Hhhmmm: Ingen synderlig markedsreaktion på virkelig ringe makrotal fra USA
Sidste uge bød på to vigtige amerikanske makrotal, der offentliggøres af private organisationer og dermed ikke påvirkes af den statslige nedlukning, og de var begge overraskende svage.
ADP-jobtallet viste en negativ jobvækst på 32,000 jobs i USA i september mod en forventet stigning på 50,000 og tallet for august blev nedjusteret med 57,000 jobs til nu at vise -3,000. Hele jobnedturen sker i de små- og mellemstore virksomheder, mens der fortsat hyres i store virksomheder, men næsten kun udelukkende i sundheds-sektoren. |
|
ISM’s vigtige konjunkturbarometer for servicesektoren, der dækker mere end 2/3 af amerikansk økonomi, viste også rigtig dårlige tendenser. Selve barometeret faldt overraskende fra indeks 52 i august til kun 50 i september (50 = uændret aktivitet, >50 = positiv vækst). Ordreindgang og antal jobs faldt, mens omvendt inflationspresset i sektoren forblev på et højt niveau med indeks 69,4. |
|
Konklusion
ISM-barometeret viser stærke tegn på stagflation, mens jobtallene tyder på en kraftig vækstopbremsning i USA. Eller også en voldsom stigning i produktiviteten. Atlanta-Fed-modellen for BNP-væksten i USA i 3. kvartal forudser en høj vækst på hele 3,8% pga. fortsat ok privatforbrug og høje AI-investeringer og understøtter den positive fortolkning med høj produktivitet. Det flugter dog ikke med den igangværende recession i transportsektoren i USA, så derfor er det ekstra spændende at høre fra virksomhederne i den kommende regnskabsæson, hvordan de oplever USA’s økonomi lige nu. |
|
Nedlukningen i USA forsinker vigtige makrotal, så her er et godt alternativ
Nedlukningen af statsapparatet i USA 1/10 rammer også de forskellige offentlige statistik-bureauer, der laver de vigtigste amerikanske makrotal.'
Så længe nedlukningen kører er der altså meget få makro-data for de finansielle markeder at kunne vurdere USA’s økonomi ud fra. Heldigvis har danske Torsten Sløk i kapitalfonden Apollo samlet en lang række alternative data (restaurantbesøg, solgte teaterbiletter osv.) for USA’s økonomi på dette link:
|
|
Franskmændene bliver stadigt mere negative overfor børn – især de unge er kritiske – eller gør de?
Børn - og især legende børn – ses stadigt sjældnere i vores samfund (både Nordamerika, dele af Asien og i Europa) pga. aldringsbølgen, fertilitetskrisen/færre nyfødte, teknologien (flere børn sidder stille indenfor foran en skærm) og fordi vi som voksne er blevet mere negative og bange og introverte de sidste 15 år som beskrevet i tidligere nyhedsbreve.
Legende børn bliver derfor i stadigt højere grad set som noget unormalt og forstyrrende. Det ses i nyhedsbilledet på tværs af kontinenter. Fx. retssager hvor boligejere klager over larmen fra en nærliggende skolegård, fordi det mindsker værdien af deres bolig.
En undersøgelse viser, at 54% af franskmændene går ind for, at nogle offentlige områder må holdes børnefri: Hoteller, restauranter, tog-kupeer m.m. Det interessante og sørgelige: Hele 65% af de unge 25-34-årige er for børnefri områder.
|
|
Konklusion
Undersøgelsen kan tolkes på mange måder og ikke alt sammen negativt. Fx. at dem der svarer har tænkt, at nogle enkelte børnefri hoteller eller caféer kun er en gevinst for alle, så deres svar ikke afspejler en børnefjentlig holdning.
En positiv vinkling er også, at der er ved at ske en ændring globalt i retning af mere fokus på børns muligheder for at lege – helt parallelt med vores hastigt ændrede syn på skærmtid og smartphones.
Flere negative nyheder om modstand mod børn kan også være en misrepræsentation af folks reelle holdninger pga. opmærksomhedsøkonomien og mediernes behov for negative nyheder.
Børn, unge og især børn og unge der leger er på langt sigt altafgørende for et samfunds innovationskraft og dermed produktivitet og velstand. Desværre gør meget af nutidens teknologi fra Silicon Valley os mindre innovative og i stedet til passive forbrugere af massive mængder af underholdning.
|
|
SoMe’s giver negativ samfundsværdi
Jeg havde helt glemt nedenstående vigtige forskningsresultat, der blev offentliggjort for præcis to år siden, og som jeg også omtalte den gang. Den viser at mange forbrugere kun bruger TikTok og Instagram af frygt for at være udenfor (FOMO) uden at være reelt interesseret og derfor – påviser forskerne - er de faktisk villige til at betale en pris for, at både dem selv og deres omgangskreds ikke bruger de to sociale medier.
Dermed havner vi som samfund i en negativ ligevægt – ”a social media trap” - med lavere samfundsværdi, end hvis de to SoMe’s slet ikke fandtes.
|
|
Konklusion
Det er endnu et vidnesbyrd om, at meget teknologiudvikling de sidste 15 år med accelerationen i opmærksomhedsøkonomien simpelthen er samfundsskadelig. Og dermed falder en vigtig del – men langt fra alt – af kritikken af Europas konkurrencekraft i Draghi-rapporten væk.
At hele vores digitale infrastruktur også er styret af amerikanske og kinesiske selskaber er et faktum bl.a. præsident Macron er blevet meget bevidst de seneste år.
|
|
En global trend er, at stadig flere ældre og pensionister bliver selvstændige. Fantastisk! 20-30 år som pensionist på en golfbane er alligevel for røvsygt. |
|
AI får flere i Generation Z i USA til at søge mod erhvervsfaglige uddannelser (”blue collar”), hvor den formodede konkurrence fra AI er mindre end i kontorjob (”white collar”). |
|
Opdateret Lancet-rapport om hvor meget vi skal omstille vores madvaner og fødevareproduktion af hensyn til klimaet viser igen-igen, at vi i Vesten skal skrue ned for kødspiseriet, mens det i dele af det globale syd skal øges. I Europa skal vi sænke oksekødsforbruget med 2/3 og svinekød med over 80%. |
|
Og så lidt små-filosofi til en afslutning, men især de sidste to linier er vigtige at tænke over i en tid med uendelige underholdningsmuligheder lige ved fingerspidserne: |
|
|
|
|
