Dit ugentlige input om verdensøkonomien, finansmarkederne, megatrends m.m.

Nyhedsbrev #30 - 2024

Nyhedsbrevet indeholder i dag et link til min artikel om Kina og kinesiske aktier og en del andre input om Kina. Men der er altså også en lang række andre mega-lækre grafer om bl.a. råvare-boomet, AMOC og lave aktieafkast.

Men Kina-inputtet er mit lille oprør og opråb overfor danske mediers alt for mange og lange og gabende kedelige indslag fra konflikten i Mellemøsten. Det er en vigtig konflikt at rapportere fra, men det er helt ude af proportioner ift. andre store temaer som klimaet og Kina, hvor der lige nu sker store ting af betydning for os alle.

Er det vanens magt, dovenskab eller travlhed at Mellemøsten-dækningen er så massiv? En del journalister læser det her nyhedsbrev. Jeg modtager meget jeres forklaringer og syn på dækningen😊. Andre må også gerne give deres besyv med.

/Frank

Historier i dette nyhedsbrev:

👉 Der er øget interesse for at investere i kinesiske aktier og der er flere veje at gå.

👉 Data fra Mckinsey tyder på, at de kinesiske forbrugere ikke er så negative som vi tror.

👉 I Skandinavien og globalt kommer vi til at høre meget mere om AMOC – og det er ikke godt, advarer verdens førende klimaforskere

👉 Goldman Sachs tror på fortsat aktiefest et års tid endnu, men meget lave afkast på langt sigt og også meget lave ift. obligationer og især ser de lave afkast på Magnificent-7-aktierne.

👉 Der er fuldkommen optur i mange råvarepriser og mineaktier, der stiger kraftigere end mange AI-tech-aktier. Især er der fest i alt omkring atomkraft og uran, men også guld, sølv, platin og palladium.

👉 Når det gælder import af uran er USA de seneste år blevet totalt afhængige af....Kina!!

👉Væksten i den globale pengemængde tager til og det øger inflationsforventningerne og presser de lange renter op...

👉...og derfor får boligejere med lange lån ikke glæde af centralbankernes rentesænkninger

👉Den demografiske nedtur i Kina er nu meget synlig: 20,000 skoler er lukket de seneste to år og 170,000 lærer afskediget

Er det tid til billige kinesiske aktier?

Jeg har skrevet en klumme til Nordnet om udviklingen i Kina og mulighederne i kinesiske aktier og andre investeringer, der påvirkes af, om det lykkes at stabilisere Kinas svage økonomi:

Link til artikel

Konklusion

Der er stadig stor og berettiget skepsis om Kina’s regering gør de rigtige indgreb for at styrke økonomien og aktiemarkedet. Vi har ikke fået ”whatever it takes”-øjeblikket, som med Mario Draghis legendariske tale 26. juli 2012, der reelt afsluttede euro-gældskrisen eller udmeldingen fra Fed 23. marts 2020, der afbrød aktienedturen under coronanedlukningen og skød aktiefesten i gang.

Der er dog efterhånden kommet så mange politikændringer og hensigtserklæringer fra kommunistpartiet og prisfastsættelsen af især de større globale kinesiske selskaber som Alibaba, JD.com, Baidu mfl. er attraktiv nok til, at det er værd at ha’ en position i kinesiske aktier. Det har den seneste måned først været en fest efterfulgt af en kold afvaskning og så lidt fremgang igen. Kinesisk økonomi er dog virkelig udfordret, så påpasselighed er tilrådeligt.

Lidt mere om Kina: Lavere rente end i Japan, demografisk nedtur og lukning af 20,000 børnehaver

Grafen nedenfor er fra den dygtige danske økonom Carsten Valgreen: Vi står i Europa med en begyndende demografisk nedtur a la det Japan allerede har oplevet i nu 20 år. Nordøstlige Asien inkl. Kina er hårdest ramt, USA mindst (Afrika er mindst ramt, men ikke med i grafen).

Der skrives verdenshistorie i de her dage: Kinas økonomiske problemer med aftagende vækst, deflation og især større gældsproblemer hos lokalregeringerne overfor bedre tider i Japan afspejler sig i de to landes lange obligationsrenter: Kina har nu lavere lange renter end Japan for første gang nogensinde.

Konsekvenserne af den demografiske nedgang har allerede spredt sig. Kraftigt faldende børnetal har betydet lukning af 20,000 børnehaver og skoler de seneste 2 år svarende til godt 10% og 170,000 fyrede lærer.

Konklusion

Forskerne er uenige om demografisk tilbagegang er inflationært eller deflationært, men de fleste mener det er inflationært. Spørgsmålet er om AI kan komme og gøre en forskel og løfte produktiviteten og mindske lønpresset? Honeywell’s topchef Vimal Kapur er ikke i tvivl om, at det vil AI (se nedenfor), hvilket vil være ekstremt positivt, men stadig meget usikkert om det sker.

Asien inkl. Kina driver verdensøkonomien de næste 5 år forventer IMF

IMF’s seneste økonomiske prognose forudser dog, at Kina frem til 2028 stadig vil være verdens suverænt største vækstmotor og vil drive 22,6% af den globale vækst, dobbelt så meget som USA, der er nede på 3. tredjepladsen efter Indien. Indonesien buldrer også frem. Asien står for over 50% af væksten samlet set.

Konklusion

Interessant at fx. Indien bidrager lige så meget til den globale vækstfremgang som USA, der er en mange gange større økonomi. Spændende om IMF’s relativt positive prognose for Kina kommer til at holde stik.

Lige en sidste om Kina: Måske er kineserne slet ikke så pessimistiske

Det forlyder, at de kinesiske forbrugere er meget pessimistiske. Jeg har selv vist nedenstående graf med den rekordlave forbrugertillid, der passer godt overens med den markant øgede skepsis kinesiske husholdninger har haft overfor kommunistpartiet siden den hårdhændede håndtering af coronakrisen i 2022.

Tal fra McKinsey giver et noget andet billede af forbrugernes humør jf. tabellen nedenfor. Her er pessimismen primært udtalt blandt de fattigste ude på landet, mens mange andre befolkningsgrupper er i ganske godt humør.

Konklusion

Hvorfor de to statistikker giver et så forskelligt billede af humøret blandt de kinesiske forbrugere har jeg ingen anelse om. De seneste tal for detailsalget viste en lidt højere – omend langt fra prangende - vækst på 3,2% mod forventet kun 2,5%, så situationen er måske en anelse bedre end frygtet selv om de kinesiske husholdninger har tabt enorme summer på bolignedturen.

Global pengemængdevækst presser inflations-forventningerne og de lange renter op

Både da Fed og ECB sænkede deres korte renter for nylig skete det samme: De lange renter steg. Rentesænkningerne og en accelerende vækst i den globale pengemængde øger frygten for at inflationen tager til igen, så de langsigtede inflationsforventninger er begyndt at stige igen og det trækker de lange renter op.

Konklusion

Det er en global lempelse af pengepolitikken på et tidspunkt hvor finanspolitikken globalt set er historisk lempelig og statsgælden stiger voldsomt + manglen på politikere der tør stramme op + vælgere der reagerer skarpt negativt på opstramninger, der berettiget gør obligationsmarkedet nervøst. Et begyndende forspring til Trump i meningsmålingerne bidrager nok også.

Råvarepriser og mineaktier går amok – især uran - for USA har gjort sig afhængig af Kina!

Mange råvarepriser stiger hastigt i pris i de her dage og uger og det på trods af to typiske modvinde til råvareprisstigninger: Usikkerhed om kinesiske økonomi og en stærkere dollar. Her er alene fredagens stigninger i nogle metaller, der bød på endnu en rekord for guld og stort gennembrud for sølv. Stigningerne fortsætter mandag morgen.

Mange mineaktier er skudt i vejret – nogle over 100% - som reaktion på de højere råvarepriser (juhu, endelig!!!) fordi det gør ressourcerne i deres miner mere værd og derved også forbedrer deres cash flows trods stigende udvindingsomkostninger.

Råvarer-bulls (optimister) som Otavi Costa nedenfor får virkelig slået nogle streger for at vise, hvor bullish (positivt) udviklingen er på rigtig mange råvarer og ikke længere kun guld.

Der er som altid tre mulige forklaringer på prisstigningerne:

• Øget efterspørgsel:
- Den bæredygtige energiomstilling og AI-boomet kræver massive mængder af bl.a. kobber, sølv og ikke mindst uran, bl.a. fordi tech-giganterne efterspørger atomkraft til deres mange datacentre;
- Centralbanker, især i slyngelstater, efterspørger guld pga. geopolitisk uro og for at gøre sig uafhængige af et USA-styret globalt finansielt system;
- Investorerne frygter, at inflationen tager til igen;

• Mindsket udbud:

- Begrænset udbygning af minedrift i mange år;

- Sanktioner overfor Rusland;

• Spekulation:

- Når prisen på et aktiv stiger kommer alle løbende og vil med på vognen eller dem der har shortet skal ud og købe op for at dække deres tab (rygterne går på at Bank of America har tabt kassen og er baggrunden for de voldsomme stigninger);

De to metaller platin og palladium er også med på festen fra et lavt udgangspunkt og tæt på et gennembrud mener optimisterne.

Det går lige nu vildest for sig indenfor uran og atomenergi, hvor bl.a. Sam Altmans Oklo – der gør sig indenfor SMR (Small Modular Reactors) - er mangedoblet på kort tid.

Big-tech skal bruge rigtig meget stabil strøm hurtigt og de vil bl.a. ha’ det fra atomkraft er analysen og USA producerer lige nu kun 1% af den uran de forbruger årligt og pga. sanktioner mod Rusland importerer amerikanske kraftværker nu især uran fra Kina!!

Så amerikanske og canadiske uranmine-aktier stiger også kraftigt i kurs.

Konklusion

Råvarer er altid rigtig fint at ha’ i en langsigtet portefølje og er man bekymret for inflation har det nogle rigtig fine strategiske egenskaber.

Man kan slå alle mulige streger på en graf og vise, at nu sker der nogle vigtige gennembrud teknisk analyse mæssigt. Men selv uden dem har optimisterne flere gode argumenter som nævnt ovenfor. Og mange mineaktier er først lige ved at komme i festhumør efter årelang dvale, så mange spændende investeringsmuligheder i det her segment

Bæredygtig omstilling: Det går alt for langsomt

Goldman Sachs legendariske råvare-analytiker Jeff Curie med de nedslående facts om hastigheden på den bæredygtige omstilling: Fossile brændsler er på 10 år gået fra 82% til 81% af energiforbruget i USA ☹ ☹.

I Skandinavien og globalt kommer vi til at høre meget mere om AMOC – og det er ikke godt advarer klimaforskere

Læs lige de her to afsnit fra forskernes åbne brev ☹:

Konklusion

Bekræfter at det går alt for langsomt med den bæredygtige omstilling, at ”Klimaskræk 2.0” er under opsejling og at der skal skrues ned for mediedækningen af mellemøsten og op for hvad vi kan gøre for at øge hastigheden i den bæredygtige omstilling, så risikoen for AMOC mindskes.

Herhjemme risikerer vi en fremtid med meget vådere og koldere vejr og flere oversvømmelser. Surt ☹!

Selv Goldman Sachs forudser nu også meget lave aktieafkast de næste 10 år – men fortsat aktiefest det næste år 😊

Prisfastsættelsen af aktier er i historisk perspektiv helt i top drevet af især amerikanske aktier med en P/E på 22x og en cyklisk justeret P/E (CAPE) på endnu højere 35x, især trukket op af Magnificent-7-aktierne.

Optimisterne mener det er holdbart pga. strukturelt højere overskudsgrader i de her platformselskaber og nu også AI-boomet. Pessimisterne mener det betyder lave aktieafkast over de næste 10 år, men at det er umuligt at sige hvornår de lavere afkast rammer.

Nu melder ellers næsten altid optimistiske Goldman Sachs ud, at de ser det langsigtede afkast på amerikanske aktier nede på blot 3% årligt de næste 10 år før inflation og blot 1% efter inflation fordi prisfastsættelsen af aktier er så høj og risikopræmien til obligationer helt er svundet ind. De 3% skal sammenlignes med 13% årligt aktieafkast de seneste 10 år fra 2014-2024.

De mener samtidig, at Magnificent-7-aktierne afkastmæssigt vil halte markant efter den generelle markedsudvikling og dermed trække det samlede aktieafkast kraftigt ned. Det betyder i deres beregninger, at en almindelig passiv investering i det amerikanske aktieindeks S&P500 vil give 8%-point lavere afkast årligt end en investering i et aktieindeks, hvor hver af de 500 aktier i S&P500-indekset vægter lige meget, dvs. 0,2% (se den lidt komplicerede graf nedenfor).

Gabet mellem det aktieafkast vi har fået – de 13% årligt det seneste tiår – og så det afkast beregnet af simple risikopræmiemodeller, er rekordhøjt (se nedenfor) og lover ikke godt for merafkastet ift. obligationer.

Konklusion

Så lave langsigtede aktieafkast, lave aktieafkast relativt til obligationer, men fortsat aktiefest på +11% de næste års tid ifølge Goldman Sachs. Og bedre afkast på aktiemarkeder udenfor USA og i små og mellemstore aktier. De samme konklusioner bakker en del andre finanshuse også op om.

Interessant nok går flere store danske pensionsselskaber i den stik modsatte retning i deres porteføljer.

Udfordringen for investorerne er, at man ofte kan vente rigtig længe på de lave afkast (se graf nedenfor), men når de kommer, så er det ofte i form af nogle ordentlige kurshug på meget kort tid.

RÅDGIVNING

FOREDRAG

KONTAKT

Ønsker du ikke længere at modtage disse mails? Unsubscribe.
Earlybird Research & Education Linkøpingvej 223 Roskilde, 4000

Vis denne email i din browser View in Your Browser