Logo
Dit ugentlige input om verdensøkonomien, finansmarkederne, megatrends m.m.
Tak fordi du læser med

Nyhedsbrev #4 - 2025

Nyhedsbrevet i dag består af min artikel i Politiken om konsekvenserne af Deepseek og AI-kapløbet mellem USA og Kina, en kronik i Børsen om to alvorlige fejl danske pensionskasser er ved at begå og så et par lækre grafer, især for dem med flexlån, men også ejere af guld og guldaktier og kinesiske tech-aktier.


Der sluttes af med gode nyheder fra Generation Z til hoteller, konferencesteder olign., en af verdens bedste sportsfotos og Trump/Musk karikaturtegning.

Input om handelskrig, straftold m.m. følger snarest. 

God weekend og god vinterferie til dem af jer der skal afsted😊.
/Frank

 

Deepseek og billige AI-modeller fra Kina: Genialt eller større tech-krak forude?

Her er min seneste artikel i Politiken om Kina’s billige kunstig intelligens-modeller som Deepseek og hvad de kan betyde for USA-Kina-teknologi-kapløbet, Silicon Valley, USA’s økonomi, aktiemarkederne m.m.
 
Vil de underminere tech-giganternes indtjening på AI eller ikke få synderlig betydning er det store spørgsmål? 
 
Her er den trykte version:
 
 
Og her er on-line-versionen, hvor Jevons-paradokset nævnes i overskriften, men desværre er røget ud i redigeringen af artiklen:
 
Link til artikel

Konklusion

Tech-topbosserne i USA som fx. Mark Zuckerberg lyder ubekymrede om konkurrencen fra billige kinesiske AI-modeller og refererer til 1800-tals økonomen William Jevons’ paradoks, der overført til AI betyder, at billigere adgang til AI vil øge anvendelsen af AI og holde Silicon Valleys indtjening på AI på et højt niveau trods øget konkurrence fra Kina.

Her overfor står en række tech-eksperter og økonomer, der mener kineserne underminerer indtjeningspotentialet i USA’s tech-industri, mens billigere AI-modeller til gengæld er rigtig positivt for den globale produktivitetsudvikling.
 
Ray Dalio, stifter af verdens største hedgefond Bridgewater, går skridtet videre og ser paralleler til internetaktierne i 1990’erne og ser en betydelig risiko for en større nedtur for tech-aktierne i USA og USA’s økonomi.
 
Vil det så i stedet være de meget billige kinesiske tech-aktiers tur til at ”shine” og stige kraftigt (se graf nedenfor)?

Danske pensionskasser begår alvorlig dobbelt-fejl, der kommer til at koste på afkastet

Jeg har været med til at skrive en kronik til Børsen om, at flere danske pensionskasser det seneste år har foretaget to ændringer i deres aktiestrategi, der på sigt kan vise sig kostbar for deres kunder i form af dårligere afkast: De går mere i passive aktie-investeringer. Og af samme grund ender de med at øge andelen af amerikanske aktier – og især de største og allerdyreste af dem.
 
Link til artikel
Her er grafen fra Societe Generale, som vi refererer til i artiklen, men som desværre ikke kunne komme med.
 
Den viser, at amerikanske aktier i dag bidrager med 55% af den globale profit (rød linie), men koster rekordhøje 67% af den globale børsværdi at få andel i, dvs. de skal øge deres indtjening markant mere end resten af verden de næste 5-10 år, hvilket bliver meget svært viser erfaringerne fra bl.a. 1970’erne, 1990’erne og Japan i 1980’erne.
 

Konklusion

Vores anbefaling er derfor at undgå at gå helt så massivt i amerikanske aktier og i passive investeringer, men at øge den geografiske og sektormæssige spredning noget mere. 

Gode inflations- og rentenyheder i Europa, flexrente-låntagere må juble

ECB’s forskellige mål for lønpresset i Eurozonen peger fortsat markant nedad her i 2025 viser den seneste opdatering. Lønstigningerne vil ifølge indikatoren aftage fra 5,3% i 4. kvartal 2024 til beskedne 1,5% i 4. kvartal 2025.
 

Konklusion

Løn udgør den største del af omkostningerne i mange forbrugerpriser og er derfor den afgørende komponent for udviklingen i inflationen. De seneste tal øger håbet hos ECB om at inflationen vil falde til ro i år, så de kan sænke renten yderligere, hvilket er godt nyt for europæiske og danske obligationer.

Flere økonomer mener dog at lønpresset vil tage til igen i 2026 pga. den fortsat lave ledighed og store mangel på arbejdskraft i mange Eurozonelande. De mener også at ECB lønindkatorens lave værdi for lønpresset i slutningen af 2025 er baseret på meget få lønaftale og derfor ikke retvisende.

Generation Z higer efter mere personlig interaktion i arbejdslivet – godt nyt for flere brancher

En amerikansk meningsmåling blandt 1800 Generation Z’er viser, at den digitalt indfødte generation ikke vil gemme sig bag en skærm og bare arbejde ”remote”, men virkelig higer efter personlig interaktion i arbejdslivet.
 
En af grundene er, at de erkender, at teknologi har gjort dem dårligere til at socialisere/”small talke” og skabe netværk. 

Faktisk ser Generation Z’erne på virksomhedernes brug af teknologi på næsten samme måde som Millennials og Generation X. Bl.a. er de enige om, at virksomhederne er for fokuserede på at forbinde de ansatte digitalt ift. analogt.
 

Konklusion

Det er godt nyt for konferencesteder, eventmagere, flyselskaber, hoteller og samfundet generelt. Det handler om balancen mellem det digitale og analoge liv.

 
Trump er tilbage og læg dertil Elon Musk og bladtegnere over hele verden har kronede dage.
 
 
En af verdens bedste sports-fotos! Air-Jordan!!
 

RÅDGIVNING
FOREDRAG
KONTAKT
LinkedIn
Twitter
Copyright © 2023 - Frank Hvid (Earlybird Research & Education)
 
Ønsker du ikke længere at modtage disse mails? Unsubscribe.
Earlybird Research & Education Linkøpingvej 223 Roskilde, 4000
 
Vis denne email i din browser View in Your Browser