Dit ugentlige input om verdensøkonomien, finansmarkederne, megatrends m.m.

Nyhedsbrev #20 - 2026

Nyhedsbrevet har holdt en kort pause for bl.a. at rejse og komme forbi Italien og for første gang stået på en stejl bjergvej (7-15% hældning) og overvære en etape i et stort cykelløb. Det blev en dag med hundredevis af high 5’s og hjælpeskub til svedige amatørcyklister, der ville prøve kræfter med proffernes rute. Det blev til fællessang med østrigske cykelfans, grin, jokes og fællesbilleder foran gigantiske Dannebrog med slovenere, italienere, hollændere, nordmænd osv. osv.

Alt sammen endnu et tegn på, at vi almindelige mennesker i bund og grund ”bare” vil leve i fred og fordragelighed med hinanden og leve et godt liv. Og til det hører kontakt mellem mennesker.

Desværre lever vi i en tid, hvor tumper og superegoister som Trump, Farage, Putin og en klovn som Infantino i FIFA og en samling tech-psycho’s fra Silicon Valley har så meget at skulle have sagt.

Den gode nyhed er – som skrevet i tidligere nyhedsbreve – at der er tegn på et vendepunkt til det bedre. Modstanden mod tech-giganterne vokser, Trumps meningsmålinger er historisk ringe osv. osv. Almindelige mennesker er ved at sige fra overfor udbytningen og det får globale konsekvenser - tror jeg. Vi er ved begyndelsen på enden for "Rovdyrenes tid".

/Frank

Historier i dette nyhedsbrev:

Nutidens digitalisering mindsker menneskelig kontakt og vores trivsel
Stor ros til Alternativet for at bidrage med det vigtigste input til det nye regeringsgrundlag
Globalt vokser modstanden mod AI og tech-giganterne...
...og nu stempler Paven ind i kampen mod den inhumane udvikling...
...og i USA – hvor 38% bor i nærheden af et datacenter – falder støtten med 49%-point på bare 9 måneder, så folk nu hellere vil bo ved siden af et atomkraftværk... •
...og det får overraskende Trump til at indføre AI-begrænsninger
Olie-folk advarer: Vi er kun få uger fra en eksplosion i olieprisen...
...men indtil videre tager aktiemarkedet det med ro pga. stærk indtjeningsvækst
Omkostningen ved AI stiger kraftigt og får mange virksomheder til kraftigt at bremse brugen af AI og overveje billigere løsninger
Mange finder prisen på SpaceX-børsnoteringen helt på månen 😊

”Det føles som at grave sin egen grav og bygge sin egen kiste”

Ashish Narayan, indisk arbejder for Meta, der arbejder med smart-glasses, der kan optage al hans arbejde til optræningen af robotter, der senere skal gøre hans arbejde, så han kan spares væk.

”The AI job apocalypse isn’t an economic forecast – it’s a marketing strategy. We’re not witnessing the end of work. We’re watching the monetization of fear”

Scott Galloway, Professor fra New York Stern University

”Det eneste der vokser hurtigere end AI-industrien lige nu er amerikanernes negative holdninger til AI”

Erik Schmidt, tidligere topchef for Google

Digitaliseringen mindsker vores trivsel og glæde - og en kadeau til Alternativet

Filosof og AI-ekspert Thomas Telving har en interessant pointe om den oversete slagside ved teknologi og digitaliseringen: Den fjener systematisk små og store kontaktpunkter mellem os mennesker i effektiviseringens navn, men det minsker samtidig vores trivsel og glæde.

Konklusion

Thomas’ input viser endnu en gang, at vores måde at beregne samfundsværdi på, mangler at fratrække enorme negative effekter (eksternaliteter) af fx forurening og i dette tilfælde mindre glæde og trivsel og øget ensomhed. Hvor meget er Danmark reelt blevet rigere på et år, hvis værdien af det vi producerer og sælger på markedet (BNP) stiger 1 mia. kr., men alt dyreliv i Roskilde Fjord samtidig dræbes, 1000 flere piger får anorexi eller 1000 flere danskere går ned med stress?

Kadeau til Alternativet for at få den nye regering til at se på nye samfunds-regnemodeller. Det var på tide.

Paven stempler stærkt ind i debatten om AI og harcelerer mod anti-humane Silicon Valley på et tidspunkt hvor AI-modstanden vokser hastigt og datacentre forsinkes

Pave Leo d. 14 udgav i sidste uge sin encyklika ”Magnifica Humanica”, dvs. hans form for programerklæring. Og i den tordner han mod truslen om at normalisere den anti-humane vision, udstukket af selvoptagede tech-billionærer og Silicon Valley i de her år, samt koncentrationen af magt på meget få hænder. Encyklikaen er faktisk ret læsværdig, selv hvis man er ikke-troende:

Link til pavens encyklika

Encyklikaen er inspireret af og ligger fuldkommen i forlængelse af hans forgænger pave Leo d. 13’s encyklika ”Rerum Novarum” fra 1891, der kan siges også at byde på et opgør med den daværende herskende kapitalisme og en støtte til den fremvoksende arbejdsklasse.

Leo d. 14 bruger fortællingerne om hhv. Babel (den negative historie) og genopbygningen af Jerusalem (den positive historie) til at fremhæve fællesskab, broderlig sameksistens og diversitet ift. ensretning, magtkoncentration og egenrådighed.

Modstanden mod næsten fuldkommen ureguleret AI vokser også kraftigt i befolkningerne rundt om på kloden i de her måneder. I næsten alle lande er der nu markant flere AI-bekymrede end AI-begejstrede vælgere. Bekymringerne går på jobs, cyber-sikkerhed, el- og vandregninger, overvågning og for stor magt til tech-giganter m.m.

I USA bor 38% af befolkningen ifølge Pew Research under 5 miles fra et eller flere datacentre (da de ofte ligger i klynger). På bare 9 måneder er oppositionen mod datacentre blandt amerikanerne steget med enorme 49%-point, så datacentre nu er mere upopulære end atomkraftværker - ifølge en helt ny meningsmåling (se graf nedenfor), så temaet synes lynhurtigt at få betydning for midtvejsvalget til november.

Det er nok også derfor at præsident Trump har udsendt en præsidentiel ordrer om, at tech-selskaberne skal varsko myndighederne om nye AI-modeller senest 30 dage før offentliggørelse, så myndighederne kan sikkerhedsgodkende modellerne for evt. farligheder. Tidsfristen blev i sidste øjeblik sænket fra 90 til 30 dage efter pres fra en tech-sektor, der har støttet Trump med store valgkampagnebeløb, men alligevel er eksperter overrasket over indgrebet.

Globalt stoler et flertal af befolkningerne på, at deres egne politikere og EU kan regulere AI, mens de ikke har stor tiltro til USA og især ikke Kina, der ellers lige har vedtaget en relativt stram AI-lovgivning.

Konklusion

Politisk og makroøkonomisk vokser vigtigheden af temaer som datacentre og AI hastigt. Den voksende folkelige modstand øger risikoen for, at en del af alle de udmeldte planlagte datacentre aldrig bliver til noget, og at reguleringen af techsektoren globalt tager til.

En ny analyse fra storbanken JP Morgan finder, at over 60% af de datacentre der skal stå færdige i 2027 endnu ikke er påbegyndt og at yderligere 7% er forsinket.

Olie-folk advarer: Om få uger stiger olieprisen voldsomt, hvis Hormuz-strædet ikke åbnes

USA-Iran-krigen fortsætter og Hormuz-strædet er fortsat stort set lukket for transport af vigtige råvarer, især olie og naturgas. Men oliefolk fra bl.a. Chevron og Exxon advarer om, at de styrtdykkende globale lagre af olie (se graf nedenfor) – og endnu vigtigere benzin, diesel, jet fuel m.m. indenfor 2-3 uger vil nå så lave niveauer, at oliepriserne risikerer at stige til $150-$160 og diesel, benzin m.m. tilsvarende.

Stigende priser på fx. gødning får nu også vigtige fødevarepriser i Asien til at stige og høsten af hvede i Australien til at halveres (også pga. varme). Et lukket Hormuz-stræde presser også prisen på aluminium op.

Konklusion

Aktiemarkedet fester videre i en tech-rus så længe oliepriserne holder sig i ro, mens obligationsmarkedet omvendt fortsat er under pres, fordi stigende råvarepriser presser inflationen og renterne op globalt. Kommentarerne fra oliebranchens insidere viser dog, at Trump er den, der er mest under tidspres i forhandlingerne. For katapulterer oliepriserne op til $150-160 vil det virkelig ramme verdensøkonomien og USA’s økonomi hårdt og få Trumps allerede styrtdykkende meningsmålinger til at falde yderligere og aktieopturen til at stoppe.

Kraftigt stigende omkostninger bremser virksomhedernes anvendelse af AI

En af de store historier i de her uger indenfor AI/kunstig intelligens, er de kraftigt stigende omkostninger på at bruge AI. Microsoft har bremset brugen af Claude Code, Uber har på 4 måneder brugt et helt års AI-budget og tilsvarende historier pibler nu frem.

Bla. om at firmaer, der for kort tid siden bad de ansatte om at ”tokenmaxxing”, dvs. bruge så mange AI-dataenheder som muligt for at vise at de er helt fremme i AI-bussen, nu hastigt er ved at skrue ned.

De stigende omkostninger skyldes at prisen på tokens godt nok falder og forventes ifølge Gartner at falde med 90% frem mod 2030, men nyere AI-modeller bruger markant flere tokens per opgave end tidligere modeller.

Goldman Sachs beregner i en ny rapport, at de højere AI-omkostninger pludselig gør os mennesker markant mere konkurrencedygtige på mange områder, hvor AI for kort tid siden forventedes at overtage arbejdet (dog ikke kodning, hvor AI virkelig gør en kæmpeforskel). Alligevel forventer de en 24-dobling i brugen af tokens de næste 5 år.

Konklusion

Den seneste udvikling får virksomheder over hele verden til at genoverveje deres AI-brug og om de skal bruge billigere modeller. Det øger også kravet til de produktivitetsgevinster de skal kunne høste ved at bruge de dyrere AI-modeller. Tilsammen øger det fokus på, om nogle af de gigantiske børsnoteringer der er undervejs, fx. af Anthropic, overhovedet kan holde de lovede indtjeningsbudgetter.

Space-X børnotering deler vandene, mange kan ikke regne prisen hjem

Den gigantiske børsnotering af Elon Musks SpaceX til en værdi af ca. 1750 mia. dollars (ikke 2000 mia. som det står skrevet i grafen nedenfor) svarer til over 100 gange virksomhedens nuværende omsætning, der det seneste år er øget med 33%.

Den høje pris har mange aktie-eksperter meget svært ved at regne hjem og sammen-ligner med tidligere børsnoteringer af fx. Meta, Apple, Google og Saudi Aramco, der alle blev vurderet markant lavere trods langt højere vækst i omsætningen op til deres notering.

Konklusion

SpaceX-noteringen ses af kritikere som det ultimative tegn på, at vi står midt i en ny tech-boble, og at Elon Musk nu vil tjene kassen ved at lokke alverdens investorer til at købe til fuldkommen fantasipriser. Optimisterne mener virksomhedens indtjening vil stige voldsomt i de kommende år og retfærdiggøre den høje vurdering.

Mange investorer er udover den høje pris også harme over, at børserne i USA og firmaerne bag nogle af de mest brugte aktieindeks også har lempet deres regler af hensyn til SpaceX, så den hurtigere får en stor vægt i indeksene. Det presser alle passive investorer ind i aktien – herunder mange danskere - og får nogle eksperter til at spå en kraftigt stigende kurs ved børsdebuten, mens andre mener den vil styrtdykke pga. den kraftige overvurdering.

RÅDGIVNING

FOREDRAG

KONTAKT

Ønsker du ikke længere at modtage disse mails? Unsubscribe.
Earlybird Research & Education Linkøpingvej 223 Roskilde, 4000

Vis denne email i din browser View in Your Browser