Fire grafer om SpaceX-børnoteringen, der er røveri ved højlys dagSpaceX steg pæne 19% på førstedagen som børsnoteret selskab fredag til en værdi på 2300 mia. dollars. |
|
Meget få eksperter kan regne den enormt høje værdiansættelse af SpaceX ud (se graf nedenfor) – bortset fra dem som tjener på børsnoteringen – fx. Goldman Sachs, der forventer en 25-30-dobling af selskabets omsætning på bare 4 år (se tabel under grafen). I USA bemærkes det, at meget få/ingen finans-professorer fra landets mange universiteter er ude og støtte op om den høje vurdering, faktisk tværtimod. Ved børsnoteringer er der ofte stor uenighed om værdiansættelsen i den akademiske verden, men ikke denne gang. Så dan var det også i...2000/IT-boblen (surprise)! |
|
Jay Ritters berømte forskning i amerikanske børsnoteringer viser også, at mange af dem i perioden 1980-2024 starter flot ud på førstedagen med pæne stigninger, men ender med efter tre år at give over 20% dårligere afkast end markedet. Så den private investor blivet flået og udstederne scorer kassen. Forresten viser Jay’s forskning, at Goldmans børsnoteringer er blandt dem, der har klaret sig ringest historisk. |
|
Elon Musk og andre meget rige personers gevinst på børsnoteringen af SpaceX får uligheden i USA til at ryge op i ny rekord målt ved top 0,00001% rigestes andel af de samlede formuer i USA (Kilde: Piketty & Sanz) på ca. 14%. |
|
KonklusionUSA kan fejre 250 års uafhængighed med den uden sammenligning højeste ulighed nogensinde målt i amerikanske historie. Jeg kan huske mine historiebøger godt nok til at huske, at ekstrem ulighed og inflation er to af de forhold, der oftest fører til store politiske omvæltninger. |
|
Stigende renter når ny Fed-chef kommer til, men aktienedtur kan udløse rentefald
USA’s centralbank (Fed) har fået ny chef, Kevin Warsh, som skal afholde sit første rentemøde i næste uge. Historisk har skift af Fed-chef ofte resulteret i stigende renter. I 5 ud af 7 chefskifter siden 1970 er de korte renter steget (næstsidste søjle i tabellen nedenfor), mens det er 7 ud af 7 for de lange renter (sidste søjle).
Det kan være et tilfælde, men kan også skyldes, at ny Fed-chef skaber usikkerhed om, hvor bidsk eller blød vedkommende er overfor inflation.
|
|
Til gengæld viser en anden historisk sammenligning, at renterne næsten altid falder, hvis aktier rammes af en større nedtur, som fx. efter krakket i 1929, IT-boblen i 2000 og aktie-nedture i Kina i 2007 og 2015. |
|
KonklusionObligationer har altså historisk fungeret som stødpude i en portefølje, når aktier rammes af en større nedtur, undtagen i en stagflationær aktienedtur som i 1973. Så vi skal bare undgå stagflation for alt i verden. |
|
Kina hjælper til at mindske risikoen for stagflation og det vil en Iran-aftale også gøreTo forhold der virkelig kan mindske risikoen for det ubehagelige stagflations-scenarie på den korte bane er en aftale med Iran, så Hormuz-strædet kan genåbnes og olie m.m. fragtes ud derfra og energipriserne kan falde, og så Kinas kraftigt faldende olieimport (se graf nedenfor). Kinas faldende olieimport i en tid med mindre olieudbud pga. Iran-krigen, har sandsynligvis været en væsentlig årsag til at oliepriserne har holdt sig relativt rolige indtil nu. |
|
KonklusionKinas faldende olieimport modsvares af faldende olielagre og de er store nok siger eksperter, til at de kan importere markant mindre olie hvis nødvendigt i op til et år endnu.
I de her timer er der påny tale om en fredaftale i Iran-krigen, hvilket får oliepriserne til at dykke. Holder oliepriserne sig under $90 kan inflationen i USA og Europa meget vel allerede været toppet i maj, hvilket vil være meget positivt for både aktier og obligationer. |
|
Virksomhederne skruer ned for AI-udgifterne
Som nævnt i sidste nyhedsbrev, så er kraftigt stigende omkostninger ved brug af AI kommet bag på mange virksomheden. Årsagen synes at være, dels at medarbejderne er blevet sluppet fri og bedt om at bruge max løs af AI (tokenmaxxing). Dels at de nyeste og skarpeste AI-modeller er pivdyre i brug ift. ældre versioner.
Så nu er virksomhederne hastigt i gang med at dele opgaverne op, så lette opgaver løses ved ældre og billigere modeller og kun de største og mest krævende opgaver løses vha. de nyeste modeller. Giver god mening.
Effekten synes allerede synlig i det såkaldte Silicon Token Expenditure Index, der de seneste uger er begyndt at falde ganske markant.
|
|
Udviklingen har pludselig fået OpenAI til at åbne op for store prisfald på tokens og en mulig priskrig med bl.a. Anthropic.
|
|
KonklusionKritikere mener en priskrig kun gør hele foretagendet med at få gjort OpenAI og Anthropic til profitable selskaber endnu vanskeligere end den var i forvejen, hvilket øger risikoen for, at de ikke skal bruge så meget datakraft som ventet og så vælter hele rækken af dominoer i AI-fødekæden, der lige nu holder de boomende AI-relaterede aktier kørende. |
|
Trump må være den mest korrupte præsident nogensinde i USA – og nu reagerer vælgerne
Nu vi er ved Trump: Nedenstående graf er en opgørelse over, hvor meget de seneste 6 præsidenter i USA og deres nærmeste familier har tjent, mens de har været i embedet. Trumps massive korruption med hundredevise af insider-handler og utallige modydelser for at gennemføre specifikke politiktiltag er meget synlig. |
|
Trumps korruption og de store virksomheders og milliardærers mange penge til at opnå politisk indflydelse får - heldigvis – amerikanerne til at fremhæve det som det største politiske problem i USA i dag. Lige efter kommer sundhedsvæsenet, inflation, manglende politisk sammearbejde og det enorme budgetunderskud (der blev ikke spurgt til datacentre/AI). |
|
KonklusionTrump og republikanerne er lige nu pressede på fire af de problemer amerikanske vælgere anser for vigtigst og derfor er deres meningsmålinger historisk elendige og derfor er Trump presset mht. krigen mod Iran. De to seneste måneder med negative reallønninger hjælper ikke på det. |
|
Kina midt i et demografisk kollaps – antal nyfødte falder med over 70% - med storpolitisk betydning
Demografi og faldende global fertilitet får enorm betydning de kommende år og årtier, også herhjemme i Danmark. Men det er intet imod udviklingen i Kina, hvor antallet af nyfødte styrtdykker fra 16-17 mio årligt til nu kun 8 mio. og i 2030 forventeligt kun 5 mio. Et fald på over 70%.
I 2030’erne forventes der flere nyfødte i Europa end i Kina på trods af, at de er 2½x flere end os.
|
|
Det dramatiske fald i antal nyfødte skyldes dels færre kvinder i den fødedygtige aldrer, men også et stort dyk i fertiliteten i Kina til kun 1 barn pr kinesiske kvinde i 2025. I Shanghai er fertiliteten helt nede på kun et halvt barn.
|
|
Forskningen viser at to forhold især – men der er også andre faktorer - kan forklare det globale fertilitetsfald: Mindre pardannelse (pga. ”guess what”: Skærme/mindre socialisering) og tårnhøje ejendomspriser.
I Kina er der høje forventninger til, at brudgommen stiller med en ejendom til brudeparrets videre liv sammen. Det er noget krævende, især i storbyerne, hvor ejendomme trods de seneste års prisfald i gennemsnit koster astronomiske 14-26x et års indkomst.
|
|
KonklusionUdfordringen med de tårnhøje ejendomspriser er enorm i Kina, men også en væsentlig faktor i mange andre vestlige lande. Vil man øge fertiliteten er høje ejendomspriser en af de nødder der skal knækkes. Forudsætter man uændret kinesisk fertilitet på 1,0 (FN forventer lille stigning til 1,3 i 2100) og ellers følger FN’s prognose for dødelighed, immigration m.m., så ender man med et fald i Kinas befolkningtal fra 1,400 mio. mennesker i dag til kun 510 mio i 2100 (se graf nedenfor) – et fald på 64%!!!! I prognosen ryger Kina under 1 mia. mennesker i 2065/66. Falder fertiliteten til niveauet i Shanghai (0,53) vil der i slutningen af dette århundrede kun være 300 mio. kinesere og væsentligt færre end amerikanere!! Klima/miljø og fertilitet bliver to mega-udfordringer de fleste politikere skal håndtere i de kommende årtier, som der pt. gøres alt for lidt ved. Fertilitetsudfordringen som også allerede rammer Danmark er en god grund til at få de tårnhøje ejendomspriser ned. |
|
|
|
|
