Millionærklubben 8. april: Står vi ved et gyldent moment for Europa?
Først er der Millionærklubben fra 8. april og snakken om Europa konkurrencemæssigt er ved at falde bagud ift. USA, Draghi-rapporten og markedssituationen lige nu:
|
|
Konklusioner
- Vores mål for økonomisk vækst er misvisende fordi fx. skadelig produktion og forurening ikke fratrækkes i opgørelsen af BNP. Det giver en masse forkerte konklusioner i bl.a. Draghi-rapporten, fx. at Europa sakker langt bagud USA vækstmæssigt, hvilket ikke er rigtigt.
- EU-landenes interne handelshindringer på det indre marked svarer til en toldsats på 45-110 procent og er en væsentlig bremse på innovation og vækst i Europa. Det er en vigtig konklusion Draghi-rapporten har ret i.
-
- Mag-7-aktierne er toppet og en passiv investering i verdensindekset for aktier vil give et sløjt afkast de næste 5-10 år.
- Der er et meget vigtigt opgør i gang med tech-giganterne og lykkes det – hvilket jeg tror - vil det gavne vores samfund markant de kommende år.
- Europa har masser af interessante små og mellemstore aktier, der kun analyseres af meget få professionelle aktieanalytikere.
- Guld og guldmineaktier kan noget i en portefølje selvom de langt fra er det samme.
- Erhvervslivet og finansmarkederne kan godt presse Trump til at ændre kurs – og det er rigtig positivt og investorernes store håb for at få vendt nedturen på aktiemarkederne.
- Vi skal have mere entreprenørskab ind i den danske folkeskole og skabe ”Løvens hule”-investeringsfonde alle danskere kan sætte deres sparepenge i.
|
|
Nordnet-investeringsartikel: Hvordan skal man investere lige nu?
I artiklen kommer jeg ind på både det lange og korte sigte:
|
|
Nogle af hovedpunkterne:
- Der er mange kendetegn i dag, der minder om 4 tidligere historiske aktienedture i 1901, 1929, 1966 og 2000 og hvor globale aktier de efterfølgende 10 år gav lave afkast efter inflation.
- Samtidig er der en ekstrem høj forskel i prisfasættelsen af forskellige segmenter af aktiemarkedet, så der er masser af interessante køb også.
- ”Bear”-markeder uden en økonomisk recession har historisk i gennemsnit givet et aktiefald på 22 procent, mens ”bear”-markeder med en recession har givet et fald på 35 procent.
- Forsøg ikke at ”time” markedet. Kortsigtet kan aktier sagtens få en pæn optur på det positive tegn, at Trump nu bøjer af i handelskrigen, når presset på ham bliver stort nok. Men omvendt er der også en betydelig risiko for, at bunden endnu ikke er nået og at der ligger yderligere store kursudsving forude.
- Overvej en række strategiske ændringer i porteføljen, som fx. at reducere vægten af Mag-7/amerikanske aktier, øg vægten i ikke-amerikanske aktier og køb mere beskyttelse mod inflation.
|
|
Konklusioner
-
Der er mange kendetegn i dag, der minder om 4 tidligere historiske aktienedture i 1901, 1929, 1966 og 2000 og hvor globale aktier de efterfølgende 10 år gav lave afkast efter inflation.
-
”Bear”-markeder uden en økonomisk recession har historisk i gennemsnit givet et aktiefald på 22 procent, mens ”bear”-markeder med en recession har givet et fald på 35 procent (tal fra Morgan Stanley, men ny tabel nedenfor fra Leuthold Group viser lidt andre tal nemlig -27% og -37%).
-
Pas på med at forsøge at ”time” markedet. Kortsigtet kan aktier sagtens få en pæn optur på det positive tegn, at Trump nu bøjer af i handelskrigen, når presset på ham bliver stort nok. Men omvendt er der også en betydelig risiko for, at bunden endnu ikke er nået og at der ligger yderligere store kursudsving forude.
|
|
Aktieeksperter historisk uenige, øget pessimisme er et godt tegn, Kina sælger ikke amerikanske statsobligationer - Japan gør
De fleste finanshuse har markant nedjusteret deres forventning til aktieafkastet på S&P500-indekset i år viser Bloomberg i nedenstående graf. De lyseblå prikker viser husenes forventning ved starten af 2025 og de sorte deres nyeste prognoser.
|
|
Faktisk har forskellen mellem højeste og laveste prognose for, hvor amerikanske aktier ender året aldrig været større: 55%!!!! |
|
Bank of Americas månedlige undersøgelse af humøret hos de globale investorer er på blot to måneder gået fra høj optimisme medio februar og høj allokering til aktier til 5. mest pessimistiske humør i 25 år medio april.
Her i april forventer et stor flertal af investorerne pludselig stagflation, recession og alle mulige andre dårligdomme for især aktier og vil ud af amerikanske aktier. Andre indikatorer tyder ligeledes på, at investorerne er blevet psyket pænt ned af Trumps handelskrig og øget risiko for recession.
|
|
Et interessant spørgsmål er, hvor meget udenlandske og især europæiske investorer vil sælge ud af deres store beholdning af amerikanske aktier? Ved nytår ejede Europa for over 9,000 mia. dollars svarende til mere end 10% af det amerikanske aktiemarked, så det kan lave en del ravage.
|
|
Ifølge data fra Torsten Sløk fra Apollo ejer udlandet 20% af USA’s aktiemarked, 30% af statsobligationerne og 20% er virksomhedsobligationerne.
|
|
Canadiske og danske pensionskasser meldes allerede som sælgere.
|
|
Mange fokuserer på, om kineserne er ved at sælge ud af deres amerikanske statsobligationer, men det er der ikke de store tegn på og de ejer heller ikke så mange af dem længere (2%). I stedet er japanske investorer sælgere lige nu.
|
|
GMO er en af de mest aktie-pessimistiske finanshuse. De opererer med to scenarier, hvor store amerikanske aktier forventes at give fra -1,7% til -4,6% i afkast årligt de næste 7 år efter inflation, dvs. et tab på 15-40%.
Faktisk er det forkert at kalde GMO pessimistiske, for de forventer faktisk meget attraktive afkast på en lang række andre aktier og faktisk også mange obligationer (jeg er helt enig).
|
|
Blandt optimisterne er troen på ”The roaring twenties”, altså en gentagelse af de brølende 1920’ere med høje aktieafkast, intakt. Faktisk mener mange optimister, at vi er ved at gentage aktiefesten fra 1990’erne og at vi derfor kun er halvvejs i opturen jf. nedenstående graf.
|
|
Konklusion
For de investorer der forsøger at time markedet, er problemet lige nu, at der let kan argumenteres for, at aktier skal stige og falde med 10-15% på kort sigt.
På positivsiden står, at investor-humøret har taget et markant dyk og mange kortsigtede spekulative investorer er nu massivt undervægtet aktier, hvilket kan være med til at stabilisere nedturen. Pessimismen mht. Trump er også så stor, at hvis han pludselig kommer ud med en handelsaftale med Japan eller nogle makrotal viser fortsat ok vækst her i april, så kan investorhumøret og lysten til at købe aktier lynhurtigt sende markederne markant højere.
På negativsiden afslører data for investorernes køb og salg og den fortsat høje interesse for gearede aktieprodukter omvendt, at investorerne reelt set slet ikke er så pessimistiske endnu og stadig ligger tungt i aktier og har en optimistisk ”køb på tilbagefald”-tankegang og tilgang til aktiemarkedet. De kan blive meget mere negative og sælge meget mere ud end de har gjort, hvis handelskrigen fortsætter eller makrotal viser, at nu begynder væksten at svigte.
|
|
Amerikanerne forbruger løs, men frisører og aktieanalytikere frygter recession er på vej
Der er bred enighed om, at Trumps nuværende udmeldte højere toldsatser er meget høje – svarende til 18% mod 2% før hans indsættelse - og med stor sandsynlighed vil udløse en recession, hvis ikke de hurtigt sænkes igen. Det afventer alle spændt de næste 90 dage.
|
|
De seneste detailsalgstal for marts for USA viser, at selv om forventningerne til fremtiden blandt de amerikanske forbrugere er gået helt i gulvet (se graf nedenfor fra Torsten Sløk fra Apollo), så forbruger de stadig løs (se graf nr 2 nedenfor). Og det er ikke kun hamstring pga. højere toldsatser. Der har også været gang i restaurantbesøg, barer m.m.
|
|
Frisører og skønhedssaloner melder dog om begyndende nedgang, hvilket i 2008/09-recessionen var en tidlig advarsel om, at nu går økonomien snart i bakgear. Kunderne går efter billigere skønhedsløsninger og klipninger og sjældnere besøg.
|
|
Nye lokale konjunkturbarometre fra forskellige steder i USA peger også i retning af en hård økonomisk opbremsning ret forude, hvis de omregnes til hele USA, hvad den danske økonom Andreas Steno har gjort i grafen nedenfor.
Omregnet er de lokale barometre lig med en værdi på 45,5 for det natioale industribarometer ISM, hvilket er tæt på recession.
|
|
Det store spørgsmål igen-igen er derfor, om de bløde indikatorer som fx. kraftigt faldende forbrugertillidsindikatorer eller de hårde indikatorer som fortsat stigende detailsalg giver det rigtige signal om retningen på amerikansk økonomi? I 2022 havde de hårde indikatorer ret.
Aktieanalytikerne er dog også blevet mere pessimistiske og banker deres estimater for virksomhedernes forventede indtjening ned (se graf nedenfor). Det har ofte været et skidt signal, men analytikerne overreagerede også i 2022, hvor der ikke kom en recession.
|
|
Konklusion
Fokus på markederne i de kommende dage og uger er især på Trump og udviklingen i handelskrigen, makrotal for april efter Trump eskalerede handelskrigen, regnskabssæsonen for verdens største virksomheder lige nu og deres udmeldinger om resten af 2025, samt hvad centralbankerne gør.
Spekulationerne svirrer også om, hvad Trump kan finde på 30. april på dag 100 for hans anden indsættelse. Der snakkes om Grønland, guldet o.m.m. To be continued....
|
|
|
|
|
