Forvirringen om USA’s økonomi fortsætter, nogle eksperter giver op, andre er uenige om fyringerne kommer nu
Flere af de dygtigste økonomer jeg har kendt over de sidste 30 år har lige som os andre været noget forvirret over udviklingen i amerikansk økonomi de seneste år. En meget rutineret og fulgt ekspert som John Mauldin nedenfor synes aldrig det har været sværere at spå😊.
|
|
Den seneste uge har flere topøkonomer drøftet antal fyringer i amerikansk erhvervsliv, fordi det historisk altid har været et sikkert signal, om at nu starter en recession, hvis de begynder at stige. Torsten Sløk, anerkendt dansk økonom i USA, er optimist og ser ingen stigning og derfor ingen problemer og viser nedenstående data.
|
|
Men flere mere pessimistiske eksperter peger på en anden statistik nedenfor, der viser en begyndende stigning i antal fyringer de seneste måneder (rød linie) og at markant færre finder et nyt job (blå linie), hvilket vil passe med en hård økonomisk opbremsning undervejs. Helt nye tal i denne uge viser også, at forbrugerne melder om en mindre gunstig situation på jobmarkedet.
|
|
Konklusion
USA’s økonomi og jobmarked er under afkøling, men data støtter både den bløde og hårde landing, så det er stadig uafklaret for investorerne. De fleste ser meget lav risiko for en recession, storbanken JP Morgan er blandt de mest bekymrede med en sandsynlighed på 35% for recession inden nytår. |
|
Vækst overtrumfer rentenedsættelser på finansmarkederne, hvor aktier og obligationer nu indregner hvert deres scenarie
Den amerikanske centralbankchef var meget blød i sin tale i sidste uge og signalerede tydeligt, at der er rentesænkninger på vej fra september af, for nu er fokus skiftet fra at bekæmpe inflationen til at sikre, at arbejdsløsheden ikke stiger for meget.
Han signalerede dog smart nok ikke, hvor meget centralbanken var klar til at sænke renten, men nu har Fed meldt sig i rækken af centralbanker, der signalerer faldende renter frem mod 2025.
|
|
Både aktie- og obligationsmarkedet elskede talen og steg. Rentemarkederne forventer nu 1% lavere rente i USA inden nytår (se graf ovenfor) og yderligere 1% ned i 2025 og det presser dollaren og presser også renten ned i Europa og Danmark.
|
|
På aktiemarkedet spredte glæden sig til næsten alle aktier på tværs af brancher, hvilket ses meget sjældent og historisk har været et positivt tegn på, at opturen vil fortsætte (se graf nedenfor).
|
|
Emerging Markets aktier har også reageret positivt på de nye toner fra Fed i USA og den svagere dollar.
|
|
2% i forventet rentefald stemmer dog ikke rigtig overens med aktiemarkedets forventning om en acceleration i virksomhedernes indtjening de kommende kvartaler og to-cifret indtjeningsvækst i 2025. Selv om det er de samme investorer på begge markeder, så priser aktie- og obligationsmarkederne lige nu to vidt forskellige makroscenarier ind.
Hvem der får ret vil afhænge af vækstbilledet (herunder spørgsmålet om AI og om det kan skabe ekstra indtjening): Forbliver væksten robust og en recession undgås, så viser al historik, at aktieopturen drevet at stigende indtjening vil fortsætte (se mørk linie i grafen nedenfor, som jeg har vist tidligere), mens rentefaldet stopper.
Får vi en recession eller noget i den dur, så vil renterne fortsætte ned og aktier få alvorlige tæv (se den grå linie).
|
|
Tabellen nedenfor fra Schroders går længere tilbage historisk og fratrækker også inflationen i afkastet og definerer sjovt nok nogle lidt andre perioder for rentesænkninger (!!??).
|
|
Konklusion
Rammes vi af recession overtrumfer det negative vækstbillede rentesænkningerne og der kommer en enorm rotation på markedet ud af de tidligere vindere og ind i mere defensive sektorer især. Det var erfaringen i både 2001 og 2007/08.
Kommer recessionen ikke, holder aktiemarkedet sig oppe og nogle gange fortsætter de tidligere vindere med at være vindere, nogle gange bliver opgangen bredere.
Vender inflationen tilbage får både aktier og obligationer tæv, som det fremgår af tabellen ovenfor. Se fx. 1973-oliekrisen og 1981, men så snakker vi også kraftigt stigende inflation, og så alvorligt virker usandsynligt her i 2024. |
|
Kinesisk økonomi udfordret - lånelysten og forbrugertilliden er i bund
Centralbanken sænker renten og kreditgivningen lempes for at holde væksten i Kina oppe, men høj gæld gør, at der samlet set ikke er den store appetit på at låne flere penge. Især ikke i ejendomssektoren, men infrastrukturinvesteringerne er også på vej ned, fordi der ikke er brug for flere motorveje, jernbaner, lufthavne m.m.
Kun en lang række højteknologiske industrier fortsætter med at låne og udvide kapaciteten indenfor bl.a. vind, sol, biler, batterier, halvledere o.m.m. (se grafen nedenfor).
|
|
Lavere renter rammer faktisk forbrugernes store opsparing og overfører penge fra husholdningerne til gældsatte statsvirksomheder og lokalregeringer. Forbruger-humøret er da også fortsat helt i bund (se grafen nedenfor) og det hæmmer privatforbruget og væksten i Kina.
|
|
Mange havde håbet på at det vigtige tredje plenarmøde i juli ville være kommet med større politiske fremstød for at skubbe gang i privatforbruget, men det blev en skuffelse. Historierne kører om, at mere støtte til husholdningssektoren er på vej, men indtil videre har det været i småtingsafdelingen.
|
|
Enkelte finanshuse mener væksten i pengemængden er så svag, at Kina står overfor en hård økonomisk landing/recession og ikke når den planlagte vækst på 5%. Det vil også - lyder argumentet videre - skabe deflation i Kina, der så vil eksporteres videre til os i Vesten og skabe endnu flere handelsgnidninger.
|
|
Konklusion
Kina har længe været en markant positiv faktor for vestligt erhvervsliv: Billig produktion og stort marked samtidig. Men nu melder stadigt flere vestlige virksomheder om afsætningsproblemer i Kina. Og i USA og Europa presses vores virksomheder af lave priser på en lang række højteknologiske produkter. Bekymrende for virksomhedernes indtjening, men godt for at holde vores inflation nede.
|
|
|
|
|
