teknologi-brok og sirenesang, lige som dengang telegrafen, telefonen og TV'et kom frem, siger jeg bare: Åbn øjnene, kig ud i samfundet, læs forskningen og spørg dig selv, om børn i 1880'erne rendte rundt med telegrafer i lommen henne i skolen? Nej vel!
Kunstig intelligens har stort potentiale til at forbedre produktiviteten og gøre samfundsnytte - og AI har også lige det modsatte. |
|
Bidens popularitet falder yderligere trods stærk økonomi, Trump står nu til at vinde i 2024
Det store tema i USA de seneste uger og over i min klumme i sidste uge i Politiken er det paradoksale, at Bidens popularitet i meningsmålinger fortsætter med at synke, trods en stærkere end ventet økonomi og højeste beskæftigelse nogensinde: |
|
Mulige årsager til paradokset er bl.a.:
- Mange amerikanske vælgere svarer mere politisk på opinionsspørgsmål om økonomien end for 10 år siden, så de fortæller reelt om deres syn på Biden, ikke økonomien (91% af republikanerne svarer, det går dårligt med økonomien);
- mange husholdninger føler reelt, at de er presset økonomisk af den høje inflation, 40% har ikke penge til at spare op til pension;
- Boligmarkedet er reelt lukket land for store grupper af vælgere
|
|
Bekymringen begynder at brede sig blandt demokraterne. Biden får næsten ingen ros for den rekordhøje beskæftigelse, økonomien kommer nok til at tage et dyk i de kommende kvartaler og nye meningsmålinger viser, at han taber til Trump, hvis der var valg i dag. Og alt muligt andet er også galt i USA (grænsekontrollen, kriminalitet m.m.).
60-80% af de demokratiske vælgere vil af med Biden (se graf nedenfor) og mange vælgere synes han gør det så ringe, at de retrospektivt begynder at synes bedre om dengang Trump var præsident! |
|
Konklusion
Investorer, politikere og erhvervsliv skal til at planlægge efter, at Trump med voksende sandsynlighed vender tilbage som præsident i USA.
Hvad betyder 4 nye år med Trump i Det Hvide Hus: Øget kaos/uberegnelighed, massefyringer af offentligt ansatte og ansættelser af Trump-tro folk, uro, skattelettelser og fortsat enorme budgetunderskud og nationalistisk industripolitik og et Europa, der får lov at stå alene med regningen for krigen i Ukraine er nogle af risiciene. Intet er hemmeligt, men planlægges i det åbne af Trump-tro republikanere.
|
|
Rekordmange lande ledes nu af populister og det har historisk kostet vækst og skabt ustabilitet
Meget apropos ovenstående historie, så konstaterer forskerne Funke, Schularick og Trebesch i en ny artikel i American Economic Review, en af verdens fornemste økonomiske tidsskrifter, at vi pt. har rekordmange populistiske ledere globalt (25%).
Ved at se på 51 populistiske ledere over de sidste 120 år, finder de frem til, at omkostningen ved populisme er meget høj, faktisk i gennemsnit 10% på velstanden i de analyserede lande. |
|
Konklusion
Økonomisk disintegration (dvs. mere protektionisme), mindre makroøkonomisk stabilitet og undergravning af samfundsinstitutioner (fx centralbanken) er typisk noget af det der sker, efter en populist kommer til magten.
At vi har rekordmange lande ledet af populister er én bekymrende ting ved analysens resultater. Endnu mere bekymrende er den stadig voksende sandsynlighed for Trump som præsident igen i USA.
At populister typisk også afsporer den grønne omstilling, er en tredje bekymring, som Gideon Rachman skriver om i Financial Times. Tendensen ses allerede blandt republikanske vælgere i USA, i Østeuropa og store dele af det øvrige EU og nu også fra Englands premierminister Sunak, der padler baglæns mht. klimaomstillingen.
|
|
Det er simpelthen for vildt: Biden bruger lige så meget løs i fredstid, som Roosevelt gjorde under 2. verdenskrig
En af de forhold vælgerne i USA måske er ved få kolde fødder over mht. Joe Biden, kan være den ekstremt ekspansive finanspolitik og de enorme budgetunderskud. Lige nu udgør de off. udgifter hele 44% af BNP, på niveau med perioden under 2. verdenskrig og kun overgået nogle få måneder under coronapandemien.
|
|
Konklusion
De mange penge ud af statskassen i USA øger presset på pengepolitikken – kaldet fiskal dominans – og gør det ekstra svært for økonomer og deres modeller at forudsige om og hvornår der kommer en recession. |
|
Frankrig/Tyskland/UK ramt af stagflation, fyringerne kommer for alvor om få måneder, resten af Europa ser ud til at klare sig bedre
Nye konjunkturbarometre, de såkaldte PMI’er, viser en nedslående udvikling i europæisk økonomi her i september (under index 50 = nedgang, over index 50 = fremgang), men med enkelte lyspunkter:
- Både Eurozonen og UK’s økonomi slutter svagt af i 3. kvartal med faldende aktivitet (produktion, ordrer olign.) i både industrien, igen-igen, og nu også mærkbar nedgang i servicesektorens ordreindgang;
- I Eurozonen er især de franske tal markant svagere end i juli/august og nu nede på Tysklands svage niveauer, mens der er stabilisering/lille fremgang i resten af regionen;
- Ordrebøgerne skrumper i mange brancher og det har historisk betydet, at fyringerne af medarbejdere kommer indenfor 2-3 måneder;
- Virksomhedernes indkøbspriser stiger for 2. måned i træk, mens der salgspriser er under pres pga. mindre efterspørgsel;
|
|
Konklusion
Det er Europas tre største økonomier, der viser betydelige svaghedstegn i september, mens resten af regionens lande har det bedre. I UK er der gode tegn på mindre inflationspres i tallene (se også graf ovenfor), men der er tegn på marginpres fra stigende inputpriser.
Det ligner tal der flugter med, at ECB og måske også BoE, er ved at være færdige med at hæve renterne yderligere og de seneste pænere end ventede inflationstal peger også i den retning.
|
|
USA ikke så svag som Europa, stærke tal for jobmarkedet
PMI’erne for USA viste uændret aktivitet i september ift. august og fortsat pæn interesse blandt virksomhederne for at hyre medarbejdere.
Inflationsindikatorerne har stabiliseret sig, men desværre på et stadigt pænt højt niveau, især i servicesektoren, mens de seneste inflationstal var pænere end ventede. |
|
Konklusion
Klart stærkere tal end for Europa, så positivt for dollaren og ikke tegn på recession. Men også nogle svaghedstegn i servicesektoren nu efter længere tids boom (andre barometre viser dog en mere positiv tendens).
Finanshuset Clearbridge’s recessions-scoreboard (se nedenfor) står dog på recession og er gået endnu mere i rød. En pæn minoritet af økonomer og investorer tror lige som Clearbridge også, at recessionen er undervejs. Konsensus er dog for en blød landing med et svagt 4. kvartal og til dels 1. kvartal og så acceleration i væksten igen. Den store joker er Bidens vilde udgiftsfest.
|
|
Containerskibs-branchen signalerer også svagere verdensøkonomi
Container-raterne er faldet 11-18% den seneste måned på fragt fra Asien til USA og næsten dobbelt så meget til Europa (-34% fra Shanghai til Genoa, -24% til Rotterdam). |
|
Konklusion
Svagere efterspørgsel presser raterne markant ned, ikke ligefrem noget stærkt signal for verdensøkonomien, men på linie med PMI’erne ovenfor: Langsom og sikker opbremsning er i gang.
. |
|
Renterne styrer lige nu begivenhederne på finansmarkederne – ”higher for longer”
Et kig på de daglige markedsbevægelser afslører, at vi befinder os i en periode, hvor det er rentebevægelserne, der primært styrer løjerne. For bare nogle få måneder siden var rentebevægelserne ikke specielt i fokus.
En lang række centralbanker har holdt møder de seneste uger. Fed i USA var bidsk og signalerede ”højere renter i længere tid” og måske én mere renteforhøjelse, ditto i Sverige og Norge. BoE og var lidt blødere, men afviser rentesænkninger foreløbig. |
|
Putin prøver at skabe problemer ved at begrænse olieproduktionen og nu også eksporten af diesel, så brændstofpriserne stiger og øger inflationen |
|
Centralbankerne, heriblandt Sveriges Riksbanken, er fanget i dilemmaet mellem stadig for høj inflation og så tegn på stagnerende vækst.
Det er vildt, så meget Riksbanken – lige som mange af de andre centralbanker - har ændret sin forventede rentebane (se graf nedenfor) på bare 15 måneder (fra toppunkt på 2% til nu 4,25%). |
|
Mange investorer finder efterhånden lange obligationer attraktive. Dels pga. den højere rente, dels hvis centralbankerne er tæt på en rentetop. Data nedenfor fra Clearbridge viser, at de lange renter historisk er toppet omtrent samtidig med at Fed stopper med at hæve renterne, med hhv. 1974 og 1981 som undtagelser. |
|
Konklusion
Godt nok er mange obligationer blevet væsentligt mere interessante end for bare 18-24 mdr. siden pga. den højere rente, men en del er stadig ikke specielt god langsigtet værdi, hvis de kommende 3-7 år byder på højere og mere volatil inflation, hvilket er et ganske realistisk scenarie.
Det store spørgsmål er stadig, hvornår, hvordan og hvor meget de andre aktivklasser tilpasser sig det højere renteniveau?
|
|
|
|
|
