”USA innoverer, Europa regulerer og Kina kopierer” – nej, så simpel er verden ikke mere
”USA innoverer, Europa regulerer og Kina kopierer” er en storytelling ikke bare vores statsminister brugte i sin nytårstale, men som gengives rigtig mange steder. Stadig mere data og forskning tyder på, at det langt fra er rigtigt og at der kan stilles spørgsmålstegn ved to ud af tre dele af udsagnet:
|
|
Konklusion
Europa har rigtignok et regulerings-problem. Men interessant og positivt at fokus flytter sig hastigt i retning af fremme af innovation og entreprenørskab i EU. Også investeringsmæssigt et interessant tema. Mere om det senere i nyhedsbrevet.
Kina kan innoverer jf. ovenfor. Kopi-Kina er fortid.
USA innoverer massivt, men en stor del af det - især indenfor tech – er, som beskrevet før i nyhedsbrevet (og mere evidens er på vej i de næste nyhedsbreve), faktisk innovation med stor negativ samfundsværdi – opmærksomheds-økonomien.
|
|
Om-globaliseringen varsler en mere bøvlet fremtid for dansk erhvervsliv, når verden fragmenterer økonomisk, finansielt og teknologisk og går fra ”win-win” til nulsums-spil
Min seneste artikel for Politiken handler egentlig om Kinas – og andre ikke-vestlige landes -hamstring af guld i et forsøg på at gøre sig mindre eksponerede til det totalt amerikansk dominerede globale finansielle system. Og deres forsøg på at bygge et alternativt finansielt system op.
Men mere overordnet handler det om, at den øgede geopolitiske kamp mellem USA og Kina får verdenen til at fragmentere både økonomisk, finansielt og teknologisk (se også senere historie).
|
|
Konklusion
Specifikt mht. finansmarkederne betyder udviklingen, at der er færre udenlandske opkøb af amerikanske statsobligationer og flere stærke hænder under guldprisen, der derfor fuldstændig har afkoblet sig den historiske tætte sammenhæng med realrenten (disclaimer: jeg er kraftigt investeret i guld - og sølv og relevante aktier).
Nogle kalder den begyndende fragmentering for de-globalisering. Andre kalder det re-globalisering eller om-globalisering – der vil stadig være masser af globalisering bare på en ny måde. Nogle snakker om regionalisering.
Bundlinien er, at mega-trenden samlet set er stagflationær – den mindsker global vækst og øger inflationen, hvilket øger kravet til gevinster fra brugen af AI for at holde produktiviteten oppe. Det positive er, at den stagflationære risiko vil være en økonomisk katastrofe for Trump og Xi og derfor er en stor aftale de to imellem ikke urealistisk, hvilket vil være ekstremt positivt. Også for finansmarkederne.
|
|
Super-interessant ny tendens: US big-techs knæfald for Trump accelerer Europas begyndende afkobling fra USA på teknologiområdet og må være dårligt nyt for US big-tech og godt nyt for europæisk tech i alle størrelser
Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld, har skrevet en interessant leder i kølvandet på Mark Zuckerberg og de andre big-tech-topbossers knæfald for Donald Trump, der bl.a. gør, at europæiske selskaber skal til at genoverveje alle deres cloud-aftaler med amerikanske tech-selskaber for at overholde EU-lovgivning:
|
|
Udviklingen lægger sig i forlængelse af andre begyndende tegn på, at Europa vil afkoble sig mere fra US-big-tech. Ønsket om afkobling forstærkes nok kun af Elon Musks indblanding i tysk og engelsk politik.
Det øger også ønsket om øget konkurrence til de store US-baserede globale platformselskaber mht. søgning, satelliter, robotter, cloud, SoMe m.m.
|
|
Konklusion
Super interessant bevægelse der er sat i gang, for EU er et stort og vigtigt marked for US-big tech. Og hvis de samtidig også mister forretning i Kina – Apple gør i hvertfald big time lige nu, mere tvivlsomt med de andre – så skal markedet i USA (og Indien m.m.) godt nok vokse kraftigt for at undgå indtjeningsskuffelser i år.
Omvendt er det også interessant i positiv forstand for store og små techselskaber i Europa.
|
|
5 (faktisk lidt flere) investerings-idéer til porteføljen i 2025
Jeg har skrevet en klumme til Nordnet op til nytår med nogle investerings-idéer (via ETF’er), hhv. nogle langsigtede/strategiske, og så nogle mere kortsigtede (her skal man være mere påpasselig):
- Langsigtet idé #1: Guld og guldaktier (pga. usikkerhed mht. inflation og gæld)
- Langsigtet idé #2: Globale aktiefonde hvor især de store tech-aktier fylder. mindre og der er bedre spredning og mindre selskabs-specifik risiko.
- Kortsigtet idé #1: Japanske small cap aktier.
- Kortsigtet idé #2: Amerikanske high yield obligationer.
- Kortsigtet idé #3: Amerikansk naturgas.
|
|
Et par ekstra inputs: De kortsigtede signaler (teknisk og fundamentalt) for en række andre aktiver har ændret sig (og kan hurtigt ændrer sig igen):
- Indiske aktier er gået fra plus til minus.
- Kinesiske aktier er gået fra plus til minus.
- Olie & gas aktier og olieprisen er gået fra minus til plus.
- US tech-aktier står stadig på plus (signal lige skiftet til minus den seneste uge), men er højrisikable pga. høj værdiansættelse (Apple i P/E på 39x!!!!???).
- Obligationer over en bred palette står fortsat på minus trods stadigt mere attraktive renter.
- Defensive aktier står på kortsigtet minus så længe makrobilledet signalerer
- inflationært boom i USA og renterne stiger.
|
|
Amerikansk politik: Interessant politisk kamp internt i Trumps republikanske parti
Mellem jul og nytår brød en meget interessant intern kamp op i det republikanske parti i USA. Musk-tilhængere (libertarianere eller ”tech-højre”) som fortalere for immigrations-loven H1-B, der giver adgang for virksomheder, især i tech-industrien, til at hyre veluddannet og – var intentionen med loven – også rimeligt højtlønnet arbejdskraft, overfor MAGA ”højre-højre” -tilhængere (nationalkonservative), der er imod loven og vil ha’ at virksomhederne ansætter amerikanere.
Trump har indtil videre givet sin støtte til ”tech-højre”, hvilket han får en del kritik for. I weekenden var det Steve Bannon – men uden at nævne Trumps navn – der gik efter ”tech-højre” med meget personligt angreb på Elon Musk (se længere nede).
|
|
Konklusion
En VVS’er til $26,000 (se billede ovenfor) og mange lignende fremkomne eksempler viser, at virksomhederne, i høj grad indenfor tech-branchen, har misbrugt H1B til at få billig arbejdskraft og presse amerikanske lønninger ned. Så her er der medvind til MAGA-fløjen.
Der kommer flere fundamentale opgør mellem de to fraktioner og det kommer til at give Trump og republikanerne store udfordringer frem mod midtvejsvalget i 2026, fordi de ikke har flertal i kongressen hvis blot nogle få MAGA’er stemmer imod Trump.
|
|
USA’s økonomi: Solid vækst lige nu, tegn på nyt inflationspres, hold øje med bolig-markedet, hvor priserne begynder at falde og lønpresset styrtdykker
De seneste uger har budt på flere solide vækst- og desværre også inflationsdata fra USA: Jobtallene for december var langt stærkere end ventet, konjunkturbarometrene for både industri og ikke-industri steg. Til gengæld melder virksomhederne om stigende prispres (se graf nedenfor) og samtidig stiger mange råvarepriser.
|
|
Et sted i USA der viser svaghedstegn er ejendomsmarkedet, hvor priserne i mange byer nu viser tegn på fald ifølge data fra Zillow og Redfin.com pga. de højere renter og skyhøje huspriser ift at leje. Udbuddet af boliger til salg stiger også kraftigt.
|
|
Fremadrettet skal der især holdes øje med byggeriet og industrien, for det er de to sektorer, der historisk altid vender først på jobmarkedet. Lige nu er deres jobvækst helt nede på kun 0,2%....
|
|
Konklusion
USA’s økonomi er netop nu i det makro-scenarie vi kalder et inflationært boom, som mange investorer og økonomer hastigt også er ved at indkorporere i deres prognoser. Derfor interessant at følge, om den begyndende jobnedtur i industrien og byggeriet er forvarsel om en overraskende vækstopbremsning i 1. halvår i år, eller om en finanspolitisk gavmild Trump og genopbygningen af store dele af Los Angeles holder væksten oppe?
|
|
De lange renter stiger selv om centralbankerne sænker deres korte renter – obligationsmarkedet kan blive Trumps hårdeste modstander i 2025
Noget meget interessant sker på finansmarkederne lige nu: Renterne stiger selv om centralbankerne sænker deres korte renter. Fed i USA begyndte at sænke den korte rente i september og siden er den lange rente steget over 1%-point – som det fremgår af grafen nedenfor er det meget usædvanligt og kun set tilsvarende i 1981, da Paul Volcker sænkede renten dengang.
|
|
Konklusion
De lange renter stiger på en blanding af uro over risikoen for at inflationen stiger igen og Fed derfor ikke kan sænke renten yderligere og så det enorme budgetunderskud (se graf fra Carsten Valgreen nedenfor), der pt. er på helt ekstrem 7½% af BNP og strukturelt på hele 9% af BNP.
USA har højere økonomisk vækst end Europa lige nu, men det er 100% gældsfinansieret.
Situationen betyder, at obligationsmarkedet meget vel kan blive Donald Trumps værste modstander i 2025.
|
|
Aktiemarkedets udfordring i 2025: Høje forventninger
De globale aktiemarkeder og især det store toneangivende amerikanske aktiemarked er efter nogle gode år udfordret i 2025 af meget høje forventninger. I begyndelsen af 2023 og 2024 var forventningerne i bund: Eksperter troede på lave afkast og analytikerne på en svag udvikling i virksomhedernes indtjening.
I år er det anderledes. I USA forventer finanshusene i gennemsnit et aktieafkast på 12,3% og analytikerne ser indtjeningsvæksten accelererer igennem året med 11% i Q1, 11% i Q2, 15% i Q3 og hele 17% i Q4 til 13% for hele 2025 og så yderligere 14% vækst i 2026.
|
|
Dertil kommer en meget høj prisfastsættelse, igen især i USA. Nedenstående graf er egentlig fra JP Morgan Asset Managment, men lige nu går den sin gang over hele verden promoveret af ansete Howard Marks fra finanshuset Oaktree. Den viser en stærk negativ sammenhæng mellem prisfastsættelsen af aktier på et givet købstidspunkt og så afkastet de efterfølgende 10 år: Jo dyrere du køber, desto lavere afkast høster du.
|
|
Konklusion
Aktier udfordres i år af høje forventninger. Især i USA er mange aktier priset til næsten perfektion, så der er ikke plads til at renterne laver ballade og stiger for meget, så de kommende inflationstal skal også helst falde pænt ud. Ellers kan der godt blive uddelt nogle øretæver til aktier.
Regnskabssæsonen går i gang nu og her vil der være rigtig meget fokus på alt AI-relateret og tegn på, om alle investeringerne i AI snart også aflejrer sig i noget indtjening. Globalt har Japan de seneste måneder udviklet sig mest positivt indtjeningsmæssigt, så interessant om den tendens kan fortsætte.
|
|
På det her tidspunkt for 8 år siden begyndte Trump at tale dollaren ned
Dollaren stiger en del i de her måneder og følger fuldkommen den samme udvikling som i 2016, da Trump første gang vandt præsidentvalget i USA (se grafen nedenfor).
Men det var præcis også på det her tidspunkt inden indsættelsen, at han i januar 2017 udtalte utilfredshed med den stærke valuta for at ødelægge amerikansk erhvervslivs konkurrenceevne og kineserne og mexicanerne for at stjæle amerikanske jobs.
|
|
Konklusion
Det paradoksale dengang og nu er, at dollaren stiger pga. ham selv i forventning om hans økonomiske politik: Benhård handelspolitik med højere toldsatser og store skattelettelser. Det presser renterne op i USA.
Men både højere renter og dollar går imod hans ønsker, så vil ikke være overraskende, hvis han snart begynder at tale dollaren ned igen. Afhængigt af hvad han præcis siger, vil en sådan ned-snakning af dollaren være positivt for Emerging Markets-aktiver, men også ædelmetaller.
|
|
|
|
|