Mette F. advarer om dystre tider i flere avis-interviews, fordi en række lande som Rusland, Kina, Iran og Nordkorea vil os det ondt. Det kommer til at koste penge til mere forsvar. Fair nok, men måske lidt lys i mørket ville være på sin plads?
|
|
Ser man et øjeblik bort fra al den nuværende AI-hype, så sker der store teknologiske fremskridt i de her år. Fx. indenfor gen-tenknologien CRISPR, der ifølge nobelprisvinder Jennifer Doudha og MIT Technology Review vil skabe en revolution i klimatilpassede dyr og afgrøder, der vil hjælpe os med at håndtere den globale opvarmning og dens følgevirkninger.
Det er da ikke så skidt endda. |
|
Amerikanske tal tyder også på, at efter årtiers stigning, er den globale fedme-epidemi (obesity) måske er ved at toppe (se orange linie i grafen nedenfor) takket være vægttabsmedicinerne fra bl.a. Novo, selvom svær overvægtighed stadigt stiger (mørkerød linie).
Det er da rigtig gode nyheder.
|
|
Og måske det mest lovende i dette årti: ”Splinternettet” og det begyndende opgør med de sidste 15 års overvågnings- og opmærksomhedskapitalisme, drevet af nogle få gigantiske amerikanske tech-virksomheder, der har skabt enorme private formuer for nogle få og efterladt regningen for deres skadelige produkter til samfundet.
I sidste uge kom den danske regerings tech-udvalgs tredje og sidste rapport med anbefalinger til, hvordan vi fortsætter med at være et gennem-digitaliseret land, men vrister os fri af tech-giganternes platforme og giver mulighed for andre og sundere platforme. Værdifuldt input. |
|
EU arbejder bl.a. via ”Digital Markets Act” for det samme og for at bryde tech-giganternes monopol via ”interoperabilitet”, dvs. at andre aktører kan skabe fx. et socialt medie, der kan kommunikere med brugere af fx. Facebook – lige som vi alle kan kommunikere med hinanden på tværs af mobilabonnement- og telefonmodel.
Det vil sandsynligvis medvirke til ”Splinternettet” - navnet på en mega-trend, hvor internettet i de kommende år splittes op i forskellige regioners eget internet i stedet for det nutidige globale. |
|
Og mere positivt: Er man investor og lidt tal-overtroisk, så glæd dig til 2025: Årstal der ender på 5 har klart givet de højeste aktieafkast de sidste 100 år med hele 23% i gennemsnit og langt ned til nr. 2.
|
|
Som skrevet mange gange før bliver udfordringen for aktiemarkedet den allerede høje værdiansættelse af aktier, især i USA. Nedenfor ses Apple, der handler til en rekordhøj price-to-sales-ratio på 9,8x. Av av av. Der må ikke – undskyld udtrykket - pisses en milimeter forbi af Tim Cook. Den aktie er priset til perfektion, så det skal der også leveres. Ellers står den på bøllebank.
Lige nu synes der dog globalt at være en sidste ekstrem indstrømning af penge i amerikanske vækstaktier og ud af stort set alt andet på aktiemarkedet. Den enorme divergens kan ikke fortsætte - forskellen i værdiansættelse bliver simpelthen for stor. Men hvornår det vender er umuligt at sige. |
|
Apropos aktier: Nogle favoritaktier der pludselig er stødt ind i modvind trods de nuværende lyse tider på aktiemarkederne er forsvarsaktier, bla. i USA. Hvorfor? Fordi Elon Musk i sin rolle i Trump-regeringen skal finde en masse offentlige besparelser og det bliver svært og skal det lykkes skal en masse forsvarskontrakter genforhandles til lavere priser. |
|
Og nu vi er ved amerikanske forsvarsudgifter, så ligger de lige nu på historisk lave godt 3% af BNP, så svært at finde store besparelser i mængderne af kampvogne, jagerfly, personel m.m. hvis man fortsat vil være den ubestridte stormagt. Så er der kun lavere priser på udstyr og lignende tilbage, hvis der skal hentes besparelser.
Til gengæld er renteudgifterne på statsgælden nu højere end forsvarsudgifterne og vil stige kraftigt i de kommende år, når gælden skal refinansieres til en højere rente. Det fører til, at man politisk vil have en tilskyndelse til at holde renten kunstigt nede = ”Financial Repression” (lige som under 2. verdenskrig og i 2010’erne) og/eller inflatere sig ud af gældsproblemet. |
|
Et stort tema i 2025: Det amerikanske boligmarked. Trump bliver præsident midt under en opblomstrende ejendomsboble. Stigende renter og ejendomspriser har på kun 4 år fordoblet den indkomst, der er nødvendig for at købe et gennemsnitligt hus (orange linie, median-indkomsten er den blå linie). Forskellen mellem de to har aldrig været større. Det burde fører til prisfald, men samtidig er der i USA rekordstore friværdier, der holder hånden under boligpriserne.
Den positive udlægning: Trump bliver enormt upopulær, hvis han øger inflationen og dermed presser renterne endnu højere op, så det kan forhåbentlig forhindre at hans økonomisk politik bliver alt for tudetosset.
|
|
En anden udfordring for Trump i 2025: De offentlige udgifter stiger helt vanvittigt fra et allerede meget højt niveau. +11% ift. for et år siden og lige så meget som midt under coronakrisen. På et tidspunkt med fuld beskæftigelse. Samtidig sænker Fed renten. Det er helt godnat, men Fed har også allerede lækket til Wall Street Journal, at rentesænkningen i denne uge også bliver den sidste foreløbig.
USA er i et inflationært boom => godt for cykliske aktier (til dels inkl. tech), small cap aktier, high yield virksomhedsobligationer, råvarer, skidt for renter/obligationer, defensive aktier, rentefølsomme alternative investeringer. Det har markedet til dels allerede priset ind, så spørgsmålet er, om og hvornår USA skifter til et andet makroscenarie? |
|
En redning for vores vestlige økonomier i de kommende år vil være, hvis AI/kunstig intelligens skaber et kraftigt produktivivtets-boom. Om det sker blæser fortsat i vinden.
Skeptikerne fremhæver, at den forventede opbremsning i forbedringen af AI nu har indfundet sig, jf. artiklen fra The Information og udtalelserne fra Google. Optimisterne fremhæver omvendt, at opbremsningen er naturlig og at AI-modellernes evne til at tænke selv/ræsonnere i stedet nu er hvor forbedringerne sker.
|
|
Derfor mener flere tech-eksperter, at 2025 bliver ”The Year of the Agents”, hvor der med ”agents” menes: ”Den hyppigste opfattelse er dog, at en agent er et intelligent softwaresystem, der er designet til at opfatte sit miljø, ræsonnere om det, træffe beslutninger og træffe handlinger for at nå specifikke mål autonomt".
|
|
Ifølge Jesper Ulsøe’s virkelig gode AI-nyhedsbrev er EU i et AI-dilemma fordi vi står i en midterposition presset af USA og Kina fra hver sin side.
|
|
Sød lille tegneserie om AI’s enorme strømforbrug, hver gang vi bruger det til søgning 😊. |
|
Vigtig pointe fra den danske økonom Jens Nordvig og aktualiseret af GM’s nedskrivninger på deres forretning i Kina: En del store vestlige selskaber gør det ikke længere særlig godt i Kina, der derfor ikke længere er et stort og vigtigt marked for dem (gælder dog ikke flere af tech-giganterne). Antal ansatte i udenlandske selskaber i Kina og direkte investeringer ind i Kina styrtdykker derfor lige nu.
Globaliseringen er ved at gå i bakgear flere steder og det er ikke positivt for aktie-markederne. Mærkeligt at man så på aktiemarkederne samtidig handler nogle af verdens største tech-selskaber, der er meget afhængige af Kina, til en rekordhøj værdiansættelse.
|
|
Til gengæld kan kineserne glæde sig over, at store befolkningsgrupper udenfor den vestlige verden har et meget positivt syn på Kina – og det er ikke bare i eliten, men brede samfundsgrupper. Det viser en gennemgang af hundredevis af opinionsmåslinger/surveys. Især i Afrika syd for Sahara.
Interessant at Kina derimod ikke opfattes positivt i Tyrkiet, Iran og Indien (ikke så overraskende mht. Indien pga. mange års fjentligt naboskab). |
|
At vi i Vesten ikke opfattes særlig positivt i store dele af den øvrige verden kan man måske godt forstå, når man lige husker nogle data fra Jerome Roos’ bog fra 2019: 4200 mia. dollars har udviklingslande betalt i renter til vestlige kreditorer siden 1982, langt mere end de har modtaget i udviklingshjælp.
Det er tal, der igen stiller kritisk spørgsmålstegn ved vores egen vestlige selvopfattelse af at være ”the good guys”. Man kan også bare spørge grækerne.
|
|
Vi er på det tidspunkt at året, med alle mulige kåringer af årets leder, årets unge komet m.m. Enkelte gange – og det er heldigvis kun enkelte gange - undres man indenfor sin egen branche over, hvilken research der ligger bag de lister? Havde man spurgt 3-4 ex-kollegaer, kunder eller lignende, så ville vedkommende aldrig være røget med. Siger den forsmåede nyhedsbrevsskribent, der aldrig selv er blevet kåret til noget (ok, fik da fiduspokalen i Farum Boldklub miniput-afdeling i 1978).... 😊.
Toneangivende Forbes i USA har virkelig lavet nogle alvorlige skæverter i deres kåringer. Se bare ansigterne nedenfor på folk, der siden de blev kåret er røget i fængsel for bedrageri.
|
|
|
|
|
